USA's økonomi er på vej mod meget lav vækst i første kvartal af 2025, og det amerikanske aktiemarked er presset. Det skyldes i hovedsagen Trumps kaotiske politik. Den gennemsnitlige amerikanske toldsats har i mange år været på 2,5 pct. Med Trumps nuværende politik viser nogle analyser, at den kan stige til omkring 17,5 pct. Toldsatsen kan altså syvdobles. Importvarer, der udgør 10 pct. af forbruget, stiger derfor i gennemsnit med 15 pct. i pris, hvilket øger inflationen med mindst 1,5 pct point. Samtidig er der udsigt til, at amerikanske varer bliver ramt af toldbarrierer i EU, Kina, Mexico og Canada. Det er ikke godt for amerikansk eksport. Det rammer de amerikanske aktiemarkeder, hvor S&P 500-indekset, som er nede med over 10 pct. siden toppen i midten af februar. Hårdest går det ud over Tesla. Elon Musk er upopulær i mange lande. Samtidig er hans bilvirksomhed under pres, fordi omsætningen stagnerer, og indtjeningen på ingen måde kan understøtte den høje børskurs på Tesla. Det rammer også kryptomarkedet. Den massive spekulation i kursstigninger på netop Tesla og krypto er meget problematisk. Vær forberedt på kurssvingninger på disse to områder. Heldigvis er den amerikanske økonomi solid, og derfor vil det næppe ændre det forhold, at USA får en vækst på omkring 2 pct.

 

Det tyske aktiemarked er steget med 12 pct. i år. Det er velbegrundet. Tyskland har en stærk økonomisk motor, som den kommende regeringschef, Friedrich Merz, er ved at genstarte. En økonomisk pakke bestående af infrastrukturinvesteringer og opbygning af forsvaret vil give en saltvandsindsprøjtning på mere end 500 mia. euro. Det svarer til 15 pct. af Tysklands BNP over de kommende år. Det giver store muligheder og kan bringe Tyskland ind i et helt nyt vækstforløb. Hvis det samtidig lykkes Trump at opnå en våbenhvile i Ukraine, kan det give Europa et nyt vækstboom. Der er stadig lang vej til, at det lykkes – men det er en reel mulighed. Trumps aggressive politik har skabt en ”brændende platform” i Europa. Det har forhåbentligt givet politikerne viljen til at få EU ind i et nyt politisk regime. Vi har brug for massiv deregulering med fokus på en erhvervsvenlig politik. Reguleringen pålægger dansk erhvervsliv en arbejdsbyrde svarende til 90.000 fuldtidsansatte. Til sammenligning har vi næsten 21.000 soldater – inklusive værnepligtige i forsvaret. Vi har brug for investeringer i stabil og sikker energi i form af naturgas og atomkraft. Der er grundlag for en forsigtig europæisk optimisme. Men det kræver, at politikere i hele EU forstår, at vejen frem er massive investeringer i infrastruktur, forsvar, energi og teknologi. Dette er de fire byggeklodser, der skaber økonomisk vækst og dermed de nødvendige indtægter til at sikre vores velstand og velfærd.

Det har længe været ventet med frygt og vantro, men nu er det en realitet: Trumps toldkrig er brudt ud i lys lue.

 

I første omgang ramte tarifferne primært Mexico, Canada og Kina, men EU er også i Trumps kikkert. Tirsdag trådte den annoncerede 25 pct. told på al import af aluminium og stål til USA i kraft. Canada og Kina har allerede kastet sig ud i gengældelsesangreb, mens Mexico endnu forbereder et modsvar. Onsdag annoncerede EU-Kommissionen en told på amerikanske varer til en værdi af 26 mia. euro, gældende fra 1. april, som svar på Trumps told på import af stål og aluminium. EU’s udspil indeholder et forslag om 50 pct. told på udvalgt Whisky og Motorcykler, der produceres i primært republikanske stater. Ligeledes annoncerede Canadas regering yderligere told på varer til en værdi af 29 mia. dollar.

 

De økonomiske konsekvenser af en toldkrig for både USA og resten af verden må ikke undervurderes. Alligevel ser Trump ikke ud til at handle helt så aggressivt. Noget tyder på, at han har en vis vilje til at forhandle, hvor han er mest sårbar, og udskyde de mest vidtgående tiltag. Ingen ved dog endnu, hvor det ender.

 

 

Markederne har først nu erkendt, at Trumps trusler ikke var tomme – at han kommer til at føre handelskrig i en eller anden skala. Det viser reaktionerne på de amerikanske aktieindeks, hvor alle de fire største indeks nu er faldet mellem 7,9 og 13,8 pct. i år. De lovede, men udeblevne, skattenedsættelser og Trumps nylige udtalelse om, at han ikke kan afvise en recession, har heller ikke ligefrem beroliget aktiemarkedet. Reaktionerne understreger investorernes bekymring for de økonomiske konsekvenser af handelskrigen.

 

 

Trump-administrationen taler nu åbent om en økonomisk ’detox’, hvor man skal tolerere en recession for at skabe en stærkere økonomi på den lange bane. Det kommer som reaktion på et blodrødt aktiemarked og et dystert BNP-estimat fra Atlanta Feds prognosemodel ’GDPNow’.

 

Selv om Trump-administrationen vil signalere, at det skal gøre ondt, før det bliver godt, reagerer markederne stadig nervøst. Og vurderingen hos Maj Invest er da også, at udmeldingen om en nødvendig afgiftning af økonomien snarere er en efterrationalisering end en gennemtænkt strategi.

 

Trump kan næppe politisk holde til at være ligeglad med en recession. Dertil er de amerikanske vælgere alt for meget i skudlinjen. Overvejer Trump at bortforklare en økonomisk nedsmeltning med sin forgænger Bidens politik, vil dette træk være forbundet med en enorm risiko. Trumps popularitetsmålinger er allerede på vej ned.

Markederne tror dog fortsat på vækst, om end i et noget mere trægt tempo end tidligere. Bloomberg har via sit nowcast sænket sit vækstestimat for Q1 fra 2,9 pct. til 1,7 pct. i årsrate. Øgede investeringer i datacentre m.v., forventninger til skattelettelser, et stærkt arbejdsmarked samt øgede udgifter til forsvar og grænsekontrol ses stadig som vækstdrivere.

 

Importboomet af guld er imidlertid heller ikke et sundhedstegn, da det formentlig skyldes investorernes forsøg på at komme de varslede toldsatser i forkøbet. Det afspejler en indenlandsk bekymring for Trumps handelspolitik.

 

Hvem vinder kampen om olieprisen? Trump-administrationen vil have olieprisen ned for at modgå inflationen fra en stadig dyrere import som følge af en ulmende handelskrig. OPEC-landene vil… Ja, hvad vil de egentlig, eller rettere, hvad kan de presses til af USA?

Prisen på en tønde råolie har flere gange været under 70 dollar i løbet af den seneste uge. Det er ellers kun sket en gang siden slutningen af 2021. Derfor er det store spørgsmål oven på den seneste uges udvikling, om OPEC-landene vil skrue op for olieproduktionen? Oliemarkedet er allerede under hårdt pres på grund af frygten for en handelskrig, der kan bremse den globale økonomi og svække efterspørgslen på olie. Tirsdag hældte præsident Trumps økonomiske rådgiver, Peter Navarro, yderligere benzin på bålet ved at erklære, at en oliepris på 50 dollar pr. tønde vil fjerne USA’s inflationsproblemer.

 

 

Det er p.t. uklart, hvordan OPEC-landene vil agere. Først forlød det, at OPEC-landene ville øge produktionen til 2,2 millioner tønder om dagen de næste 18 måneder, hvilket svarer til en daglig stigning på 137.000 tønder. Rusland har siden sået tvivl om, hvorvidt OPEC-landene vil holde fast i den plan. I løbet af denne uge har olieprisen igen sneget sig over 70 dollar pr. tønde. 

 

Selv om salget svigter, priserne falder, og konkurrencen er hårdere end nogensinde, er værdiansættelsen på Tesla i en liga for sig. Teslas markedsværdi udgør 67 pct. af de 20 næststørste bilproducenter tilsammen, selvom selskabets omsætning kun står for lidt over 4 pct. Det burde rejse nogle spørgsmål - også selv om forklaringen på den høje værdisætning er, at investorerne snarere ser Tesla som en teknologiaktie end en klassisk bilproducent.

 

Teslas aktiekurs tager et dyk, og årsagen er en kombination af stigende konkurrence i elbilmarkedet og ’elefanten i rummet’ – Elon Musk. Hans ry er blevet mere kontroversielt globalt, og det smitter af på investorernes tillid til Tesla.

 

Prognoserne for bilsalget styrtdykker, og kinesiske elbilproducenter bider Tesla i haserne. Derfor må man vurdere Teslas evne til at levere som en innovativ vækstvirksomhed. Her er der meget tilbage at ønske. Virksomhedens selling points har været de store udviklingsmuligheder inden for software, energi og autonom kørsel – men man er langt fra at levere på dem. Der er omsætning og indtjening som følge af ny software, men det er ikke et mirakel, og selvkørende biler og robottaxier er stadig milevidt fra at blive en kommerciel succes.

 

Det store spørgsmål er derfor, hvor langt investorernes tålmodighed rækker – både med Tesla og Elon Musk?

 

 

Centralbankerne har i de senere år hamstret guld i stor stil og fyldt deres valutareserver op med det ædle metal i et uhørt tempo.

For vestlige centralbanker har guld været et middel til at beskytte sig mod inflationen, der bed hårdt i 2022 og 2023. I 2024 var Polens centralbank den mest aggressive køber i verden og tilføjede 90 ton til sin beholdning. Tyrkiet, Indien og Kina følger trop – og de ser ikke ud til at slippe speederen. For ikke-vestlige lande er der andre strategiske dimensioner for guldopkøb. Her kan guldbeholdninger være en måde at løsrive sig fra vestlige finansielle systemer. I tilfælde af konflikter med vestlige lande kan ikke fysiske valutareserver indefryses. Guld som et land kan opbevare fysisk kan ikke indefryses.

 

 

Når verden vakler, søger investorer og centralbanker mod guld – den ultimativt sikre havn. Og det er præcis, hvad vi er vidne til nu. Krigen i Ukraine raser. Handelskonflikter mellem USA og resten af verden eskalerer. Frygten for en recession lurer i horisonten.

 

Guld er kendt som en stabiliserende faktor, men prisen er langt fra stabil. Den kan svinge – og det gør den. Indtil videre har efterspørgslen dog kun presset prisen i én retning: opad. I februar lå guldprisen hele 43 procent højere end i samme måned året før.