Trumps politik er et ægte wake-up call til Europa. Vi skal i EU selv finansiere og sikre kvaliteten af vores forsvar. Og vi har meget at forsvare. EU er det bedste sted i verden, når det gælder livskvalitet, demokrati og ytringsfrihed. Vi skal selv kunne klare os, og det kan ikke gå for hurtigt. Derfor skal det private erhvervsliv involveres til at hjælpe. Vi skal formentlig helt op på 4 pct. af BNP til forsvaret, før vi er i mål. Og vi skal bruge meget mere forsvarsmateriel – både i form af våben og teknologi. Det inkluderer også investeringer i AI og meget mere innovation. De private iværksættere skal have næsten ”frie hænder”, og vi skal have meget mere risikovillig privat kapital.

 

Den gode nyhed er, at det giver virkelig attraktive investeringsmuligheder. Forsvarsindustrien er en vækstindustri. Det tager årevis at opbygge stærke virksomheder inden for militæret. Vi har en del på vej, og der kommer mange flere. Derfor har vi i Maj Invest lanceret Danmarks første investeringsfond med dette tema, ”Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity”. Det er en ETF-investeringsfond med fokus på forsvar og cybersikkerhed. Fonden har efter kun seks måneder i alt 700 mio. kroner i investeringskapital. Du kan læse mere om fonden på majinvest.dk eller klikke her.

 

Det nye bæredygtighedsdirektiv fra EU (CSRD) er et eksempel på overregulering, der forstyrrer erhvervslivet uden at skabe værdi. Hvordan kan man mene, at 1.200 målepunkter er en god måde at formulere bæredygtighedspolitik på? Hvis man ikke kan forklare almindelige mennesker, hvad fordelen er, skal reguleringen droppes. ESG-politik er blevet til en reguleringsboble understøttet af rådgivere, konsulenter, revisorer og lovgivere. Det giver ingen reel værdi til borgere og samfund.

 

Man kan sagtens måle både diversitet, klima, inklusion og ressourcefornuft på en enkel og forståelig måde. At have 1.200 målepunkter, som CSRD arbejder med, giver ikke mening. Det må være rigeligt at bruge 25 eller 50 målepunkter. At forklare sig tydeligt og kortfattet er en vigtig og nødvendig disciplin. Det kunne forfatterne af CSRD lære af Churchill, som skrev til en god ven: ”I write you a long letter because I have not the time to write you a short one”. Måske skulle man i EU gå lidt mere radikalt til værks med korte klare regler og deregulering, inden problemerne vokser sig endnu større.

Teslas aktiekurs skaber hovedbrud blandt mange investorer og analytikere. Antallet af solgte biler styrtdykker på flere markeder, men kursen forbliver tårnhøj. Ikke mindst i Europa falder salget af Tesla-biler, og selv i hjemlandet USA møder selskabet modvind. Værdien af Tesla undrer særligt i lyset af, at elbils-pioneren ikke leverer en indtjeningsvækst, der er i nærheden af andre bilproducenter.

 

Det er før set, at forventninger kan fremkalde en stor kursudvikling. I Teslas tilfælde er det blandt andet udsigten til fremtidige indtægter fra selvkørende biler og den tilknyttede software, som er teknologi, hvor Tesla er langt fremme.

 

Men forventningerne kan også knytte sig direkte til Tesla-direktør Elon Musk, der i kraft af sin nye rolle i Trump-administrationen får endnu større magt. Musk har tidligere vist at han kan omsætte nye muligheder til ”guld”. Som investor bør man overveje, om antallet af kasketter måske kan blive for stort – selv for Elon Musk?

 

Ikke mindst efter sikkerhedskonferencen i München står det klart, at USA under Trump ikke er det USA, vi har været vant til. I de europæiske hovedstæder er lyset i regeringskontorerne i disse døgn tændt 24-7, og konklusionen er klar: Europa skal opruste – hurtigt.

 

Ikke – som tidligere – for at holde USA ved godt mod i NATO, men potentielt for at kunne agere uden USA eller med meget lidt hjælp.

 

Opgaven er betydelig.

De nye geopolitiske storme indebærer, at flere europæiske forsvarsaktier steg med omkring 10 pct. alene i mandags. Det skete med afsæt i nye forventninger om, at forsvarsudgifterne skal hæves markant.

• Ekstra investeringer i forsvarssektoren på mindst 1.000 mia. dollar årligt.
• Større investeringer vil betyde højere indtjeningsvækst.

I dag bruger NATO-landene 1.280 mia. dollar om året på forsvarsudgifter. Hvis forsvarsudgifterne skal udgøre 5 pct. af BNP, som præsident Trump lægger op til, betyder det, at beløbet skal stige til 2.400 mia. dollar. Fordoblingen af indsatsen svarer til tre gange det danske BNP.

 

EU’s bæredygtighedsdirektiv (CSRD), der stiller krav om rapportering af arbejdet med bæredygtighed, er fra januar 2025 trådt i kraft for endnu flere af Europas større virksomheder. Fra næste år rammes også de små- og mellemstore virksomheder.

 

Formålet med at skabe mere transparens om bæredygtighed kan synes positivt, men det står klart, at virksomhederne kommer til at stå med enorme udgifter til revision og konsulenter.

De nye krav betyder tusindvis af ekstra arbejdstimer, nye systemer og eksterne konsulenter, der skal hjælpe med at rapportere om alt fra CO2-udledning til sociale forhold – og allerede nu er mange af de mindre virksomheder påvirket via deres leverandørrelationer til større selskaber.

 

Der er langt mellem de gode historier om Europas – og ikke mindst EU’s – økonomiske muskler. Derimod bliver der talt meget om EU’s tab af konkurrenceevne over for Kina og USA. Alligevel må man ikke undervurdere, at en stor del af den globale økonomiske aktivitet stadig går gennem Europa.  

 

USA er uden sammenligning den vigtigste spiller i global økonomi. Det ser man også på valutaens rolle i global handel. Derfor kunne man også tro, at Kinas valuta, renminbien, med landets buldrende vækst og økonomiske størrelse ville indtage en stærk placering som den næstvigtigste valuta. Men den stabile europæiske økonomiske aktivitet, der trods alt stadig er på et højt niveau, udgør stor værdi. Og derfor er Europa stadig en afgørende spiller i global økonomi og samhandel.

 

USA’s handelsoverskud på tjenester med Europa er både markant og stigende. Derfor er det ikke korrekt, når præsident Trump påstår, at Europa ikke er villig til at købe amerikansk. Det amerikanske tjenesteoverskud dokumenterer, at europæiske forbrugere og virksomheder gerne køber amerikansk, når USA har en konkurrencefordel.

Globalt er den amerikanske økonomi især konkurrencedygtig på tjenesteydelser. Og her køber europæerne gladeligt ind i stor stil.

 

 

Handelsbalancen viser en klar tendens: USA’s underskud på varehandel med Europa er betydeligt, men bliver delvist opvejet af et stigende overskud på tjenester. Særligt finansielle ydelser bidrager positivt til den amerikanske eksport og den samlede handelsbalance.

 

Faktisk er fem ud af de syv største investeringsbanker i Europa amerikanske. Banker som

J.P. Morgan, Goldman Sachs og Morgan Stanley dominerer finansmarkedet på det europæiske kontinent. Det illustrerer den stærke efterspørgsel på amerikanske tjenesteydelser. De amerikanske tjenesteeksportørers afhængighed af det europæiske marked bidrager væsentligt til EU’s forhandlingsstyrke i en mulig handelskrig.

 

Når Trump påstår, at Europa ikke køber amerikansk, ignorerer han USA’s store styrkepositioner på tjenesteområdet. Europa køber amerikansk.