Europa skal styrke sit forsvar. Vi har mangel på forsvarsmateriel. Vi har også mangel på forsvarsaktier. Det har i mange år været god latin blandt alle institutionelle investorer ikke at købe forsvarsaktier. Pensionskasserne har typisk bedt deres kapitalforvaltere om at sikre, at der ikke var disse aktier i porteføljerne. De fleste forsvarsvirksomheder har samtidig haft beskedne overskud, fordi de fleste europæiske lande har valgt at spare på militæret. Derfor har aktieinvestorerne også holdt sig væk fra denne kategori af aktier. De har været oversete og uønskede – og de har ikke haft vækst. De har reelt været i kategori med tobaksaktier.

 

Det er slut nu. De skal igen ind i alle aktieporteføljer. Netop dette er årsagen til, at forsvarsaktier er steget kraftigt i kurs. Alle har haft for få af disse aktier. Der er ”stykmangel” på forsvarsaktier, som man kaldte det, når man handlede aktier på børsen i gamle dage. Derfor kan den markante efterspørgsel komme til at skubbe kurserne endnu mere i vejret.

 

Vi ved, at Japan har en statsgæld på 220 pct. af BNP, og at økonomer i 25 år har ment, det var uholdbart. Men virkeligheden er, at japanerne lever trygt og godt med dette problem. Vi ved, at Grækenland brød sammen, da deres statsgæld nåede 150 pct. af BNP, og at Italien overlevede en statsgæld på 120 pct. af BNP. Vi ved, at USA nu har en statsgæld på 120 pct. af BNP. Og senest har Tyskland besluttet, at den tyske stat skal låne det, som svarer til 35 pct. af BNP, før man kan investere i forsvar og infrastruktur. Så spørgsmålet er, om statsgæld betyder noget som helst?

 

Svaret er stadig, at penge ikke kan bruges to gange, og at lande går bankerot, hvis statsgælden kommer ud af kontrol. Et land kan godt have en høj statsgæld (som Japan og USA), hvis der er tale om et rigt land med egen valuta og med systemer, der gør det muligt at opkræve skatter, hvis der er behov for det. Men hertil kommer det måske vigtigste: Hvis statsgælden er over 100 pct. af BNP, skal man sikre, at indtægterne (BNP) vokser lige så hurtigt som rentebyrden på gælden. Det er derfor, at USA har et stort problem. Statsunderskuddet er på 7 til 8 pct. af BNP (dvs. statsgælden vokser tilsvarende), mens skatteindtægterne kun vokser med 5 til 6 pct. årligt. USA er, som Knud Heinesen engang sagde, ”på vej mod afgrunden”.

 

Heldigvis er den amerikanske økonomi i topform, og derfor kan USA holde til denne skæve udvikling i mange år. Selv med de store underskud kan USA klare sig i årevis, før kreditorerne banker på døren. Men hvis tilliden til USA svigter (Trump), kan tidspunktet indtræffe langt tidligere. Det forhold, at Trump eksempelvis selv udsteder krypto og begejstret omtaler, at krypto skal ind i valutareserven, kan på sigt undergrave dollarens værdi. Samtidig undergraves tilliden af, at Trump offensivt går i handelskrig med næsten alle lande. Selv den bomstærke amerikanske økonomi kan komme ud af kurs og miste afgørende tillid, hvis man ikke respekterer de finansielle markedskræfter.

Forsvarsaktier er på alles læber. For få år siden skulle man ikke røre dem med en ildtang. Nu elsker investorerne dem – og kærligheden ser kun ud til at vokse støt.

 

Der er to grunde:

 

For det første er det blevet tydeligt, at efterspørgslen efter forsvarsindustriens produkter eksploderer. For det andet er det - med krigen i Ukraine og USA’s linje over for Europa - blevet om ikke en moralsk pligt, så moralsk acceptabelt at eje aktier i dette segment. Begge dele er nyt.

Forsvarsaktier har de senere år været dømt ude i en grad, så mange investorer – private såvel som institutionelle – slet ikke har haft dem i porteføljen. Estimater fra analysehuset Morningstar viser, at globale aktieporteføljer i gennemsnit kun indeholdt 0,7 pct. forsvarsaktier i 2022. Tallet er i dag steget til 1,1 pct., men der er fortsat langt op til forsvarsaktiernes andel af verdensindekset, som er omkring 2,5 pct. Procentsatserne kan lyde små, men når man holder det op mod, hvor store summer der investeres i de globale aktiemarkeder, bliver betydningen enorm.

 

Hvis de 500 største pengeforvaltere i verden skulle opgradere forsvarsselskabernes andel af porteføljen, så det svarede til vægten i verdensindekset på 2,5 pct., ville det betyde øgede investeringer i forsvarsaktier på næsten 900 mia. dollar. Til sammenligning var de globale nyinvesteringer i ETF’er i 2024 på 1.250 mia. dollar.

 

 

Flere og flere investorer vil søge mod forsvarsaktier, men det tager tid. Det kan lægge et opadgående pres på aktiekurserne i sektoren.

Når Trump rasler med toldsablen, er det (i store træk) ikke en naturlov, at resten af verden bare bøjer sig. Trump glemmer – eller ignorerer - at isoleret set er de fleste lande mindre afhængige af at eksportere til USA, end USA er af at eksportere til resten af verden.

Selvom USA’s eksportandel er lav, er den ikke ubetydelig. USA’s position er derfor ikke overlegen i en handelskrig mod resten af verden – og slet ikke, hvis resten af verden koordinerer indsatsen mod USA. USA risikerer derfor at ramme sig selv hårdere, end f.eks. Kina bliver ramt af amerikansk told.

 

Og selv hvis verden undlader at koordinere, men bare spejler de amerikanske toldsatser, vil der opstå en form for usynlig toldkoalition mod USA. Det vil have en mærkbar negativ effekt på amerikansk økonomi. Man skal også huske, at den samlede købekraft i de lande, USA handler med, er omkring 2,5 gange større end den amerikanske.

 

Det væsentlige spørgsmål er nu: Givet at økonomer i USA omkring Trump ved dette og vil advare ham, vil han da agere på deres råd? Eller vil han være tro mod sin politik, når vælgernes forbrugsmuligheder rammes, og de finansielle markeder påvirkes? Svaret blæser fortsat i vinden.

 

USA’s finansminister, Scott Bessent, havde en plan: Højere vækst, mere olie og lavere underskud. Men virkeligheden stikker i en anden retning. Underskuddet vokser, og Elon Musks effektiviseringsenhed, DOGE, ser ud til at gøre langt mere skade end gavn. Enheden kritiseres nu også massivt for at snyde på vægten ved at overrapportere besparelser og overskride deres mandat.

DOGE har uden hold i virkeligheden opgjort besparelser i milliardklassen: Et aflyst projekt på otte millioner dollar blev opgjort som otte milliarder dollar, og en anden kontrakt blev bogført tre gange. Samtidig har DOGE medvirket til massive nedskæringer i forskningsmidler til bl.a. NIH og NSF, som er to føderale institutioner for henholdsvis sundhed og naturvidenskab. Det er direkte kontraproduktivt, fordi det risikerer at bremse nye medicinske og teknologiske gennembrud og dermed lede til lavere vækst fremover.

 

Det er desuden tvivlsomt, om Musk har tilstrækkelig fokus på DOGE. Hans egne virksomheder Tesla og SpaceX oplever kraftig konkurrence og faldende markedsandele og sluger dermed opmærksomheden. Med begrænset kapacitet til effektivt at styre DOGE risikerer Musk dermed yderligere at undergrave enhedens troværdighed og funktionsevne.

 

 

DOGE har med andre ord langt fra vist sit værd – snarere tværtimod. Hvis USA skal reducere budgetunderskuddet, kræver det langt mere end regnskabsmæssige tryllekunster og forhastede – men i forhold til budgettet begrænsede - nedskæringer. Som det ser ud nu, tyder meget på, at det amerikanske budgetunderskud kun bliver større.

• Prisen på solenergi er faldet med næsten 90 pct. siden 2010.
• Solceller konverterer i dag tæt på 25 pct. af lyset til strøm.
• Enkelte forsøg med solceller har vist konvertering på op mod 50 pct.

 

 

Men selv hvis alt spillede med energi fra solen, bedre batterier og lavere priser, ville der være en udfordring: Elektricitet udgør nemlig kun omkring 20 pct. af det samlede globale energiforbrug. Derfor skal solenergi under alle omstændigheder suppleres med andre teknologier for at sikre en stabil energiforsyning.

 

De største og mest profilerede tech-selskaber i USA – de såkaldte Magnificent 7 – har fået et ordentligt rap over nallerne. Efter rekordhøje aktiekurser i slutningen af 2024 og starten af 2025 har markedet nu skruet ned for begejstringen.

Faldet kommer oven på en periode med meget høje forventninger og store kursstigninger – især drevet af AI-bølgen. Nu tager markedet en pustepause, som ikke skyldes, at virksomhederne er blevet dårligere til at drive forretning, men at markedet tilsyneladende vurderede, at deres aktier simpelthen var blevet for dyre. NVIDIA er stadig en hjørnesten i AI-infrastrukturen, og Microsoft har cementeret sin position som softwarekonglomerat. Meta, Apple, Amazon og Alphabet har også oplevet betydelige kursfald, men har alle solide kerneforretninger i ryggen.

 

 

Tesla er et særtilfælde. Aktien har en P/E på 91x, og det stikker ud - både hvis man sammenligner med de øvrige virksomheder i Magnificent 7, men særligt andre bilproducenter. Ford handler til en P/E på 7x og General Motors til en P/E på 4x. Samtidig er Teslas salg stagneret, og virksomheden har mistet markedsandele på flere markeder. Derfor tyder det på, at den nuværende prissætning afspejler nogle forventninger, der ikke relaterer sig til den underliggende bilforretning.

 

Men er MAG-7 reelt den samme kategori af aktier? Svaret er nej, hvorfor grupperingen er grovkornet. Viden er nøglen til at investere i disse selskaber, da de er vidt forskellige. Derfor giver det også mening, at de bliver vurderet forskelligt af markedet – og at kursudsvingene ikke nødvendigvis siger noget entydigt om tech-sektoren som helhed.

 

Markedet søger en ny ligevægt efter overdrevne forventninger. Det er præcis, hvad et velfungerende marked skal gøre.