Nedtællingen er i gang. Om fire dage overtager Trump præsidentposten med Musk ved sin side. Alt udvikler sig som forventet. Der er i hvert fald ingen grænser for, hvad de pågældende mener sig berettiget til at blande sig i og bestemme – både i USA og EU.

 

For flere år siden gav Warren Buffetts investeringsdirektør Charlie Munger et interview, hvor han blev spurgt om sit syn på Elon Musk. Charlie Munger gav en karakteristik, som vi alle bør huske: ”Never underestimate a man who overestimates himself”. Det er et gammelt Roosevelt-citat – men det er stadig relevant og efter min mening velplaceret.

 

Som tidligere skrevet på denne plads. De er begge dygtige, men heldigvis er både demokratiet og markedskræfterne stærkere end begge de herrer tilsammen.

 

I Maj Invest har vi forsøgt at udarbejde en fundamental vurdering af amerikansk økonomi og perspektiverne for de kommende år. Den udgives i næste uge. Den korte udgave er, at USA i dag er verdens i særklasse stærkeste økonomi, som – med solid afstand – fører det økonomiske kapløb over for både EU og Kina på alle de fire parametre, som historisk har skabt stærke økonomier. Det drejer sig om: 

Men til en succesfuld økonomi hører i dag også evnen til at skabe samhandel og stabile uafhængige institutioner. Enkeltpersoner i erhvervsliv og politik skal ikke kunne dominere, men de skal derimod kunne udfordres - og beslutningerne skal træffes baseret på data og viden.

 

Lige nu er USA på vej ind i et nyt regime. Det er umuligt at forudse udviklingen. Den økonomiske politik, som Trump og Co. agter at føre, vil give mere inflation og højere renter. De er allerede på vej. Og som vi skriver i et senere afsnit i dette ugeskrift, tvivler vi på, at de store investeringsbanker får ret i deres optimistiske vurderinger af de finansielle markeders udvikling.

 

Som investor skal man bevare roen. Man kan med fordel gå porteføljen igennem og sikre, at der er global spredning i aktieporteføljen og tilstrækkeligt mange obligationer eller kontanter. Det er næppe nu, man skal øge sine risikofyldte investeringer eller optage store lån.

Wall Streets store finansielle institutioner har – så godt som alle – store forventninger til det amerikanske aktiemarked i 2025. Langt de fleste regner med, at Trump sætter ekstra fart på den amerikanske økonomi, og at det vil booste aktiemarkedet. Fair nok. Men historisk har analytikerne dog haft svært ved at forudsige aktiemarkedets udvikling.

Aktiemarkedets analytikere er ved indgangen til 2025 positive som så ofte før. Den gennemsnitlige analytiker vurderer, at S&P 500 vil stige med 12 pct. i 2025, mens den mest positive ser en stigning på 22 pct. Som tabellen viser, vurderer kun et enkelt finanshus, BCA Research, at det amerikanske aktiemarked vil falde i 2025.

 

 

Men, for der er et ’men’. Analytikerne rammer sjældent rigtigt. Et studie fra FactSet viser, at analytikerne de seneste 20 år har overvurderet afkastet på S&P 500 i 65 pct. af årene. En undtagelse var i 2024, hvor ingen af analytikerne havde forventet, at aktieafkastet ville ende så højt.

 

Realiteten er, at hvert år har sine egne præmisser, sine egne begivenheder og sine egne makrotrends, hvorfor det er risikabelt at forlænge fortiden med brædder ind i nu- og fremtiden.

 

Amerikanske virksomheder har i mange år været symbolet på innovation og vækst. Men virksomhedernes succes afhænger i høj grad af global accept. Mere end 40 pct. af de amerikanske virksomheders omsætning kommer fra udlandet. Derfor kan handelskonflikter og politisk pres skade deres omdømme og reducere deres adgang til internationale markeder.

 

Donald Trumps mange uortodokse politiske udmeldinger kan ikke fejes af bordet som tomme ord. Og de skaber bølger verden over. Handelsaftaler trues, og techgiganter møder i almindelighed modstand. Det kan tilsammen få konsekvenser for amerikanske virksomheders popularitet – og for deres aktiekurs.

Handelsunderskuddet mellem USA og Kina bliver ofte fremhævet som et problem. Kineserne løber med gevinsten. Men tal fra J.P. Morgan og Deutsche Bank viser, at billedet ikke er så sort-hvidt. Når man indregner amerikanske virksomheders salg gennem datterselskaber i Kina, bliver en stor del af underskuddet udlignet.

Grafen viser tydeligt, at USA’s handelsunderskud med Kina ser anderledes ud, når man medregner amerikanske virksomheders salg i Kina. Store virksomheder som Apple og Tesla genererer enorme indtægter gennem deres kinesiske datterselskaber, hvilket gør dem dybt afhængige af dette marked.

 

 

Allerede før Donald Trump har sat sig i præsidentsædet, har flere af USA's største banker trukket sig fra FN's grønne initiativ inden for finans, den såkaldte Net Zero Banking Alliance. Det er en alliance, der arbejder for at reducere finansiering af fossile brændstoffer. Bankerne, der blandt andet tæller Citigroup, JPMorgan Chase og Wells Fargo, vil gå langt for ikke at tirre Trump, og de vil ikke risikere at blive stemplet som woke eller klimatosser.

 

Netop Citigroup var i 2021 en af bankalliancens stiftende medlemmer, da man på det tidspunkt, hvor den politiske stemning tilgodeså grønne bestræbelser og forpligtelser, ønskede at skabe en mere bæredygtig banksektor gennem støtte til klimaneutral finansiering. Med Trumps kommende administration blæser der nye politiske vinde, hvor forventningen er, at fossil energi igen bliver prioriteret over grøn energi.

 

Udviklingen kan få konsekvenser for globale klimainitiativer, da amerikanske banker traditionelt spiller en central rolle i at finansiere både nationale og internationale projekter. Mange frygter, at tilbagetrækningen vil inspirere banker i andre lande til at revurdere deres klimapolitik, og det kan yderligere forsinke den grønne omstilling. Flere miljøorganisationer er derfor allerede på barrikaderne og opfordrer investorer til at fastholde presset på bankerne for at støtte bæredygtige projekter.

 

Kinas økonomi er stor og i voldsom udvikling. Men der er tegn på problemer. Kinas økonomiske fremtid vil i en rum tid være præget af voksende offentlige underskud og faldende vækst. Udviklingen har allerede været i gang i en årrække, og de seneste fem år er det offentlige underskud i Kina overskredet med 3 pct. af BNP. Nu ventes 2025-underskuddet officielt at stige til hele 4 pct. af BNP. Maastricht-traktaten opererer til sammenligning for EU-lande med et underskudsloft på 3 pct., en politik, som Kina tidligere har lænet sig op ad.

Generelt er de økonomiske udfordringer i Kina kun taget til de seneste år. Den internationale valutafond (IMF) har endda opgjort landets offentlige underskud til 13,2 pct. af BNP i 2024, hvis man medtager en række øvrige statslige organer, der ikke er inkluderet i den officielle opgørelse. IMF og andre eksperter vurderer, at dette mønster vil fortsætte de næste ti år, hvilket vil give Kina dybe økonomiske sår​.

 

Samtidig er tilliden til det kinesiske erhvervsklima under pres. Lokale myndigheder har for eksempel intensiveret brugen af tilbageholdelsesoperationer, hvor virksomhedsledere bliver tilbageholdt og præsenteret for bøder. Det gør investorerne usikre.

 

 

Med Biden-administrationens vedtagelse af den såkaldte CHIPS Act i 2022 har USA styrket sin position som en global leder inden for semiconductor-industrien – med milliarder i nye investeringer og øget kapacitet. Men med Donald Trumps kommende præsidentskab er det usikkert, om loven får lov til at overleve i sin nuværende form.

CHIPS Act har givet et markant boost til USA’s semiconductor-industri. Ifølge Semiconductor Industry Association er USA på vej til at øge sin globale markedsandel af semiconductor-produktionen til 28 pct. i 2032 fra et meget lavt udgangspunkt i 2022. Og ifølge myndighederne i USA er det også et spørgsmål om national sikkerhed.

 

Donald Trump har imidlertid tidligere kritiseret loven og kaldt den en “dårlig aftale”. Vil han prioritere kortsigtede skattelettelser frem for langsigtede industripolitiske investeringer?