Velkommen til Ugeskrift for investorer. Hold dig opdateret med nyheder og analyser, der gør en forskel.
Logo Følg os på Linkedin    Følg os på Facebook     Følg os på Instagram
Ugeskrift for investorer
Jeppe Christiansen Jeppe Christiansen
Adm. direktør, Maj Invest
9. januar 2025
Illustration af et træ
Jeppes perspektiv

Jeppes perspektiv

Global politik
Det er svært at tage ”Trump and son” rigtig alvorligt. Men det skal man. Og emnet Grønland er blot en forsmag på, hvad vi kommer til at opleve. Cirkus Trump er i gang. Sidste gang Trump blev præsident, startede han med at gå efter Nordkorea, Kina og EU. Trump fik intet ud af at angribe Nordkorea. Alt fusede ud, og Nordkorea fortsatte sine atomprogrammer. Men de lyttede og mødtes med Trump. Trump fik efter sit eget udsagn en deal – dog uden reelt indhold. Og han fulgte aldrig op på sagen. Denne gang er det Mexico, Canada og Grønland. Altså de tætte naboer, som faktisk er USA’s venner. Trump elsker at optræde og være centrum. Han bruger alle midler. Det er en selvstændig pointe, at ingen kan vide sig sikker.
 
Hvad skal Danmark gøre? En strategi baseret på, hvordan Trump historisk har arbejdet, kunne være: Vi ”lægger os på baghjul” og venter på, at Trump kommer med konkrete forslag. Man skal ikke gå ind i Trumps arena – fordi derinde taber man. Grønland bestemmer jo selv, og her har Trump begrænset support. Vores statsminister og embedsmænd bygger alliancer med grønlandske politikere og EU-lande. Dette er klogt. Tak for det.
 
 
Global økonomi
Finansmarkedernes forventninger til Trump-teamets evner på det økonomiske område er tæt på maksimale. Aktier, Tesla, krypto og dollar er steget markant på rekordtid. Men som bekendt er forventningens glæde altid den største. Markedet tror nu, at der skal købes masser af krypto til den amerikanske valutareserve. Markedet tror, at Tesla får alle rettigheder til robottaxaer i USA, og markedet tror, at al verdens kapital vil søge mod USA. Derfor stiger krypto, Tesla, aktier og dollar.
 
Det vil slå fejl før eller siden. Trumps team har de økonomiske ”fundamentaler” imod sig. Det er muligt, Trump og Musk kan få SoMe-følgere og finansmarkedet til at tro på deres visioner i et par år. Men 200 års finansielle historie har vist, at økonomiske fundamentaler altid vinder. De to vigtigste økonomiske fundamentaler (som Trump ikke tillægger vægt) er:
  1. Global handel giver økonomisk vækst og stabilitet.
  2. Stærke institutioner giver lave risikopræmier og dermed flere og bedre investeringer.
Resultat: Det giver lavere renter og højere aktieafkast.
 
Trump har i øvrigt aldrig drevet nogen form for forretning med succes. Elon Musk er et forretningstalent, og hans virksomheder er bestemt mange penge værd. Musk glemmer, at både kineserne og tyskerne laver bedre biler. Og nu hvor dollar og løn stiger i USA, bliver Tesla mindre konkurrencedygtig. Det kan også blive en ulempe, at Elon Musk er CEO mere end fem steder og samtidig nu også politiker og departementschef i finansministeriet. Det er nok arbejdsmæssigt i overkanten.
 
Trumps eventyr starter med ”Make America Great Again” (MAGA)-fest, -musik og -flag samt kursstigninger. Det ender med krise og kursfald. ”There is no free lunch”. De økonomiske fundamentaler vil på et tidspunkt sætte sig igennem.
 
Det svarer helt til, hvad der skete, dengang mange politikere troede, at statsgæld og nulrenter var vejen frem. Mange mente, at statsgæld var gratis, og at vi kunne føre ekspansiv finanspolitik med høj økonomisk vækst for evigt. Men som bekendt fik det en brat afslutning efter to år med covidpakker, energiøer og grønne investeringsutopier. Renten steg, og festen sluttede. Fundamentalerne satte sig igennem efter et par år.
 
Spørgsmålet er, hvor længe Trumps politik holder. Bliver det 1, 2, 3, 4 år? Personligt tror jeg, det mest sandsynlige scenarie er et midtvejssammenbrud af en eller anden art. Vær forberedt. Men verden går ikke under. USA skal nok klare sig – også selvom Trump regerer de næste 4 år. Den amerikanske økonomi er stærkere end præsidenten.
 
Hvor stærkt er Trumps toldvåben reelt?

Hvor stærkt er Trumps toldvåben reelt?

Med Trumps hyppigt omtalte toldsatser er der kommet øget fokus på global handel. Som verdens største økonomi spiller USA en central rolle i verdenshandlen, men de seneste år er samhandlen mellem en række andre nationer vokset hurtigt målt i nominelle dollar:  
  • Kina har øget samhandlen med Mexico, Vietnam, Malaysia og Vietnam markant.
  • Samhandlen mellem Kina og USA er gået i stå.
  • Den globale handel stiger, men langsommere end tidligere
Selvom Trumps erklærede toldsatser risikerer at mindske samhandlen med USA, er det vigtigt at bemærke, at store dele af verdens handel ikke går igennem USA. Tal fra verdensbanken viser, at USA kun står for omkring 10 pct. af verdens samlede import og eksport.
 
Ser man på figuren herunder, er det interessant, at Kinas handel med en række lande vokser hurtigt. Kinas handel med Vietnam, Malaysia og Indien er vokset kraftigt – mere end 10 pct. årligt mellem 2018 og 2022. Det er en del af en udvikling, hvor verdens værksted bliver spredt over større dele af Asien, men hvor alle er dybt afhængige af komponenter fra Kina. Blandt andet derfor vil Kina de næste mange år (mindst 10 år) fortsat være verdens førende industrination.
 
Kina med i mange hurtigtvoksende handelsrelationer
Note: Tallene er beregnet som ændringen i summer af import og eksport.
Kilder: Financial Times, US Census Bureau og Verdensbanken.
 
Toldvåbnet i Trumps hænder er med en vis sandsynlighed en forhandlingsteknik, der kan sikre USA indrømmelser fra vigtige samhandelslande som fx Mexico. Landet fungerer lige nu delvist som en korridor for import af kinesiske varer, der dumpes på verdensmarkedet. Men meget afhænger af toldvåbnets udførelse, som vi endnu kun kan spå om.
 
I dette ugeskrift vil vi følge op på Trumps konkrete toldsatser, og hvordan de påvirker global økonomi og finansmarkederne.
 
Konsekvens for investorer
  • Kina er fortsat afgørende for den globale industriproduktion.
  • Effekten af Trumps toldsatser er svær at vurdere.
Kryptovaluta, det nye ”gold rush”, men holder det?

Kryptovaluta, det nye ”gold rush”, men holder det?

Kryptovalutaer står muligvis foran en gylden æra, når den nye Trump-administration overtager magten i USA den 20. januar. Trump har lovet at gøre USA til verdens centrum for kryptovaluta. Men har dette ”gold rush” noget reelt fundament?  Svaret er NEJ.
  • Bitcoin nåede en kurs på 100.000 dollar en måned efter valget.
  • Kryptovalutaerne Fartcoin og Dogecoin er nu hhv. 800 mio. og 50 mia. dollar værd.
Den kommende præsident har annonceret planer om at oprette en national Bitcoin-reserve og har udpeget kryptovenlige ledere til nøgleposter – for eksempel den nye leder af børsmyndigheden SEC. Det vil sandsynligvis øge legitimiteten for kryptovalutaer og tiltrække nogle institutionelle investorer, hvilket kan føre til betydelige prisstigninger.
 
Trump lader til at være begejstret for krypto, måske netop fordi kryptovalutaer ikke har et reelt værdianker, men i stedet er meget påvirkelige af investorhype, detailspekulation og hyppig omtale – en af hans spidskompetencer. Sammenligner man med værdien af private equity-industrien, der er bygget op over mere end 25 år, har krypto nået en voldsom værdi på blot få år. Det opfylder alle krav til at blive en finansiel boble.
 
Global markedsværdi opdelt på aktivklasser
Note: Angiver værdien pr. 31.12.2023.
Kilder: MSCI, Visual Capitalist og CoinMarketCap  
 
Markedsværdien for kryptovaluta er mere end fordoblet i løbet af 2024, hvor børsmyndigheden SEC også godkendte Bitcoin-ETF’er. Den største Bitcoin-ETF, der blev lanceret af kapitalforvalteren BlackRock, forvalter allerede mere end 50 mia. dollar.
 
Der er dog flere kritikere, der advarer mod potentielle systemiske risici, da en tættere integration mellem kryptovaluta og traditionelle finanssystemer kan øge sårbarheden ved markedskriser.
 
Konsekvens for investorer
  • Vær forsigtig, kryptoinvesteringer har ekstremt høj risiko.
EU er bagud, når det gælder magtfulde erhvervsledere

EU er bagud, når det gælder magtfulde erhvervsledere

Magasinet Fortune har lanceret en liste over verdens 100 mest magtfulde erhvervsledere. Erhvervslederne er vurderet ud fra seks parametre: Forretningsstørrelse, virksomhedsøkonomi, innovation, indflydelse, karrierevej samt evne til at påvirke verden positivt. I toppen af listen er der en klar overvægt af chefer for amerikanske virksomheder. EU er bagud, hvilket endnu en gang afspejler behovet for hurtigt at sikre bedre erhvervsvilkår i Europa.
  • Elon Musk topper listen og er verdens mest magtfulde erhvervsmand.
  • Mest magtfulde europæer er Bernard Arnault på en 17. plads.
  • Topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen er nr. 29 på listen.
Det afspejler de amerikanske virksomheders enorme ressourcer, men også deres evne til at tilpasse sig og føre an i teknologisk udvikling.
 
Europa har dog visse styrkepositioner globalt, bl.a. fransk mode, herunder LVMH, og pharma, herunder Novo Nordisk. Og på modefronten er der ingen konkurrent til LVMH, der er verdens ubetinget største modekonglomerat. Mode er god business, men det har ikke en størrelse på niveau med hverken tech eller industri.
 
Første europæer på liste over magtfulde erhvervsledere er nr. 17
Kilde: Fortune.
 
USA’s dominans på listen skal derfor ses i sammenhæng med landets evne til at tiltrække talentfulde personer fra andre lande. Det er faktisk immigranter, der har været med til at skabe og udvikle de største amerikanske succeser, og de gør det i USA, hvor ”cost of doing business” er lav. 
 
Konsekvens for investorer
  • Denne magtkoncentration er allerede indregnet i aktiekurserne.
  • EU har potentiale i visse brancher, så hold øje med europæiske virksomheder.
 
Europæisk top-500 – the best of the rest!

Europæisk top-500 – the best of the rest!

Fortune har ligeledes offentliggjort den geografiske fordeling af de 500 største virksomheder i Europa målt på omsætning:
  • Tyskland har flest virksomheder i top-500, nemlig 79.
  • Storbritannien har næstflest med 77 virksomheder i top-500.
  • Skandinavien står også stærkt med hele 45, hvoraf 14 er fra Danmark.
Tysk industri og tyske virksomheder er pressede. Men det er ikke overraskende, at Tyskland har flest virksomheder blandt de 500 største i Europa. Tyskland er med længder Europas største økonomi trods landets store udfordringer i industrien. Det er dog interessant, at Storbritannien har næsten lige så mange store virksomheder som Tyskland, selv om den britiske økonomi er omtrent 20 pct. mindre. Desuden er det værd at bemærke, at Holland har flere store virksomheder end Italien, selvom Italiens økonomi er dobbelt så stor som Hollands.
 
Tyskland har flest store virksomheder i Europa
Note: Størrelsen på virksomhederne er målt på omsætning. Viser top-5-lande og udvalgte øvrige lande.
Kilde: Fortune. 
 
Oversigten viser, at Danmark klarer det godt i forhold til vores størrelse. Sammenlignet med Tyskland har vi i forhold til befolkningens størrelse 2,5 gange så mange virksomheder med i top-500.
 
Generelt er Skandinavien godt med, også når det kommer til at levere afkast til investorer. Det tydeliggøres i en undersøgelse fra The Economist, hvor fire af de nordiske lande - Norge, Sverige, Finland og Danmark – alle ligger i top-8 over aktieafkast blandt de europæiske lande de seneste 10 år.
 
Konsekvens for investorer
  • Spred dine investeringer globalt og husk Europa.
  • Danmark og Norden har mange kvalitetsselskaber.
 
10 vigtige tal for langsigtede investorer

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 08-01-2025.
Kilde: Bloomberg.
 
Tak, fordi du læste med. Send gerne forslag og spørgsmål til os, hvis du har ideer eller feedback.
 
God dag og på gensyn i næste uge. 
Jeppe
 
 


Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.