Allerførst en stor ros til vores statsminister og regering. I en situation, der må betegnes som den største udenrigspolitiske krise siden anden verdenskrig, har statsministeren bevaret roen. Tak til Mette. Hold ud og hold fast.

 

Og heldigvis er global økonomi stærkere end Trump, ligesom markedsmekanismer og konkurrence er kræfter, som kan holde USA's tech-monopoler i skak. I denne uge viste de kinesiske tech-virksomheder, at de kan matche de store amerikanske tech-giganter. DeepSeek og Alibaba er blot to ud af mange kinesiske tech-virksomheder, som stormer frem. Jeg er absolut ikke fan af kinesisk tech-industri, men det er godt for konkurrencen, og det betyder, at AI-modeller bliver billigere og mere tilgængelige.

 

Den dårlige nyhed er selvfølgelig, at EU teknologisk er langt bagud. Men den gode nyhed er, at AI-værktøjer og al den software, der følger med, bliver konkurreret ned i pris. Og i Danmark kan vi ikke vente på EU længere. Vi skal som land investere meget mere i venture og teknologi. Vi må lægge velfærds- og reguleringstankegangen væk de næste mange år. Det offentlige skal ikke spørge sig selv om, hvordan man kan regulere og beskatte den private sektor, men derimod spørge: Hvordan kan vi hjælpe med investering og innovation? Ved samme lejlighed ville det være rart, hvis man politisk forstod, at den danske finansielle sektor er en meget vigtig vidensindustri, som man skal være rigtig stolt af.

 

Inden for de sidste to uger har jeg været på forretningsrejse i San Francisco og München. Begge steder til møder med kapitalfonde, investeringsbanker og vækstvirksomheder. Det interessante er, at alt i München er markant billigere end i San Francisco – og samtidig er kvaliteten klart bedre. Og erhvervslivet i München har topkvalitet. Her møder man nogle af verdens bedste virksomheder, som præsenterer sig med produkter, processer og kvalitet hele vejen igennem. I USA møder man også dygtige folk – bevares – men hovedindholdet i møderne er altid markedsføring tilsat en enorm tro på, at amerikanerne er bedre end resten af verden til alt. Men her tager de fejl. USA står stærkt, men Tyskland og resten af verden er på vej frem. På teknologi kan kineserne snart matche USA, og på kvalitet er Europa stadig foran USA på mange områder. På kapital og marketing kan ingen dog slå amerikanerne.

 

Og den finansielle risiko i USA er langt større end i Tyskland. USA har nu en præsident, der tror, han kan se bort fra elementære nationaløkonomiske sammenhænge. Når Trump pålægger told og lukker for indvandring samtidig med en ekspansion af den økonomiske politik, vil det give inflation, stigende statsunderskud og rentestigninger. Når man som USA har en betydelig statsgæld, vil det ikke gå stille af. Og hvad værre er. Når en præsident selv udsteder krypto i eget navn, leger centralbankchef, omgiver sig med jasigere og truer sig til tech-milliardærernes opbakning – ja, så leger man med ilden. USA er i gang med det største finansielle eksperiment i nyere historie. På kort sigt vil USA klare sig godt økonomisk, men risiciene er meget store. Vigtige institutioner som den amerikanske centralbank, Fed, vil vakle, mens personlige interesser får lov til at folde sig ud. Det er meget alvorligt. Aktiemarkedet vil snart opdage det – men som regel først, når vi er meget tæt på eller kommet forbi et egentligt vendepunkt.

Den nystartede kinesiske virksomhed DeepSeek har skabt rystelser i AI-verdenen og på finansmarkedet. Virksomhedens nye AI-model er af imponerende kvalitet og skabt på rekordtid for relativt få investeringer.

DeepSeeks model er bedst i tre ud af seks tests, og i de andre tre bliver den nummer to. Det kinesiske firma har dermed formået at lancere en model, der er fuldt på højde med eller bedre end de eksisterende.

 

 

Det mest bemærkelsesværdige er, at modellen er trænet ved hjælp af en ældre og mindre kraftfuld NVIDIA-chip, hvilket betyder, at omkostningerne har været meget lave. Det menes, at selve træningen af DeepSeek kun har kostet 5,6 mio. dollar. Det er langt lavere end estimatet for ChatGPT, som er omkring 100 mio. dollar.

 

Resultaterne fra DeepSeek har gjort investorerne bekymrede. De spekulerer nu i, om efterspørgslen på NVIDIAs meget kraftfulde og dyre AI-chips bliver markant mindre. Og for eksempel vurderer Sequoia Capital, en af verdens stærkeste ventureinvestorer, at det kan blive svært at skaffe indtægter fra de amerikanske AI-modeller. Konkurrencen fra Kina vil gøre alle AI-modeller meget billigere, end man troede. De amerikanske tech-giganters position og styrke kan blive truet alvorligt af kinesisk konkurrence.

 

Det faktum, at DeepSeek er open source, kan ændre spillepladen radikalt. Først og fremmest underminerer det de amerikanske virksomheders mulighed for at skabe monopol på området. Det er en stor fordel for Europa, der fortsat er langt bagud, når det gælder udvikling af AI.

 

I Maj Invests analyseenhed har vi testet DeepSeek de sidste tre uger. Ligesom testresultaterne i figuren viser, er det vores opfattelse, at den leverer på samme niveau som ChatGPT. Vesten er stadig i førerposition, men afstanden til Kina er blevet meget lille meget hurtigt. 

 

Alibaba har i går, onsdag, også lanceret en ny version af sin Qwen-model, der efter sigende er endnu stærkere end DeepSeek. Konkurrencen er enorm, og det er i sidste ende godt for forbrugerne.

 

USA er verdens største energination – og med Trump ved roret vil den position efter alt at dømme kun blive yderligere styrket.

 

Den nyindsatte amerikanske præsident har netop genåbnet muligheden for at bore efter gas og olie i Alaska, og her er der særligt fokus på at flytte naturgassen i dens flydende form (LNG) til resten af USA og landets handelspartnere. Og det er godt nyt for Europa, idet et højere LNG-udbud vil presse priserne ned.

 

USA eksporterede ikke LNG for ti år siden - i dag er de verdens største eksportør foran lande som Qatar, Australien og Rusland. Samtidig er USA verdens største olieproducent.

 

Kinesiske bilproducenter har for alvor overtaget hjemmemarkedet, mens udenlandske mærker kæmper for at bevare deres position. Derfor tyr de nu til partnerskaber og fusioner for at styrke deres konkurrenceposition.

Den kinesiske bilindustri har gennemgået en markant transformation de seneste år. Deres markedsandel på det kinesiske marked er steget støt siden 2020 og er nu omkring 70 pct. Tidligere dominerede internationale mærker som Volkswagen, Nissan og Tesla markedet, men de står nu over for voksende konkurrence fra kinesiske elbilproducenter som BYD. De kinesiske bilmærker har investeret massivt i elbiler og den tilhørende teknologi, og det har givet dem en stor konkurrencefordel.

 

 

De udenlandske producenter bliver presset på det globale bilmarked og ikke blot det kinesiske. Derfor ønsker Honda og Nissan nu at fusionere for at styrke deres konkurrenceevne. Og Volkswagen har indgået partnerskaber med amerikanske Rivian og kinesiske Xpeng for at forbedre sin teknologi til elbiler. Selv en førende elbilproducent som Tesla, der tidligere oplevede stor vækst, måtte i 2024 konstatere et stagnerende globalt salg.

 

​Virksomheder uden indtjeningsvækst handler typisk til en P/E (pris pr. forventet indtjeningskrone) på 10x, men i skrivende stund handler Tesla til en P/E på 120x.

 

 

Indiens mangeårige ambition om også at blive en global industriel produktionshub – og dermed blive et reelt alternativ til Kina - lader noget tilbage at ønske. Nok er landets produktion vokset stabilt, men Indiens andel af den globale fremstilling har været stagneret siden 2017, selvom regeringen har sat ambitiøse mål for sektoren gennem en ’Make in India’-reform.

Selv om fremstillingssektoren har leveret en gennemsnitlig årlig vækstrate på 8 pct. siden 2004, har væksten ikke resulteret i en større global markedsandel. I stedet er landets andel af den globale værdiskabelse i fremstillingssektoren stagneret på omkring 3 pct. siden 2017. Samtidig har værditilvæksten i industrien udgjort en næsten konstant andel af Indiens BNP på 15 pct. trods regeringens mål om at hæve den til 25 pct.

 

Ifølge Bernstein Research står servicesektoren for ca. 50 pct. af Indiens økonomi målt ved BNP-bidrag, mens industrisektorens andel er faldet fra 32 pct. i 2007 til 26 pct. i 2022. Manglende infrastruktur, bureaukrati og investeringsbarrierer afholder fortsat en del udenlandske virksomheder fra at etablere store produktionsfaciliteter i landet. Hvis Indien skal blive den nye globale produktionshub, kræver det en massiv vækst i udenlandske direkte investeringer i Indien.

 

Men Indien behøver heller ikke blive verdens værksted. Landet står utrolig godt, når det gælder serviceindustri, teknologi og life science. Samtidig har Indien en meget lav gæld til udlandet, hvorfor der er plads til ekspansiv politik og høj BNP-vækst de næste ti år.