Det er interessant, at ingen længere taler om risikoen for en økonomisk recession. Det var for et år siden et tema, alle talte om. I dag er dette helt glemt. Mange var også bekymrede for Trump som præsident. Det er ingen tilsyneladende længere. Aktiekurserne stiger, og bekymringerne falder. I Maj Invest bliver vi altid bekymrede, når alle investorer vil det samme og tænker det samme. Vi vurderer, at både Kina og de store EU-lande er undervurderede. Udfordringerne er store, men det er også fuldt inddiskonteret i aktiekurserne.

 

Når det er sagt, skal man som europæer være bekymret for det nye handelspolitiske regime, som er på vej. Trump har bebudet, at USA vil gribe særligt ind over for de lande, som har store overskud på deres samhandel med USA. Her er Tyskland i sigtekornet, men de øverste på listen er Kina og Mexico. Canada og andre store eksportnationer i Asien er også på Trumps radar.

 

Det største europæiske problem er ikke Trump, men derimod den økonomiske politik og filosofi som føres i EU. Vi har glemt at investere i forsvar. Vi har ikke investeret tilstrækkeligt i teknologi, og vi har slet ikke forstået, at iværksætteri, ”drive”, innovation, dygtig ledelse, investering og alt det, som hører til, bør belønnes snarere end reguleres og merbeskattes.   

Historien viser, at aktiemarkeds-rallies ved skift fra demokratiske præsidenter til republikanske præsidenter ofte begynder stærkt, men de har en tendens til at aftage hurtigt.  

Umiddelbart efter valget af Donald Trump til USA’s næste præsident for en måned siden blev amerikanske aktier understøttet af forventninger om skattenedsættelser og reguleringslempelser, hvilket gav aktiemarkedet momentum. Det makroøkonomiske fundament er samtidigt gunstigt med en inflation tæt på 2 pct. og en stærk vækst, men potentielle politiske forstyrrelser som handelskrige og skrappe immigrationspolitikker kan skabe usikkerhed for aktiemarkedet på sigt.

 

Investorer bør dog være opmærksomme på risikoen for væsentlige politiske ændringer, der kan påvirke vækstudsigterne for virksomhederne. Selvom USA’s aktiemarked har klaret sig bedre end andre regioner i år, er der ingen garanti for, at det fortsætter, da mange amerikanske aktier er relativt højt prisfastsat i forhold til andre regioner.

 

Trump-administrationen vil reducere USA's handelsunderskud gennem told på importerede varer. Derfor fokuserer Trump på lande som Kina og Mexico, der har store handelsoverskud over for USA. Kina vil umiddelbart blive hårdt ramt, ikke mindst fordi store dele af landets eksport allerede er ramt af tidligere amerikanske toldsatser. Mexico er også i sigtekornet for højere told, blandt andet fordi noget af Kinas eksport til USA går gennem Mexico. Mere end 80 pct. af landets eksport går til USA, hvilket gør Mexicos økonomi afhængig af den amerikanske handel. 

EU står også over for udfordringer. Det gælder ikke mindst Tyskland, der med sin eksporttunge industri vil være sårbar over for told på biler og kapitalgoder. På samme måde risikerer andre lande med store overskud til USA – som Vietnam og Japan – at blive ramt af toldforhøjelser. Trumps fokus på bilaterale handelsbalancer skaber med andre ord en risiko for, at en række lande bliver udsat for økonomisk pres gennem told og handelshindringer.

 

Handelspolitikken kan tvinge virksomheder til at flytte produktionen væk fra Kina – men de fremtidige toldforhøjelser risikerer at flytte med. De samlede konsekvenser kan være en omstrukturering af globale forsyningskæder og handelskonflikter. Både Kina og Europa vil svare igen, men omfanget af deres respons kan vi endnu kun spå om. 

 

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er forsvarsbudgetterne steget, men mange lande når stadig ikke det nødvendige niveau på 2 pct. af BNP. Det truer NATOs samlede kapacitet og gør Europa afhængig af amerikansk støtte. EU har forsøgt at mobilisere midler – blandt andet ved at frigøre 130 mia. euro til militære projekter – men indsatsen mangler koordination. Uden en fælles strategi risikerer Europa at spilde ressourcer på overlappende projekter og forblive afhængig af USA.

Der er en klar forskel i forsvarsudgifter blandt NATO-lande, hvor lande tæt på Rusland, som Polen og de baltiske lande, fører an med udgifter på over 3 pct. af BNP, mens store økonomier som Tyskland, Italien og Spanien fortsat ligger under eller lige omkring målet på 2 pct. af BNP. Det sidste er faktisk helt uforståeligt. Polen planlægger at bruge 4 pct. i 2024, hvilket reflekterer landets fokus på sikkerhed. Denne prioritering står i kontrast til de større vesteuropæiske lande, der historisk har underprioriteret forsvar til fordel for velfærd.

 

Kina har investeret over 500 mia. dollar i halvlederindustrien, hvilket gør landet førende globalt inden for den nu strategisk vigtige teknologi. Til sammenligning har EU kun annonceret 16 mia. dollar i subsidier. I USA er de private investeringer i denne industri på mange 100 mia. dollar.

 

Denne enorme investeringskløft har givet Kina en markant fordel i udvikling og produktion af semiconductors, mens Europa sakker bagud både økonomisk og teknologisk. Den manglende europæiske støtte øger afhængigheden af import fra Kina og USA og truer Europas konkurrenceevne på det globale marked. Hvis EU-landene ikke prioriterer støtte til semiconductorindustrien, risikerer regionen at blive hægtet af i en strategisk vigtig sektor. USA og Sydkorea investerer betydeligt mere med henholdsvis 41 mia. dollar og 78 mia. dollar, hvilket gør konkurrencen hård for europæiske virksomheder. For at sikre fremtidig teknologisk uafhængighed og innovation er det afgørende, at EU udvikler en fælles strategi og øger finansieringen.

 

Politisk usikkerhed og vanskeligheder med at vedtage budgettet i Frankrig skaber uro blandt investorer, og det har sat de franske statsobligationer under pres. Rentespændet til tyske statsobligationer, der anses som relativt sikre, er nu på niveau med det tilsvarende rentespænd for græske statsobligationer. Det er et udtryk for, at investorerne nu anser fransk gæld for at have lige så høj risiko som græsk gæld.

Nu forhenværende premierminister Michel Barniers formåede ikke at få opbakning til sit budget, der skulle reducere underskuddet fra 6 pct. til 5 pct. af BNP i 2024. Budgetforslaget indebar blandt andet 60 mia. euro i besparelser og skatteforhøjelser, hvilket både højre- og venstrefløjen har kritiseret.

 

I stedet blev den franske regering væltet i går ved et mistillidsvotum, og den politiske stabilitet kan forværres. Det kan gøre det endnu vanskeligere at håndtere Frankrigs voksende gæld og budgetunderskud. Uden en klar løsning kan den finansielle uro eskalere, og det vil påvirke investorernes tillid og øge renten på franske statsobligationer yderligere. Der er dog stadig langt til, at risikoen forbundet med fransk gæld afspejler investorernes risikovurdering af den græske gæld i årene efter finanskrisen.

 

Europas gaslagre er lige nu 90 pct. fyldte, hvilket er lavere end niveauet på samme tidspunkt sidste år. På grund af det kolde vejr har gasforbruget i november trukket på reserverne tidligere end forventet. Hvis vinteren bliver kold, estimerer BloombergNEF, at lagrene kan falde til 22 pct. af kapaciteten, mens en mild vinter kan efterlade dem 47 pct. fyldte. Højere gaspriser vil få både private forbrugere og industrien til at reducere gasforbruget, men det vil ikke i sig selv sikre stabile lagerniveauer.

 

Nok er leverancerne af flydende naturgas (LNG) vokset. Men hvis den russiske gas, der stadig flyder via Ukraine, stopper helt, bliver Europa yderligere afhængig af LNG. Risikoen for at det sker, presser priserne op. Gaspriserne for sommerleverancer i 2025 afspejler derfor allerede en præmie, der svarer til vinterpriser.