Det er nu besluttet at hæve forsvarsinvesteringerne i NATO-landene til 5 pct. af BNP. Dette indeholder infrastruktur til forsvaret, som udgør de 1,5 pct. Set med en nationaløkonoms øjne er dette et virkelig stort tal, og det kræver massive investeringer i teknologi og industri. Meget militærudstyr skal købes i USA og hos de virksomheder, som allerede i dag producerer militært udstyr.

 

Teknologiudviklingen bliver afgørende. Moderne krigsførelse kræver droner, satellitter, overvågning, avancerede fly og missilsystemer. Det eneste område, hvor vi i Danmark har en styrkeposition, er på droneområdet. Vi har meget skarpe virksomheder inden for radarer, kameraer, robotter og tilhørende software. Lad os håbe, at vores forsvarsminister får sat gang i opbygningen af det danske forsvar. Ansæt gerne nogle dygtige industri- og teknologichefer fra det private erhvervsliv, som kan sætte skub i denne udvikling. Og sørg for, at folketinget ikke blander sig i militære anliggender, men overlader det til forsvarets chefer. 

 

Stablecoins er en elektronisk udgave af det kendte kreditkort. Det er en computerkode, som ikke kan ”hackes”, fordi den er skabt på basis af blockchain-teknologi.

 

Udstederen af en stablecoin skal reguleres af myndighederne og skal sikre, at der ligger værdier i form af værdipapirer bag hver eneste udstedt coin. Med andre ord – det er en elektronisk pengeseddel, som man kan opbevare i sin ”wallet”. Den har en konstant værdi, og den kan bruges til betalinger. Den adskiller sig fundamentalt fra bitcoin og andre kryptovalutaer, fordi der ligger værdier bag udstedelsen. En bitcoin svarer til den jeton, der bruges på et kasino – og derfor er den ikke velegnet til andet end spekulation og gambling.

 

I sidste uge godkendte det amerikanske senat brugen af stablecoins. Der mangler fortsat en del regulering, men stablecoins vil snart dominere pengeverdenen. De to store kreditkortvirksomheder Visa og Mastercard er da også faldet betragteligt i værdi. De får nu massiv konkurrence fra elektroniske pengesedler, som kan bruges helt uden gebyrer og bankers indblanding. Det vil ændre hele den globale bankverden. Følg med i udviklingen her i vores ugeskrift.

Prisen på en tønde Brent-råolie er igen under 70 dollar. Weekendens amerikanske angreb på iranske atomfaciliteter blev ikke en katalysator for ny uro på oliemarkedet – tværtimod.

Det iranske gengældelsesangreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten virkede symbolsk. Det var varslet på forhånd, og skaderne var meget begrænsede. Kort efter indgik Israel og Iran en våbenhvile. Overordnet tolkede markedet situationen som deeskaleret.

I sidste uge beskrev vi, at Irans olieeksport består af 2 mio. tønder dagligt. Men at OPEC-landene tilsammen har 4,4 mio. tønder i daglig overskydende kapacitet i 2025. Så selv hvis situationen var eskaleret, ville oliemarkedet godt have kunnet absorbere stødet.

 

 

Markedet ser Israel som den klare vinder af konflikten. På trods af stor uro satte det israelske aktieindeks, Tel Aviv-125, ny kursrekord undervejs. Siden Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 er indekset steget næsten 60 pct. – i en periode præget af militære eskalationer med både Hamas, Hizbollah og Iran.

 

 

Det store spørgsmål er nu, om freden bliver varig. USA's præsident Trump vil være godt tilfreds med, at bombeangrebet mod Iran var nok til at sikre en våbenhvile. Trump lovede sine vælgere at afslutte krige, men Iran-bombningen sender i visse vælgerkredse det modsatte signal. Men amerikanske medier har sået tvivl om omfanget af skaderne på de iranske atomfaciliteter. Trump har ellers hævdet, at de blev tilintetgjort.

 

Tiden vil vise, hvem der har ret. Men spørgsmålet er, om Israel vil være tilfreds, hvis Irans atomprogram hurtigt kan genopbygges.

Kan stablecoins få fodfæste i den regulerede finansverden? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter at det amerikanske senat i sidste uge stemte den såkaldte GENIUS (Guiding and Establishing National Innovation for U.S. Stablecoins) Act igennem med et bredt flertal.

 

Selvom markedet stadig er ungt og præget af børnesygdomme, er udviklingen et vigtigt skridt mod mainstreamaccept. Reguleringen er dog endnu ikke helt på plads.

Der er en del usikkerhed ved brugen af kryptovaluta. For eksempel høj volatilitet, spørgsmål om fundamental værdi, regulering, investorbeskyttelse og brug til finansiering af kriminelle aktiviteter.

 

Stablecoins leverer svar på nogle af disse usikkerheder. Ved at fastholde værdien af en stablecoin op imod et andet aktiv mindskes volatiliteten.  

 

 

Markedets to største stablecoins, Tether (USDT) og Circle (USDC), er såkaldte “collateralized” stablecoins. Her sikres den fundamentale værdi gennem reserver af dollar og amerikanske statsobligationer. Disse vinder udbredelse og bruges i stigende grad til betalinger og internationale overførsler, især i udviklingslande.

 

Modsat forsøger algoritmiske stablecoins at fastholde en fast værdi ved hjælp af matematiske mekanismer, der justerer udbuddet automatisk. Men erfaringerne er tvivlsomme: uden et solidt fundament kan tilliden hurtigt smuldre, og det har ført til spektakulære sammenbrud – senest med TerraUSD i 2022.

 

GENIUS Act stiller krav til stablecoins om gennemsigtighed og reelle reserver. Det tolkes bredt som en blåstempling af sektoren, men kritiseres også for at give disse udbydere status som “light-versioner” af banker – dog uden samme kapitalkrav eller tilsyn. Dermed frygter kritikere, at de kan ryste ved den finansielle stabilitet.

 

 

Samtidig er konkurrencen i gang. Flere banker og betalingsplatforme – herunder PayPal og Shopify – har allerede stablecoin-initiativer i gang, og store e-handelsaktører overvejer at lancere egne stablecoins. Det kan udfordre de nuværende betalingsgiganter som Visa og Mastercard, da transaktioner med stablecoins kan ske hurtigere, billigere og uden de sædvanlige formidlingsgebyrer.

 

Konkurrence på betalingsmarkedet vil være godt for økonomien. Får stablecoins fodfæste og bliver en stabil betalingsløsning, vil det gavne virksomheder og forbrugere. De betaler masser af penge for nutidens betalingsløsninger. Og i sidste ende vil det derfor gavne hele økonomien.

 

Det globale AI-kapløb handler ikke kun om innovation – det drejer sig om økonomisk dominans og global indflydelse. Vinderne får nøglerne til fremtidens produktivitetsvækst og muligheden for at forme de store teknologiske fremskridt. Derfor er tempoet og investeringerne nu skruet voldsomt op.

AI-modeller er blevet infrastruktur. Ligesom jernbaner og internet tidligere drev vækstbølger, kan AI få enorm betydning for fremtidens økonomi. Den, der ejer den bedste og billigste AI, kan automatisere, analysere og skalere hurtigere end konkurrenterne – uanset om man er bank, bilproducent eller forsikringsselskab.

 

Derfor går Meta direkte efter OpenAIs ansatte med astronomiske sign-on-bonusser. Derudover har Meta investeret 14,3 mia. dollar i virksomheden Scale AI, og fået virksomhedens CEO, AI-guruen Alexandr Wang, som spydspids for deres AI-satsning. Samtidig er Elon Musk i gang med, at rejse rekordstor kapital for at kunne spille med.

 

 

AI er ikke længere forbeholdt techgiganterne. Teknologien er på vej til at blive lige så uundværlig, som regnearket og e-mailen var i deres tid.

 

For investorer er det afgørende at forstå, at AI ikke er en enkelt branche – det er en tværgående kraft, der vil påvirke alle sektorer. Derfor bliver det en kamp, som kan forme hele det globale aktiemarked i det kommende årti.

 Den tyske dronevirksomhed Helsing har netop rejst 600 mio. euro i ny kapital. Blandt investorerne er Spotifys medstifter Daniel Ek, hvis fond Prima Materia også var blandt de tidlige investorer.

 

Helsing er nu værdisat til omkring 12 mia. euro og er en del af en større europæisk bevægelse. Flere virksomheder rykker frem som førende inden for droner og militærteknologi.

Ruslands krig i Ukraine har tydeliggjort, at droner spiller en nøglerolle i moderne krigsførelse.

 

Helsing står ikke alene. Andre europæiske dronevirksomheder – som Quantum Systems og Tekever – er nu værdisat til over 1 mia. euro. Også i Danmark er markedet i bevægelse. I 2023 vandt danske Nordic Wing en stor ordre på droner til Ukraine.

 

Tilsammen udgør de et nyt vækstsegment i europæisk tech, hvor grænserne mellem software og våben bliver stadig mere udviskede.

 

Oprustningen sker, samtidig med at de europæiske lande bredt set løsner de finanspolitiske rammer for at kunne investere massivt i forsvaret, herunder Tysklands ophævelse af gældsbremsen.

 

 

Samtidig har NATO i denne uge hævet målsætningen for medlemslandenes forsvarsbudgetter fra 2 pct. til 3,5 pct. af BNP. Derudover skal yderligere 1,5 pct. af BNP bruges på forsvarsrelevant infrastruktur – som veje, jernbaner og energinet, der understøtter militære operationer.

 

Det gavner ikke kun de nye aktører. Klassiske europæiske industrigiganter som Rheinmetall nyder også godt af oprustningen. Virksomheden har oplevet en markant vækst og modtager nu store ordrer på bl.a. kampvogne og ammunition.

 

De fem største europæiske forsvarsvirksomheder er steget omkring 70 pct. i værdi siden årets begyndelse. Efterspørgslen efter europæisk produceret forsvarsmateriel er i kraftig vækst.

 

Ti år efter Parisaftalen stiger kulforbruget stadig – trods globale klimamål. Især Kina og Indien bygger fortsat nye kulkraftværker, og mange lande i Afrika og Asien følger trop. Fremtiden for kul ser langt mindre dyster ud, end mange havde forventet.

Selvom grøn energi vinder frem, kan den ikke følge med den stigende efterspørgsel. Kina og Indien ser kul som nødvendigt for at sikre energisikkerhed og økonomisk vækst. Samtidig er kul – trods sin CO2-belastning – billigt og let at anvende. For mange udviklingslande er det stadig den mest tilgængelige energikilde.

 

 

Grafikken viser, at næsten hele nettotilvæksten i kulkapacitet fra 2015 til 2025 sker i Kina og Indien. Samtidig stiger antallet af nye projekter i Afrika. Udviklingen bremser ikke – trods grønne løfter og investeringer i sol og vind. Den økonomiske realitet trumfer den grønne ambition, især hvor energibehovet vokser eksplosivt.

 

I Vesten lukker man kulkraftværker, men i Kina og Indien ser balancen anderledes ud. Her følges nye sol- og vindprojekter ofte af tilsvarende udbygning af kul. Forklaringen er enkel: Kul fungerer som backup og base load, når sol og vind ikke leverer. Det gør kul til en strategisk ressource – ikke blot en energikilde.

 

 

 

 

 

I dette afsnit af podcasten vender Jeppe og Peter fire store temaer, der former økonomien og geopolitikken lige nu:

Big Picture giver dig overblikket – og vender stærkt tilbage i uge 33 efter sommerferien.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com