I Maj Invest ser vi moderat optimistisk på global økonomi de næste par år. Vi har fokus på langsigtede investeringer, og derfor udgør data, analyser og erfaringer fra succesfulde erhvervsledere grundlaget for vores arbejde. USA har valgt Donald Trump som præsident – det er et signal til Europa og til resten af verden, som man skal tage alvorligt. Det skyldes ikke Trumps succes i erhvervslivet, men skal nok forklares af hans indiskutable evner til altid at være midtpunkt og sætte fingeren på afgørende svage punkter, som mange ønsker, at der bliver gjort noget ved. Den politiske elite i USA har fejlet. Trump satte fingeren på de stigende energipriser, den høje inflation, Europas svage NATO-medlemskab, den alt for store indvandring, den unfair konkurrence fra Kina, den lange afstand til Washington, det tunge bureaukrati og den stigende ulighed. Men det er paradoksalt, at Trump kan vinde på netop denne agenda, som burde være demokraternes. Men det er ikke kun Trump, men hovedparten af den amerikanske befolkning, der har denne holdning. Trump fik nemlig 3,2 mio. stemmer flere end Kamala Harris. Derfor skal det tages meget alvorligt. USA er i dag et nyt sted.

 

Trump ønsker, at USA i mindre grad involveres i krige i udlandet. Han vil i langt højere grad end tidligere præsidenter holde USA ude af konflikter uden for landets grænser, og når det er uundgåeligt, vil han primært forsøge at diktere fredsaftaler med de involverede parter snarere end at indsætte det amerikanske militær. Trump vil formentlig gøre alt for at sikre et positivt aktiemarked og relativt lave renter. Mere effektivitet og mindre bureaukrati i den offentlige sektor er bestemt også en god ting – om Elon Musk er den rette til at sikre dette, vil jeg tillade mig at tvivle meget på. Det minder mig om dengang, Lars Kolind gik ind i politik og ville indføre lave skatter på Fyn.

 

Importtold på 60 pct. over for Kina kombineret med lukkede grænser vil give lønpres og inflation. Det vil skabe pres på offentlig gæld og renter. Fed kommer i orkanens øje, og Trump vil nok aktivt blande sig i rentepolitikken. I denne sammenhæng er overdreven deregulering af finanssektoren og ønsket om brug af krypto også negativt. Den finansielle risiko vil stige. Den grønne energiomstilling – både i USA og resten af verden – vil markant miste tempo. De rentable dele af den grønne energisektor – og de findes - vil fortsætte, men alt det, som kræver statsstøtte og langsigtet risikovillig kapital, vil få svære tider. De investeringstunge og teknisk risikable grønne energiprojekter vil blive ramt af markante forsinkelser og nedlukninger. Energiøer hører til i denne kategori. Sol, batterier, elbiler, landvind og atomkraft vil derimod kunne fortsætte vækstrejsen.

Oven på sidste uges valg i USA står det klart, at Det Republikanske Parti både har sikret sig en ny præsidentperiode, et flertal i Senatet og i skrivende stund 218 ud af 435 pladser i Repræsentanternes Hus, hvilket også betyder flertal her. Det kommer alt i alt til at betyde en meget handlekraftig amerikansk regering.

Det er endnu ikke sikkert, hvordan toldsatserne kommer til at se ud, og vi erkender, at effekterne er komplekse og vil ramme økonomien igennem flere kanaler. Hvis toldsatserne sættes, som det er meldt ud i valgkampen, estimerer cheføkonom i Maj Invest Arvid Stentoft Jakobsen dog, at de to toldsatser tilsammen kan få en effekt på forbrugerpriserne i USA, der svarer til en inflationsstigning på helt op til 2,6 procentpoint ved fuldt gennemslag på priserne. Det vil dermed isoleret set ramme de amerikanske forbrugere hårdt. 

 

Den generelle told på 10 pct.
Virksomheder uden for USA, der bliver ramt af tolden, vil formentlig vælge at fastholde deres priser, mens prisen for de amerikanske forbrugere fremover vil inkludere en told, der kommer oven i den udenlandske pris. Da den amerikanske økonomi er tæt på fuld udnyttelse af al produktionskapacitet, vil de amerikanske virksomheder i vidt omfang kunne hæve deres priser (og dermed indtjening), så de svarer til pris+told for de udenlandsk producerede varer – til skade for de amerikanske forbrugere.

 

 

Den markant højere told på kinesiske varer bliver formentlig indført allerede tidligt i 2025. Den vil i nogen grad blive betalt af de kinesiske producenter, der må sætte en lavere pris. Ellers risikerer de at miste meget store markedsandele, da de er det eneste land, der pålægges en særtold. Kina vil derudover formentlig devaluere sin valuta, renminbi. Hvis det sker, vil de stå relativt stærkere end andre lande uden for USA. Da Kina har et stort behov for at eksportere af hensyn til landets økonomiske vækst, vil de formentlig forsøge at omdirigere noget eksport til Europa. Det kan tvinge Europa til at påføre en told på Kina, som Kina formentlig vil lave et gensvar på. Europa risikerer dermed at komme i klemme i magtkampen mellem USA og Kina. Det kan presse virksomheder i Europa med en stor eksponering til Kina. Hos Maj Invest forventer vi, at den større usikkerhed for europæiske virksomheder vil lede til et lavere investeringsniveau, som vil have en negativ vækstpåvirkning på Europa på 0,25 procentpoint.

 

I forhold til den amerikanske økonomi vurderer vi, at vækstbilledet er mere neutralt. Selvom højere toldsatser vil ramme forbrugerne, vil skattelettelser modsvare faldet i efterspørgslen. Vi forventer derfor samme BNP-vækst i USA som tidligere – omkring 2,3 pct.

 

Som figuren viser, vil Trumps toldsatser potentielt koste de amerikanske forbrugere markante prisstigninger på især biler, raffinering, tekstiler og elektriske maskiner.

 

Aktier inden for den grønne omstilling har haft det svært siden begyndelsen af 2021. Forud for dette løb stigningen i de grønne aktiekurser fra den fundamentale udvikling, og de grønne aktier endte i en boble. Klimaaktieboblen brast, da renterne steg markant og fik investorerne tilbage til virkeligheden. Efter valget af Trump er udviklingen forstærket. Spørgsmålet er nu, om investorerne er blevet for pessimistiske?

Behovet for grønne energiløsninger er nemlig fortsat stort – også selvom renterne er steget, og Trump er kommet til magten. Det internationale energiagentur, IEA, vurderer fortsat, at der er behov for 2,7 gange mere vindenergi, 3,1 gange mere solenergi og 2,5 gange mere a-kraft inden 2030.

 

Samtidig er det en central pointe, at verdens energibehov i disse år fortsætter med at vokse med omkring 2-3 pct. om året ifølge IEA. Verden bliver mere og mere udviklet, og den globale middelklasse vokser. Det betyder større behov for energi. Fossile kilder vil bidrage til at møde efterspørgslen, men det vil de grønne energikilder i høj grad også. Det er derfor ikke altid enten eller.

 

Og det samme gælder, når man skal forholde sig til effekten af Trumps tilgang til den grønne omstilling. Trump er på ingen måder fortaler for grøn energi, og med sit slogan ”Drill, baby, drill” er han klart pro den fossile sektor. Virkeligheden er dog ikke så sort og hvid. Selvom Trump har udtalt sig kritisk om præsident Bidens Inflation Reduction Act (IRA), som giver tilskud til grønne investeringer, er det langt fra sikkert, at han vil forsøge at stoppe den fuldstændig. Hovedparten af de investeringer, der støttes af IRA, foretages nemlig i republikanske stater, og tiltagene sørger for øget økonomisk aktivitet og energiuafhængighed. Det er blandt Trumps kernesynspunkter. Det er svært at argumentere for, at Trump vil give den grønne omstilling medvind, men han vil næppe heller slå den helt ned. Under Trumps seneste præsidentperiode blev der for eksempel opsat næsten 100 Gwh vedvarende energi – en stigning på ca. 65 pct. sammenlignet med perioden før, hvor Obama var præsident.

 

Desuden er aktier inden for den grønne omstilling nu prissat helt anderledes end tidligere. Selskaberne handlede på toppen i 2021 til en værdisætning på 45 gange indtjeningen. Nu er tallet 15. Det er en rabat på 25 pct. sammenlignet med verdensindekset MSCI World. Risikoen for yderligere fald er derfor begrænset, selvom man selvfølgelig ikke kan vide sig sikker.

 

Når man ser på kursudviklingen og følger med i dækningen, kan det næsten se ud som om, at selv den største optimist har mistet håbet for investeringer i den grønne omstilling. Derfor kan det vise sig at være et fornuftigt tidspunkt at købe på, også selvom fremtiden er usikker. Det er fremtiden jo altid.