Måske har Trump regnet forkert med faktor 2,5! 

Global økonomi er med 3 pct. vækst på vej mod et klassisk vækstforløb. Men ikke alt er, som det plejer at være. Forskellen er nemlig personen Trump og den nye amerikanske administration, som vil skabe en ny verdensorden. Det er Trumps ”tese”, at USA kan blive stærkere og rigere ved at tage noget (told) fra alle de lande, USA handler med. Men her tager han fejl, hvis man bruger historien som guide. De økonomiske skader bliver formentlig begrænsede, fordi USA, Canada, Mexico, EU og Kina i løbet af 3-6 måneder sandsynligvis finder et nyt balancepunkt i deres samhandel. Men den globale økonomi svækkes.

 

Hvad Trump tilsyneladende ikke helt tænker over, er det forhold, at økonomisk vækst og fremgang er skabt af den private forbrugsefterspørgsel. Og her er forholdene ikke i Trumps favør. Summen af privat efterspørgsel i den del af verden, som Trump ikke kan råde over (dvs. alt uden for USA), er hele 2,5 gange større end den amerikanske økonomi. Trump kan holde udlandet væk fra USA's store marked med told, men resten af verden kan også holde USA væk fra markeder og efterspørgsel, der er 2,5 gange større. USA kan derfor økonomisk set blive taberen på lidt længere sigt. Og hvis det sker på baggrund af Trumps toldsatser, som samtidig giver inflation og rentestigninger i USA, vil hans vælgerbase straffe ham ved næste midtvejsvalg. Trumps økonomiske kurs er kaotisk og vil næppe give hans vælgere nogen gevinst.

 

Samtidig er de amerikanske tech-giganter – efter 10 år med imponerende succes – ved at blive indhentet af kinesiske konkurrenter. Der er indtrådt et ”Gutenberg-moment”. Før Johann Gutenberg i 1454 opfandt trykning af bøger og tidsskrifter, var det meget dyrt – læs umuligt – for almindelige borgere at købe sig til viden gennem bøger. Kun eliten havde råd til det. Det var monopoliseret og dyrt at læse håndskrevne bøger. Så kom Gutenberg, og pludselig trykte og solgte man masser af ”billige” bøger med viden til alle.

 

Kampen om, hvem der vinder AI-kapløbet, ligner dette. Længe troede man, at det kun var OpenAI, der sammen med Microsoft kæmpede mod Meta, Google og Amazon om at kontrollere og sælge AI-modeller til meget høje priser. Nu er det pludselig ændret. Kineserne har lanceret DeepSeek til priser på en brøkdel af dette og endda med open source-arkitektur. AI bliver billigt hvermandseje. Konkurrencen (markedsøkonomien) har vundet, og det er en kæmpe fordel for EU, som desværre er langt bagud i det teknologiske kapløb. Der kommer masser af meget billig AI-teknologi. Gutenberg gjorde i 1454 bøger til hvermandseje, og priserne faldt dramatisk. DeepSeek gør AI til et tech-værktøj, alle kan bruge uden at betale monopolpriser. Måske er vi også tæt på toppunktet af succes for de store amerikanske teknologikoncerner. Det var trist og direkte beskæmmende at se tech-milliardærerne stå side om side med Trump ved præsidentens indsættelse. Det billede står skarpt, og Jeff Bezos m.fl. vil nok en dag fortryde deres de facto blåstempling af det, som foregik på Capitol Hill for fire år siden.

I sidste uge raslede Trump for alvor med sablen og annoncerede nye toldsatser mod Canada, Mexico og Kina. 

 

Oprindeligt lagde han op til en told på 25 pct. på alle varer fra Canada og Mexico og dertil 10 pct. på energiimport fra Canada. For de to nabolande blev det foreløbigt ved truslen, da Trump bøjede af efter samtaler med Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og Canadas premierminister, Justin Trudeau, og valgte at udskyde de annoncerede satser i en måned. 

 

Er truslerne et reelt oplæg til forhandling? Eller blot et uomgængeligt øksehug, der lander, uanset at der vises en smule menneskelighed ved udsættelser? Vi ved det reelt ikke.

Det blev ikke ved truslen for Kina. Den annoncerede toldsats på 10 pct. blev føjet oven i de allerede eksisterende toldsatser og trådte i kraft tirsdag. Kina svarede igen med 10 pct. importtold på olie, landbrugsmaskiner og udvalgte biler samt 15 pct. på kul og naturgas. Kinas moderate modsvar på de amerikanske tiltag træder dog først i kraft den 10. februar.

 

 

Men hvad er Trumps egentlige formål med de øgede toldsatser? Er det forhandlingsteknik til at opnå andre politiske formål? Er de et middel til at reducere USA's handelsunderskud? Eller er de en indtægtskilde til at finansiere skattelettelser? Vi vurderer sidstnævnte som det klart mest sandsynlige. Det taler for, at Trump faktisk vil gennemføre toldsatserne i et vist omfang. Efter vores opfattelse er det derfor for tidligt at afskrive risikoen for en omfattende handelskrig, da budgetøvelsen ved at gennemføre store skattelettelser er umulig uden et stort toldprovenu.

 

Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group (BCG) vil Trumps foreslåede toldstigninger alene på Mexico, Canada og Kina kunne øge inflationen med 1,1 procentpoint.

 

Det er nok til, at den amerikanske centralbank, Fed, i stedet for at tale om at sænke renten kan overveje det modsatte. Og det kan føre til en regulær ’shootout’ med præsident Trump, som ønsker lave renter for borgerne.  

 

Med AI-modellen DeepSeek har Kina sendt et choksignal til verden. Lanceringen af DeepSeek rystede de amerikanske tech-virksomheder og sætter igen en fed streg under, at vi – som nævnt før i dette ugeskrift - ikke må undervurdere Kina.

 

Spørg bare aktionærerne i Nvidia, hvis kurs er faldet 15,8 pct. siden fredag.

Hvori består tigerspringet? DeepSeek er udviklet med den ældre Nvidia H800-chip, hvilket umiddelbart gør deres teknologi langt mere omkostningseffektiv end de kendte amerikanske AI-modeller. Hvad går investeringerne til i de amerikanske Big Tech? Samtidig er modellen bygget af kinesere uddannet i Kina. Det viser styrken af det kinesiske uddannelsesniveau.

 

 

Krypto er på fremmarch – desværre.

Tjekkiets centralbankchef, Aleš Michl, anerkender bitcoins ekstreme volatilitet, men mener, at det giver mening som en diversificering af porteføljen. Han peger på, at BlackRocks nylige lancering af en bitcoin-ETF har tiltrukket store institutionelle investorer​.

 

Også pensionsselskaber i både USA, Storbritannien og Australien er hoppet med på vognen. Men der er grund til at advare om, at pensionsmidler ikke bør eksponeres for en så volatil aktivklasse. Der er nemlig intet anker, ej heller sikkerhed bag krypto. Det løbende afkast i form af udbytter og renter, som man kender fra aktier og obligationer, findes ikke. Som fundamental investor er krypto derfor fortsat uinteressant. 

 

 

Markedet er ustabilt og har karakter af en boble. Eksempelvis har Ontario Teachers’ Pension Plan og Canadas næststørste pensionsselskab, Caisse de dépôt et placement du Québec, foreløbigt nedskrevet værdien af deres kryptorelaterede aktiver med knap 250 mio. dollar.

 

 

Tyskland er økonomisk i knæ. Vi ser ind i en investeringskrise, hvor særligt klima og infrastruktur kræver store økonomiske midler. Hvordan kan Tyskland hive sig selv op ved håret?

En rapport fra tænketankene IMK og IW anslår, at der er behov for over 600 mia. euro i investeringer frem mod 2035 – primært inden for klima og lokal infrastruktur.

 

Problemet, magthaverne slås med, er, at Tysklands gældsbremse forhindrer staten i at optage større lån, da den begrænser strukturelle budgetunderskud til 0,35 pct. af BNP. Kanslerfavoritten, CDU’s Friedrich Merz, har signaleret, at han vil fastholde gældsloftet, men at han er åben for justeringer.

 

Det tyske råd for økonomiske eksperter har foreslået at indføre en ’dynamisk grænse for budgetunderskuddet’. En anden model for at kunne investere mere er ”off-balance sheet”-fonde, som tidligere er blevet brugt til militærudgifter i forbindelse med krigen i Ukraine.

 

Centralt for debatten i Tyskland er, at landet mod syd nu har forstået, at noget må gøres. Hvilken metode det ender med, vil vi rapportere om i dette ugeskrift, når den foreligger. Tyskland har en speciel evne til at rejse sig – se bare på situationen efter 2. verdenskrig og indlemmelsen af Østtyskland – og det forventer vi, at de gør igen.