Ønskeseddel til folkemødet
Maj Invest deltager ikke i Folkemødet i år, men vi ser det som meget positivt, at de store samfundsemner er til åben drøftelse på Bornholm. Der er mange vigtige emner at tage fat på, og hvis jeg skal nævne et par ønsker, er det disse:

 

For det første: Danmark skal investere massivt i opbygningen af forsvaret og styrkelsen af den europæiske del af NATO.

 

For det andet: Vi skal investere i alle former for energi. Det inkluderer både naturgas, landbaseret vind, atomkraft, fangst og lagring af CO2 – og ikke mindst den teknologi, der kan forbedre energieffektivitet og elektrificering. Europa har brug for selv at kunne producere sin energi. I dag producerer vi kun halvdelen af det, vi bruger. Vi skal derfor kraftigt forøge den europæiske energiproduktion for at blive selvforsynende og for at kunne understøtte den vækst, der kommer.

 

For det tredje: Vi skal i Danmark vænne os til at bruge mere tid på at styrke vores BNP og indtægter – i stedet for altid at fokusere på velfærdsydelser og pensionsrettigheder. Det er væksten i den private sektor, der er omdrejningspunktet for velfærd. Uden et fortsat stærkt privat erhvervsliv kommer vi ingen vegne.

 

Det internationale energiagentur har netop udsendt deres årlige investeringstrend-rapport: World Energy Investment. Det er tankevækkende, at Kina fører an i både produktion af vind- og solenergi, vandkraft, elektrificering af samfundet, udvikling af grøn teknologi, produktion af elbiler, batterier og grøn brint – samt ikke mindst i at udvikle og billiggøre atomkraft.

 

Når det er sagt, er den store gode nyhed, at de vedvarende energiinvesteringer nåede hele 2.000 mia. dollar sidste år, mens investeringerne i fossile brændsler beløb sig til 1.200 mia. dollar. De største investeringer sker i disse år inden for solenergi, batterier, elektrificering og atomkraft. Der investeres også massivt i nye grønne satsninger som CO₂-fangst og fusionsenergi – teknologier, der måske om ti år kan overgå alle andre.

 

Danmark bør satse langt mere på udviklingen af ny energiteknologi. Vejen frem er ikke havvind – det er ganske enkelt for dyrt.

Amerikansk økonomi har på papiret fået ny fremdrift i andet kvartal. Ifølge en model fra centralbankens afdeling i delstaten Georgia (Atlanta Fed) ventes BNP at vokse med hele 3,8 pct. i kvartalet. Modellen giver et tidligt bud på væksten i andet kvartal – baseret på de nyeste makroøkonomiske nøgletal, efterhånden som de tikker ind. Men man skal træde varsomt: BNP-tallet alene fortæller ikke hele historien.

Forklaringen på den voldsomme vækst starter faktisk i første kvartal.

Her dykkede BNP med 0,2 pct. ved første øjekast – men bag tallene lå en høj aktivitet, som først blev registreret umiddelbart efter kvartalets udgang. Det svage væksttal skyldtes bl.a. forskydninger i handelsbalancen og importen.

I en tid, hvor toldudmeldinger falder som lyn fra en klar himmel, gælder det om ikke at stirre sig blind på BNP-tallet alene. Heldigvis peger andre nøgletal på, at den indenlandske efterspørgsel i USA stadig holder hjulene i gang. For at få det rette billede af væksten bør man se på hele første halvår under ét – frem for at zoome ind på kvartalerne hver for sig.

 

 

Virksomhederne hamstrede for at undgå den nye told og fyldte lagrene op – og importen skød derfor i vejret med raketfart i første kvartal. Et teknisk misforhold mellem opgørelsen af import og lagre betød, at lageropbygningen ikke blev talt fuldt med. Resultatet? Et BNP-tal, der malede et blegt billede af økonomien tæt på nulvækst. I andet kvartal ser vi spejlbilledet af dette: Lagrene vokser – og BNP tager et stort spring opad.

 

Recessionsfaren i USA lurer i horisonten – og afhænger af, hvor høje toldsatserne bliver, og hvor længe tågen af usikkerhed bliver liggende. Vi forventer fortsat, at økonomien holder sig på ret køl, og at man undgår recession, men handelsbarriererne vil tage toppen af væksten fra de seneste år. 

Mens de traditionelle banker har fået spændt et reguleringsbælte stramt om livet, er kapitalforvaltere og investeringsbanker blevet vor tids vindere. Giganter som Blackstone, BlackRock, Apollo og KKR har i de senere år løftet deres markedsværdi markant – og sat sig i toppen af finansverdenens fødekæde.

Kapitalforvaltere og private equity-giganter leverer det, investorerne tørster efter: skræddersyede, specialiserede løsninger med løfte om højere afkast – og med risikoen som følgesvend.

Mens mange af de store banker stadig kæmper med compliance og risikostyring efter finanskrisen og samtidig underlægges stram regulering, er de alternative aktører blevet finansverdenens svar på hurtigløbere: smidige, tilpasningsdygtige – og på forkant med investorernes ønsker.

 

 

De alternative kapitalforvaltere har bygget finansielle vækstmodeller, der rækker langt ud over det, de traditionelle banker tilbyder. De har skabt globale platforme, der tiltrækker alt fra pensionskasser og statsfonde til private formuer.

 

BlackRock – verdens største kapitalforvalter – forvalter i dag over 11.000 milliarder dollar. Det svarer til omkring 30 gange Danmarks BNP.

 

Mange af disse kapitalforvaltere har opbygget ekspertise inden for alle nutidens store investeringstemaer – fra grøn energi og digital infrastruktur til sundhedsteknologi og global logistik.

 

Det Internationale Energiagentur (IEA) har netop løftet sløret for sin årlige investeringstrend-rapport: World Energy Investment. Og konklusionen er tydelig. De grønne energiinvesteringer er i dag langt større end de fossile investeringer. De grønne energiinvesteringer er i dag langt større end de fossile investeringer. Men vi ved endnu ikke, om det holder de næste fire år under præsident Trump.

Den grønne investeringstrend er efterhånden meget tydelig – se figuren nedenfor.

 

Grøn energi skal bygges fra bunden. Det kræver både solcelleparker, kæmpestore elnet og en betragtelig udbygning af lagerkapacitet i batterier. Fossile anlæg bliver i dag primært vedligeholdt snarere end udbygget. Det er ikke bare midlertidigt. Det er et strukturelt gearskifte i verdens energimotor.

 

Alene i år strømmer 500 mia. dollar mod solenergi, 400 mia. dollar mod elnet og 150 mia. dollar mod batterier.

 

Kina fører an. Landet står alene for halvdelen af verdens investeringer i grøn energi. I år bygger Kina over 200 GW solenergi – nok til at dække hele Europas samlede kapacitet.

 

Men Kina har så stort et energibehov, at landet fortsat – som et af meget få lande – bygger nye kulkraftværker. I 2023 blev der i gennemsnit godkendt ét nyt kulkraftværk hver eneste uge.

 

Det fortæller sin egen historie: Det grønne skifte er sat i gang, men der er langt igen. Det tager mindst 25-50 år at udskifte verdens energiinfrastruktur. Et års investeringer i energi svarer til få procent af den eksisterende energikapacitet.

Indien har længe drømt om at blive "verdens fabrik" – med skorstene, der ryger, og samlebånd, der summer. Men udviklingen har taget en anden drejning. I dag er det ikke maskiner, men mennesker og viden, der driver væksten.

Indien former sig som et videnssamfund, drevet af en ung og ambitiøs befolkning med fokus på uddannelse. Lave lønomkostninger i tech-sektoren giver ekstra medvind – og verden står klar med åbne arme og appetit på digitale løsninger.

Mens industrien stadig kæmper for at få luft under vingerne, suser eksporten af IT, finansrådgivning og sundhedsydelser afsted med fuldt tryk.

 

 

Anført af IT-sværvægtere som Infosys og Tata Consultancy, er det ikke længere blot rutinepræget IT-support, der kendetegner Indiens eksport. Landet har taget et spring op ad værdikæden og sender nu komplekse softwareløsninger, avancerede AI-modeller og skræddersyede sundhedstjenesteydelser ud over kloden – som digitale specialleverancer i høj kvalitet.

Og det kan mærkes – ikke bare i mængden, men i selve tyngden af Indiens eksport.

For bare 20 år siden kunne man tælle landets private universiteter på to hænder. I dag er der over 400 indiske universiteter, og de uddanner nu omkring en fjerdedel af alle studerende i Indien.

Resultatet er tydeligt: Den indiske økonomi vokser ikke kun i bredden, men også i dybden. Det er en rejse fra masseproduktion til vidensproduktion – en afgørende kurs i en tid, hvor digitalisering og specialisering er blevet den sikre vej til vækst.