Det har været en god uge. Jeg er i Hongkong og møder en række af verdens bedste virksomheder og investorer. Global økonomi er i vækst, og bag al den geopolitiske støj er der fremgang. Herude møder man indisk og kinesisk erhvervsliv. De er positive. De tror mere på Europa og USA, end vi selv gør. Verdenshandlen er i fremgang, og hver gang der er én dårlig nyhed, er der to gode. Derfor kan man som investor beholde sine aktier og bevare roen. I øvrigt viser alle historiske analyser, at køb-og-behold er den bedste investeringsstrategi.

 

Teknologi, opfindsomhed og personer med ”drive” har skabt vores virksomheder og velstand.  Det er sandsynligt, at vi i løbet af de næste 5-10 år vil se, hvordan energiproduktionen gradvist kan blive ”grøn”, og hvordan teknologi kan løse klimaudfordringen. I Asien møder man virksomheder, som producerer elbiler, batterier og mange vigtige industriprodukter. Tjek selv selskaberne BYD og Xiaomi. Der er rimelig stor sandsynlighed for, at Europas samarbejde med Kina og Indien vil finde et nyt balancepunkt. Globalt samspil er grundlæggende win-win for os alle.

Det europæiske industrilokomotiv kører på importeret energi og risikerer at blive efterladt på perronen. Regionens energiforsyning halter langt efter konkurrenternes:

Den russiske invasion af Ukraine har gjort det lysende klart, hvor afhængig et samfund er af energi. Situationen blev på den korte bane løst, men problemet eksisterer fortsat: Europa er dybt afhængig af energi fra resten af verden. Det giver højere energipriser og dermed en dårligere konkurrenceevne i en tid med geopolitiske spændinger.

 

Importen af russisk gas er godt nok faldet betragteligt, men modsat hvad man typisk hører, er Rusland fortsat den tredjestørste leverandør af gas til Europa med omkring 15 pct. Samtidig har man nu i højere grad gjort sig afhængig af naturgas i flydende form, LNG. Et marked, der historisk har været kendt for store prisudsving og ustabilt udbud.

 

Den nye energiforsyning bliver aldrig lige så billig som den russiske gas. Det har allerede nu betydet, at flere energitunge sektorer i Tyskland har sænket produktionen med 20-25 pct. De højere energipriser er et strukturelt problem, og udbygning af sol og vind er langt fra nok til at løse dette. Derfor skal europæiske virksomheder og forbrugere vænne sig til høje energipriser.

 

USA og Kina har allerede forladt perronen. For nylig vedtog det kinesiske parti opførelsen af 11 nye atomkraftværker - ja, du læste rigtigt, 11. Kina har konkrete atomkraftprojekter i gang, der vil øge kapaciteten med 172 GW eller ca. tre gange den totale franske kapacitet.

 

Europa er ikke blot dybt afhængig af energi fra omverdenen. Regionen lider også under strukturelt højere energipriser end sine direkte konkurrenter. Konduktørens fløjte har lydt… Tøøøf tøøøf…

 

Bekymringer, bekymringer og atter bekymringer: Medierne elsker det, og dommedags-profeterne lever af det. Og nuvel, det er sundt at være skeptisk som investor, så længe man også er realistisk.

 

Et gentagende tema har været Kinas store ejerskab af amerikansk gæld, for hvad nu hvis de pludselig solgte de amerikanske obligationer? Kunne det påvirke opfattelsen af amerikanske statsobligationer som en af de sikreste investeringer i verden og dermed puste til den amerikanske finansielle stabilitet? Tilsyneladende ikke.

Kinas bevæggrunde for at sælge så store mængder af amerikanske statsobligationer kender ingen fuldstændig. Flere peger på, at udviklingen kan hænge sammen med den verserende handelskrig. Tilbage står dog, at det store kinesiske udsalg ikke har pillet ved opfattelsen af amerikanske statsobligationer som en af verdens sikreste investeringer.

 

Samtidig er den amerikanske finanssektor klassens duks: De amerikanske banker er bundsolide, og deres solvensniveau (egenkapital) er mere end dobbelt så stort som det, loven stiller krav om. Uroen forbundet med kollapset af få amerikanske banker sidste år har kun fremhævet kontrasten til de øvrige banker, der alle er godt kapitaliseret. Der er derfor ikke grund til at frygte en ny finanskrise i USA.

 

Den stigende amerikanske statsgæld er eneste malurt i bægeret. For nu kan gælden fortsætte med at stige i flere år, inden aktørerne på finansmarkedet bliver enige om, at det er et akut problem. At lytte til ”ulven kommer”-koret og forlade aktiemarkedet af den grund kan ende med at blive dyrt.

 

Hvad betyder det for dig som investor 

 

 

3,0 % - Amerikansk BNP-vækst er stærk og økonomien vokser mere, end den i gennemsnit har gjort de seneste 10 år. Det er godt for dig som aktieinvestor. 

 

22,2 % - De globale aktier har leveret rigtig gode afkast det seneste år på trods af høje renter og varierende frygt for recession. Den største risiko er ikke at være investeret.