USA og Trump – et eksperiment er skudt i gang   

Amerikanerne er utilfredse med den politik, der har været ført de sidste mange år. De har valgt en præsident, som vil skabe et nyt og stærkere USA. Midlerne hertil er toldsatser, skattelettelser, stop for indvandring og mindre regulering. Og hvis centralbanken ikke kan finde ud af at hjælpe Trump med dette, vil han indsætte egne folk i centralbankens ledelse. Finansmarkederne har reageret positivt på Trump-sejren, men det er nok kun første kapitel i en længere føljeton med høj søgang. I første omgang har de lovede skattelettelser og den mere ekspansive politik givet en dollarstigning på næsten 1,4 pct. og aktiekursstigninger i USA på 4,5 pct. Man må have respekt for amerikanernes valg. Og man må nødvendigvis også tænke over, hvad det er, som befolkningen og finansmarkederne fortæller os. Den meget korte udgave er, at de fleste rent faktisk tror på Trump. Vi vil i de kommende uger i dette ugeskrift analysere udsigterne for USA under Trump, vurdere, hvad det betyder for resten af global økonomi, og oversætte det til brugbare investeringsstrategier. Vi er på vej ind i et nyt finansielt regime i de kommende år. Jeg vil kalde det et eksperiment.

 

I Europa er vi sendt til tælling. Vi er bagud på stort set alle de vigtige økonomiske målepunkter. I tilfældig rækkefølge kan nævnes: Økonomisk vækst, forskning og udvikling, teknologi, finansiel innovation, iværksætteri, investering, AI, rumfart og stort set alt, hvad der økonomisk set har betydning. Vi er foran på sundhed, sammenhængskraft, kultur og velfærdssystemer. Vores problem er, at vi kun kan få råd til dette, hvis vi har et erhvervsliv, der kan klare sig i international konkurrence. Europa får snart brug for en alvorlig hestekur. Vi skal nytænke, og det nytter ikke længere at betragte amerikanerne og Trump som et problem. De har faktisk fat i den lange ende, når det gælder økonomien. Vi har for meget regulering, vi har for få investeringer, og vi har for lidt og for dyr energi. Heldigvis er vi i Danmark langt bedre stillet end det meste af EU. Vi har nemlig et solidt erhvervsliv, der sagtens kan klare sig i konkurrencen de næste mange år.

 

I denne udgave af Ugeskrift for investorer har vi valgt at fremhæve finansmarkedernes reaktion på valget af Trump som det første.

I tirsdags gik amerikanerne til valg og gjorde endnu en gang Donald Trump til verdens mest magtfulde mand. Trumps politik vil have forskelligartet effekt på økonomien både på kort og lang sigt og fra region til region. Derfor peger reaktionen på finansmarkederne også i hver sin retning - her målt i danske kroner ved markedsluk onsdag: 

Markedsreaktionen er overordnet i tråd med vores syn på Trumps effekt på økonomien. Den økonomiske vækst i USA vil i første omgang få et ekstra rygstød af Trumps skattelettelser, og det er godt nyt for virksomhedernes indtjening og dermed aktiemarkedet - særligt i USA. Den negative effekt af langt højere toldsatser kommer først senere og er i første omgang mindre end den positive effekt fra skattelettelserne. På længere sigt er der dog en overhængende fare for, at de højere toldsatser samt stigningen i statsgælden og rentebyrden vil tynge økonomien.

 

Trumps politik vil ligeledes igen puste til inflationen og øge usikkerheden om den amerikanske gæld. Derfor er der basis for højere renter i USA, hvilket man også kunne se på markedets reaktion. Samtidig står både den europæiske og kinesiske økonomi til at blive ramt hårdt af de højere toldsatser, og vedvarende energi i USA vil heller ikke få medvind under Trump. Det er dog ikke ensbetydende med, at den globale grønne omstilling går i stå.  

 

USA's største udfordring er den hurtigt voksende statsgæld, og Trump står til at accelerere udviklingen. I dag udgør statsgælden 99 pct. af BNP, og allerede i 2025 forventes det, at renteudgifterne til gælden vil udgøre 4,6 pct. af BNP. Selvom Republikanerne traditionelt er fortalere for en mindre ekspansiv finanspolitik, vil Trumps foreslåede økonomiske politik øge gælden markant. Komitéen for et ansvarligt offentligt budget i USA estimerer i sin seneste analyse fra oktober, at gælden vil stige til mellem 129 pct. og 161 pct. af BNP i 2035, såfremt Trump gennemfører sin annoncerede politik. Det vil øge renteudgiften for den amerikanske stat med mere end 1.000 mia. dollar ved det nuværende renteniveau. 

 

Elbilmarkedet vokser, og flere producenter melder sig i kapløbet om at forme fremtiden. Tesla har i flere år domineret markedet, men er nu blevet overhalet af kinesiske BYD. Interessant er det også, at en gammel bilproducent som General Motors, GM, fortsat tjener lige så mange penge som Tesla.

Tesla er overhalet på produktion og omsætning, men er alligevel væsentlig mere værdifuldt end BYD og GM. Senest er aktiekursen steget kraftigt efter valget af Trump, som Elon Musk har støttet massivt. Teslas langt større markedsværdi skyldes, at Tesla betragtes som en teknologipioner inden for elbiler, batterilagring og selvkørende teknologi. Denne teknologiske fordel giver Tesla en højere værdiansættelse, fordi markedet forventer, at selskabet vil dominere fremtidens teknologidrevne transportmarked. Spørgsmålet er, om det lykkes.

 

BYD og GM har andre styrker. BYD, som modtager betydelig støtte fra den kinesiske regering, har ikke kun succes på hjemmemarkedet, men har også planer om ekspansion i Europa og Nordamerika. Deres produktionsomkostninger er lavere end Teslas, og virksomheden tilbyder et bredere udvalg af modeller, herunder både lavpris- og premium-elbiler.

 

GM er bagud, når det kommer til elbiler, men har en stærk position i USA. GM har desuden planer om at investere 35 milliarder dollar i elbiler og autonom kørsel frem mod 2025. Om det er for sent at omstille sig, vil tiden vise.

 

Som investor er det vigtigt at vurdere risici og muligheder. Teslas høje markedsværdi betyder, at enhver negativ udvikling hurtigt kan påvirke aktiekursen. Den rigtige tilgang vil være at sprede sin risiko. Ikke blot blandt forskellige elbilproducenter, men over hele den grønne omstilling.