Et COP29-møde med sparsom deltagelse fra USA og reservemandskabet fra Kina er ligesom et OL uden USA og Kina. Europa tager næsten alle medaljerne, men de har ingen rigtig værdi.

 

Overgangen fra fossil energi til grøn energi kommer til at køre med meget lav hastighed i de næste fire år. De grønne investeringer skal ses i det lys. Alle de investeringer som giver positivt cash-flow vil fortsætte og vokse, men de investeringer, som kræver store subsidier, går i stå, og de grønne industrier, som domineres af kinesiske producenter, bliver konkurreret ned i pris. Det bliver ganske enkelt et svært investeringsområde, dog med lyspunkter undervejs. Et af lyspunkterne bliver batterier og elbiler. Og efterspørgslen efter de grønne metaller som bl.a. kobber vil fortsætte. Kinas vækst og dominans indenfor de grønne industrier vil styrkes yderligere.

 

Skal man pege på lyspunkter, som i øvrigt også kommer Danmarks industri til gode, er det udviklingen i hele sundhedssektoren. Her vil behovene stige overalt i verden - både i USA, EU og Kina. Der er stor strukturel vækst. Livsstilssygdomme hænger i stort omfang sammen med overvægt, som er den direkte årsag til mindst 35 sygdomme. Derfor vil dette område vokse langt hurtige end grøn energi. Og der vil være positiv indtjening forbundet med at udvikle og sælge sundhedsydelser. Det er endda i Danmark en af vores stærkeste sektorer – blandt de bedste i verden. I stedet for at problematisere vores store flagskib indenfor dette område burde vi alle klappe i hænderne over hele den store Novo-værdikæde, som er skabt de sidste 50 år. Det er en enestående erhvervshistorie, som formentlig fortsætter i mange år endnu.

Selskaber med fokus på livsstilssygdomme, især fedme, har oplevet store kursstigninger på de globale børser. Det er med god grund, da der er mange fundamentale tendenser, der understøtter udviklingen.

Potentialet for fedmemedicin er derfor stort. Alene i USA er andelen af personer med et BMI over 30 tæt på 45 pct., men fænomenet er globalt. Både i- og u-lande står med problemet, og da flere lande har en stigende middelklasse, kan markedet vokse endnu hurtigere. Samtidig giver fedme risiko for op mod 35 følgesygdomme, som tilsammen udgør 14 pct. af de amerikanske sundhedsudgifter og 8,4 pct. af sundhedsudgifterne på tværs af OECD. Der er derfor store økonomiske incitamenter til at få nedbragt antallet af overvægtige, og præsident Biden har så sent som tirsdag i denne uge lavet et forslag, der vil inkludere fedmemedicin i det statslige sundhedstilbud. Foruden tendensen med flere overvægtige, bliver verdens befolkning også ældre. En ældre befolkning betyder højere udgifter til sundhed og medicin.

På klimatopmødet COP29 i Baku blev atomkraftens rolle i bestræbelserne på at reducere globale CO2-udledninger yderligere cementeret. 31 lande, inklusive store aktører som USA, Storbritannien og Japan, forpligtede sig til at tredoble den globale atomkraftkapacitet inden 2050. Udviklingen kan dog gå endnu hurtigere. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) forventer, at den globale atomkraftkapacitet bliver mere end fordoblet allerede i 2030.

Atomkraftens stigende popularitet er drevet af en dobbelt udfordring: Voksende energiefterspørgsel og elektrificeringen af verdenssamfundet. FN's Klimapanel (IPCC) vurderer, at atomkraft kan reducere globale CO2-udledninger med op til tre gigaton årligt ved at erstatte fossile brændstoffer i elproduktionen. Samtidig påpeger Det Internationale Energiagentur (IEA) i deres 2024 World Energy Report, at atomkraftens rolle som stabil baseload-kilde gør den uundværlig i energimikset.

 

Donald Trump valgte forleden sin nye finansminister, Scott Bessent. Han indtager en af de mest magtfulde positioner i den amerikanske regering, som samtidig er den post, der er mest afgørende for den globale økonomis udvikling. Scott Bessent er tidligere hedgefond-manager og mangeårig samarbejdspartner med finansmogulen George Soros.

 

Bessent har ingen erfaring med den politiske scene, men han har solid økonomisk ballast fra sit tidligere virke, som det ofte er tilfældet med finansministre i USA. Han er af flere blevet fremhævet som en person, der har en unik indsigt i finansmarkederne, økonomien og derudover også geopolitiske anliggender. Blandt Bessents mere markante bedrifter hører hans medvirken til at vælte pundet i 1992, da han arbejdede for George Soros – han ved derfor om nogen, hvad der for alvor kan rykke finansmarkedet.

 

Bessents tilgang til den amerikanske økonomi har han selv beskrevet som en ”3/3/3”-strategi: At mindske statsunderskuddet til 3 pct. af BNP, sikre 3 pct. årlig vækst og øge den amerikanske olieproduktion med 3 millioner tønder per dag. Det tegner et billede af en strammere finanspolitisk linje, mens vækst og energisikkerhed naturligt vægtes højt. Hans tilgang til toldsatser er på overfladen mere moderat end Trumps. Bessent har for nyligt udtalt, at toldsatser primært er et forhandlingsredskab og et middel til at øge statens indtægter.

 

Kombinationen af batterier og solenergi bliver afgørende i fremtidens energiforsyning. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) bliver der i 2025 tilføjet 80 gigawatt energilagring, hvilket er otte gange mere end i 2021. Som det fremgår af figuren, falder priserne på litium-ion-batterier, hvilket vil gøre det billigere og mere tilgængeligt at lagre energien. I nogle regioner vil solenergi kombineret med batterier være billigere end kulkraft allerede i 2025. Desuden bliver nye teknologier som natriumbatterier billigere og sikrere alternativer til litiumbaserede løsninger. På trods af den hastige udvikling inden for batterier, vil der fortsat være behov for store gasanlæg til at dække spidsbelastninger i perioder med højt energiforbrug. Dataindustriens stigende energibehov driver yderligere udviklingen inden for energilagring. Samlet set er energilagring på vej til at ændre elektricitetsmarkedet.

 

Man bør dog huske at elektricitetsmarkedet kun udgør 20 pct af energimarkedet. Når det gælder de 80 pct, hvor elektricitet endnu ikke kan bruges, er naturgas helt afgørende vigtigt.

 

Kinesiske virksomheder øger deres udenlandske investeringer markant og flytter produktion ud af landet. Som vist i figuren nåede kinesiske "greenfield"-investeringer i 2023 et rekordhøjt niveau på 163 milliarder dollar, og det fortsætter med at stige. Det skyldes blandt andet amerikanske toldsatser, der gør udenlandsk produktion afgørende for at undgå handelsbarrierer. Samtidig har årtiers overinvestering i Kina reduceret afkastet på ny produktionskapacitet i landet. Når produktionen flyttes til udlandet, åbner det for nye markeder og reducerer handelsrisici, ligesom det kan skabe goodwill og adgang til subsidier. Det er især lande som Saudi-Arabien, Malaysia og Vietnam, der tiltrækker kinesiske investeringer.

 

Udenlandske investeringer er dog stadig forbundet med risici, for eksempel i form af USA’s fortsatte beskatning af produkter samlet i udlandet. Mens Kina forsøger at mindske spændinger gennem investeringer, kan amerikansk protektionisme altså fortsat hæmme den kinesiske ekspansion globalt. 

 

Tysklands økonomiske model er i krise efter årtiers fokus på energiintensiv industri og bilproduktion, hvor Kina nu har overhalet landet. Satsningen på traditionelle sektorer har gjort Tyskland sårbart, mens lande som USA, Danmark og Frankrig har opnået succes ved at prioritere henholdsvis teknologi, lægemidler og luksusvarer. Som grafen viser, har Tysklands industriproduktion siden 2018 været i konstant tilbagegang, mens andre EU-lande som Spanien og Italien har klaret sig bedre. Tysklands tidligere store afhængighed af billig russisk gas har medført høje energipriser, der yderligere har svækket konkurrenceevnen. Samtidig har Kinas transformation fra importør til eksportør af biler og maskiner haft en stor negativ effekt på tysk eksport. Den tyske bilindustri, herunder Volkswagen og BMW, står over for fabrikslukninger og jobtab, mens energitunge sektorer som stål kæmper med en faldende ordretilgang.

 

Reformer er nødvendige for, at Tyskland kan tilpasse sig en verden med mindre globalisering og større konkurrence. Investeringer i infrastruktur, uddannelse og grøn teknologi er afgørende for at modernisere økonomien. Samtidig skal landet overvinde interne politiske barrierer, som blandt andet omfatter en stram gældsgrænse, der hæmmer nye offentlige investeringer. Den kommende tyske regering kan blive tvunget til at tage svære beslutninger som at slække på budgetreglerne og fremme innovation for at genopbygge økonomien. Hvis ikke Tyskland handler hurtigt, risikerer landet at miste sin position som en førende industrination i Europa.