Europas energiproblem er uløst
Ørsted har besluttet at lukke Hornsea 4, der er verdens største havvindmølleprojekt på 2,4 GW. Ifølge Ørsted hænger projektet ikke sammen driftsøkonomisk. Det understreger, at havvind ikke nødvendigvis er løsningen på Europas energiproblemer. Ørsted har nu tabt knap 40 mia. kroner på havvind. Og i disse projekter er det endda ikke medregnet, hvor meget det vil koste EU-landene at skabe infrastruktur og lagerkapacitet til havvind. Der er ingen tvivl om, at flere vindmølleanlæg tæt på land kan være en god idé, men megaprojekterne langt ude på havet er langt fra profitable.

 

Vejen frem for grøn energi består af en blanding af energikilder. Energi fra landvindmøller i Nordeuropa og solenergi i Sydeuropa skal kombineres med vandkraft, atomkraft og store mængder naturgas i de næste 25 år. Og det måske allervigtigste: Vi skal sætte fart på udviklingen af alle former for energiteknologi – lige fra fusionsteknologi og SMR-anlæg til carbon capture-teknologi, der fanger og lagrer CO2. Her bør staten gå forrest. Det er bedre at understøtte forskning og udvikling af energiteknologier med 60 mia. kroner end at "spilde" pengene på dyre tilskud til havvind, som regeringen senest har foreslået.

 

USA’s vækst falder. Alle venter på, hvordan toldkrigen med Kina finder et nyt balancepunkt. I EU er vi blot tilskuere. Håbet er, at Kina og USA finder en løsning, så vi dermed undgår handelskrig. Og det er i begge landes interesse. Derfor vil de med al sandsynlighed finde en løsning.

 

Kina har en produktionsplatform, som resten af verden har brug for, og som vil tage mere end 5 til 10 år at erstatte. Kinas teknologi og tilpasningsevne er stærkere end EU’s – og på mange områder kan Kina endda matche USA teknologisk.

 

På listen over Kinas seneste teknologiske bedrifter kan nævnes påbegyndelsen af persontransport via ubemandede taxadroner, selvkørende taxaer og et nyt thoriumenergianlæg i forsøgsdrift. Derudover har Kina udviklet computerchips, der kvalitetsmæssigt er tæt på Nvidias produkter, samt AI-værktøjer af højeste standard. Med de fremskridt er det umuligt at bremse Kinas økonomiske udvikling. Jeg vil sige, at Kinas udvikling minder om Singapores – gange 100. Og vi tager fejl, hvis vi tror, at boykot er løsningen. Vejen frem er samarbejde og samhandel. Det viser al historik. Det var samhandel, David Ricardo nåede frem til, da han i 1817 lancerede sin handelsteori – en teori, der har overlevet historiens mange test gennem mere end 200 år.

Amerikanske virksomheder tog i første kvartal et dybt greb i lommerne, inden handelskrigen for alvor brød løs.

 

På papiret fik amerikansk økonomi et ordentligt slag i første kvartal, hvor BNP faldt med 0,3 pct. (målt i årsrate). Og det er bestemt ikke hverdagskost. Faktisk har vi kun set negativ BNP-vækst i USA fire gange de seneste ti år.

 

Kigger man under overfladen, står det ikke helt så slemt til. Den indenlandske efterspørgsel i USA var stadig sund i første kvartal og bidrog positivt med 2,3 pct. til BNP. Det viser den underliggende styrke i amerikansk økonomi, der vil kæmpe imod de negative effekter fra toldkrigen.

 

Faldet skyldes næsten udelukkende en stor stigning i den amerikanske import. Mange virksomheder skyndte sig nemlig at fylde lagrene, før USA hævede toldsatserne. En stor stigning i importen burde reelt ikke have negativ effekt på BNP, da det modsvares af øget forbrug eller lageropbygning.

 

Tallene for lageropbygningen er dog oftest forsinkede og kommer derfor først med i BNP-tallet for det kommende kvartal. BNP-faldet i første kvartal er derfor knap så alvorligt, som det kunne se ud på overfladen, og lageropbygningen vil bidrage positivt til BNP-væksten i andet kvartal.

 

 

Vi forventer stadig, at USA undgår en egentlig recession. Men risikoen er dog alligevel til at tage og føle på - vi vurderer den til 33 pct. og endnu højere for en teknisk recession. Så længe toldmurene mellem Kina og USA står urørte, så vokser risikoen.

På trods af økonomiske dommedagsprofetier og generelt stor usikkerhed om, hvor verden er på vej hen, har de største amerikanske selskaber – "The Magnificent Seven" - leveret stærke regnskaber i årets første kvartal. Indtil nu har seks ud af de syv aflagt regnskaber, mens vi fortsat venter på Nvidia.

 

Særligt imponerer de globale digitale giganter, og de ser også ud til at have fat i den lange ende på længere sigt. Trumps toldtrusler er nemlig stadig jokeren, der lurer i horisonten – og den kommer ikke til at ramme alle lige hårdt.

• Bortset fra Tesla er selskabernes omsætning i gennemsnit vokset 8 pct. siden sidste år.
• Indtjeningen er vokset 23 pct. i samme periode.
• Teslas omsætning er faldet med 9 pct., indtjeningen med 50 pct.
• Trumps kommende toldsatser truer særligt Tesla og Apple.

En anden interessant observation er de enorme investeringer, teknologiselskaberne lægger for dagen. Siden 2023 er Amazon, Microsoft, Alphabet og Metas kvartalsvise investeringer steget fra omkring 30 mia. dollar til over 70 mia. dollar. Det er blandt andet med afsæt i disse investeringer, at omsætningen og indtjeningen kan fortsætte med at stige. Om toldkrigen vil påvirke afkastet fra disse investeringer – som er planlagt, før Trump kom til – ved vi først senere.

 

De enorme investeringer er en stor barriere for europæiske teknologivirksomheder, der vil fortsætte med at sakke bagud.

 

Indiens drøm om at blive verdens nye industrination og dermed overtage Kinas rolle som verdens produktionscentrum lader vente på sig. Ikke desto mindre leverer inderne høje vækstrater, og særligt inden for it og serviceydelser er verdens folkerigeste land flyvende.

Indiens regering har i årevis arbejdet for at styrke fremstillingssektoren gennem ”Make in India”-initiativet, der blev lanceret i 2014. Men manglende infrastruktur og bureaukrati har gjort det svært for udenlandske virksomheder at flytte deres store produktionsenheder til landet.

 

 

Indien har stadig primært en økonomisk styrkeposition inden for serviceydelser, teknologi og life sciences. Med giganter som Infosys og Tata Consultancy er det it-sektoren, der driver en stor del af væksten. Samtidig har Indien en meget ung befolkning med en medianalder på 28 år, hvor Kinas ligger på 40 år. Derfor kan Indien formentlig fastholde den høje BNP-vækst i mindst et årti ud i fremtiden og samtidig lokke massive investeringer til fra udlandet, forudsat at de får styr på deres infrastruktur.

 

Indien har en mulighed for at vinde ind på Kina og tiltrække virksomheder, hvis toldkrigen holder.

Europa står foran en heftig jagt på gas – ellers kan vinteren blive både kold og kostbar. Varmesæsonen sluttede med lagre, der er langt mere drænede end de sidste to år. Samtidig advarer den norske energigigant Equinor om, at presset på gasmarkederne kan stige, når sommervarmen sætter ind.

• I maj er Europas gaslagre nede på kun 40 pct. af kapaciteten.
• På samme tid i 2023 og 2024 lå lagrene solidt over 60 pct.
• Equinor vurderer, at EU skal hente 200–300 LNG-laster inden vinter.
• EU henter stadig over 50 pct. af sin energi fra udlandet.

 

Giver det mening, at Europa lukker for egne gashaner i klimaets navn, når man importerer samme fossile brændsler fra andre lande? Energien er den samme, mens klimagevinsten er en illusion. Samlet set er konsekvensen, at Europas evne til at stå på egne ben er svækket.

 

EU’s nuværende kurs har gjort unionen mere skrøbelig over for globale stød og mindre herre over egne forsyningskæder. Prisen kan blive høj – både på bundlinjen og i det politiske maskinrum.

 

Bruxelles ved dette og rykker, men rykker man hurtigt nok?

 

Mens Europa lukker ned for atomkraft, og USA er i venteposition, har Kina taget et afgørende skridt: De har åbnet verdens første thorium-reaktor, som i øjeblikket kører på forsøgsbasis. Kineserne arbejder dog på at gøre det kommercielt.

 

Dette er et teknologisk nybrud, som kan ændre energimarkedet radikalt, og det sker – igen, fristes man til at sige - med afsæt i amerikansk forskning.

• Thorium kræver ikke uranberigelse og giver mindre radioaktivt affald.
• Den vestlige verden er bagud på energiteknologi.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at thorium-teknologien oprindeligt blev udviklet i Oak Ridge-laboratoriet i USA i 1960’erne – men blev opgivet. I stedet har Kina samlet trådene.

 

USA kan ikke følge med.