Uanset hvad man mener om USA i disse tider, må man konstatere, at landet har en økonomisk power, et iværksætterdrive, en teknologisk innovation og en kapitalmæssig risikovillighed, der sætter resten af verden skakmat. Amerikanerne investerer mere, bedre og klogere end resten af verden. Det har betydet, at amerikansk økonomi på 25 år har skabt meget mere økonomisk vækst og fremgang end EU. Faktisk svarer USA's fremgang til, at der er ”vokset en økonomi op inde i USA, som svarer til størrelsen af to gange Tyskland”. EU-landene skal vågne op, og vi skal alle læse Mario Draghis analyse, som fortæller, at vi skal have en helt anden og mere aktiv erhvervspolitik i EU, hvis vi vil følge med USA. Det er jo i sidste ende erhvervslivet, som sikrer os den indkomst, beskæftigelse og tilhørende skatteindtægter, der finansierer velfærdssamfundet.

 

Men der er heldigvis også grundlag for optimisme. Ny teknologi og nye AI-værktøjer vil styrke produktiviteten og give os mere velfærd. Teknologien vil – særligt når AI-modellerne bliver forbedret yderligere – være med til at løse vores udfordringer på klimaområdet. Den grønne klimateknologi er klar til kvantespring i de kommende år. I Danmark fokuserer vi meget på vindkraft. Vi overser, hvilken markant udvikling der sker inden for carbon capture, atomkraft, hydrogen- og batteriteknologi samt industriel effektivisering. Men det kræver store langsigtede erhvervsinvesteringer, risikovillig kapital, iværksættermentalitet samt en politisk forståelse for, at netop kombinationen af disse faktorer er løsningen på klimaudfordringen.

Det er de lavtlønnede i USA, der er kommet stærkest tilbage efter fire år med prisstigninger som følge af covid-19. Til manges overraskelse er lønningerne for denne befolkningsgruppe nemlig steget mere end både inflationen og lønningerne for de højtlønnede:

Bekymringen for, at prisstigningerne ville presse de lavtlønnede så hårdt, at det kunne føre til et forbrugskollaps og en recession i USA, har været ubegrundet.

 

De fleste grønne investeringer har haft det svært de senere år. Det gælder ikke mindst sol og vind, hvor aktiemarkedet har indregnet højere finansieringsomkostninger, ligesom det bekymrer, at grøn strømproduktion er ustabil. Udviklingen på aktiemarkedet og de store atomkraftinvesteringer, som både Google, Microsoft, Oracle og Amazon har offentliggjort, fortæller dog en helt anden historie.

Udviklingen i retning mod atomkraft har stået på i et par år, men de seneste måneder har markeret et vendepunkt. Hovedårsagen er, at de amerikanske teknologigiganter har konkluderet, at deres datacentre og tilhørende AI-investeringer ikke kan klare sig med strøm fra sol og vind. Samtidig betyder de grønne ambitioner, at kulkraftværker er udelukket. 

 

I september indgik Microsoft en 20-årig strømaftale med Constellation Energy, som råder over den største andel af konventionelle atomkraftværker i USA. I sidste uge annoncerede Google så, at de har indgået en aftale med selskabet Kairos Power, der laver små atomkraftværker, om at aftage 500 MW fra deres ”small modular reactors”. Og senest har Amazon bekræftet, at de vil investere mere end 500 millioner dollars i atomkraft. Blandt andet har de købt en andel af den amerikanske producent af atomkraftværker X-energy. Teknologivirksomhedernes interesse har den seneste uge fået aktiekurserne på selskaber tilknyttet atomkraft til at stige markant. 

 

Det øgede fokus på atomkraft er først lige begyndt. Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at atomkraftkapaciteten skal fordobles frem mod 2050.