Velkommen tilbage fra sommerferien
Jeg håber, du har haft en god og velfortjent pause. Herfra glæder jeg mig til at tage hul på efteråret sammen med dig. Markederne har som bekendt ikke holdt ferie, så i denne udgave har vi samlet de vigtigste udviklinger hen over sommeren – og ser frem mod, hvad der kan komme til at præge de finansielle markeder fremover.

Sommeren har – økonomisk set – været nogenlunde som det danske vejr: afvekslende med lidt sol, lidt varme, lidt regn og forbigående skyer. Den amerikanske økonomi vokser langsommere end tidligere, med en vækst på kun omkring 1,5 pct. I Europa ser vi lidt fremgang i væksten – men fra et lavt udgangspunkt. I Kina og det meste af Asien ligger vækstraterne fortsat på den rigtige side af 3 pct. Og den globale kombination af inflation og recession, som mange frygtede, er ikke blevet til virkelighed.

 

Finansmarkederne har vænnet sig til den nye amerikanske økonomiske politik, som styres af holdninger, der til tider er fagligt funderede og andre gange udelukkende drevet af følelser.

 

Den globale økonomi er robust. Væksten er solidt forankret, og forbrugsefterspørgslen er så stor, at de nye toldsatser kan håndteres, uden at det fører til en egentlig vækstkrise.

 

Men tag ikke fejl: De finansielle markeder vil på sigt ændre sig markant, og en lang række skævheder skal rettes op. Statsgælden i USA og Japan samt de massive overinvesteringer i Kina vil før eller siden sætte finansmarkederne under pres. Samtidig vil en række megatrends for alvor sætte sig igennem. Det gælder udbredelsen af AI-computermodeller kombineret med datacentre og fremvæksten af nye finansielle instrumenter som stablecoins og tokeniserede værdipapirer. Hertil kommer de rystelser, der udspringer af den enorme vækst og konkurrencedygtighed i kinesisk industri – som allerede i dag har en størrelse, der svarer til summen af al industri i Europa og USA.

 

I Maj Invest har vi identificeret en række investeringstemaer, som vi vurderer som helt afgørende, når man skal tilrettelægge sin investeringsstrategi for de næste 10 år.

 

Mere om det i de kommende udgaver af dette ugeskrift.

I sidste uge blev der offentliggjort flere vigtige nøgletal for amerikansk økonomi.

 

I andet kvartal voksede BNP med 3 pct. regnet som annualiseret vækst. Under normale forhold er det pænt.

Men usikkerhed og skiftende meldinger om told betyder, at vi får et mere retvisende billede af væksten ved at se på hele første halvår under ét.

 

Fredag chokerede de amerikanske beskæftigelsestal markedet. Beskæftigelsen i maj og juni blev nedjusteret med 258.000. De foreløbige tal for juli viste en stigning på blot 73.000 beskæftigede.

Jobfremgangen i USA går ned i tempo, beskæftigelsesvækst uden for landbruget i USA

 

Udviklingen viser først og fremmest, at handelskrigen påvirker amerikansk økonomi. Virksomhederne bliver mere tilbageholdende med investeringer og nye ansættelser. Det skyldes primært øget usikkerhed som følge af højere toldsatser.

 

Vi forventer ikke, at amerikansk økonomi ender i recession som følge af Trumps politik. Men vi forventer, at jobskabelsen og væksten vil fortsætte med at være langsommere, end vi har været vant til i de senere år.

Trump har ikke holdt sommerferie – tværtimod. Handelskrigen er fortsat aktuel, og nye toldsatser og delvise aftaler er kommet på plads. Det skaber mere klarhed om kursen, men afgørende aftaler med Kina og Mexico lader stadig vente på sig.

 

Den største ændring er aftalen med EU, hvor importen nu pålægges 15 pct. told. Aftalen mangler dog stadig flere centrale detaljer – især toldbehandlingen af farmasektoren bliver afgørende.

 

Nedenfor ses de aktuelle toldsatser for USA’s største samhandelspartnere. J.P. Morgan estimerer, at den samlede effektive toldsats i øjeblikket er 15,8 pct. Tallet kan dog stige til 18–20 pct., i takt med at sektorspecifikke satser bliver fastlagt.

 

 

De nye toldsatser skaber usikkerhed, men konklusionen er den samme: Den globale vækst dæmpes en smule, og inflationen i USA stiger. Det er ikke en god nyhed – men verdensøkonomien vil tilpasse sig og finde en ny balance.

 

EU og USA er blevet enige om en handelsaftale. Aftalen indebærer, at USA indfører et loft på 15 pct. told på import af de fleste EU-varer. Det svarer i praksis til en stigning fra de nuværende 10 pct.

 

USA fastholder den eksisterende told på 50 pct. for stål, aluminium og kobber. Til gengæld sænkes tolden på biler og bildele fra 25 til 15 pct. Ifølge EU-Kommissionen gælder loftet også for fremtidige toldsatser på medicin og halvledere.

Trumps primære argument for at hæve toldsatserne er at give amerikanske virksomheder en konkurrencefordel på hjemmemarkedet og få europæiske virksomheder til at købe flere amerikanske produkter.

 

I Europa er man dog mere end villig til at købe amerikansk, når USA har en reel konkurrencefordel. Den amerikanske økonomi er globalt konkurrencedygtig – især inden for tjenesteydelser – og her har EU et markant handelsunderskud over for USA.

 

 

Ud over et loft over toldsatser indeholder aftalen også en EU-forpligtelse til at købe energiprodukter fra USA for 250 mia. dollar over de næste tre år.

Vi opfatter aftalen som symbolsk og forventer ikke, at den får nævneværdig indvirkning på markedet. Sidste år importerede EU energiprodukter fra USA for omkring 70 mia. euro.

 

For at opfylde aftalen skulle EU tredoble dette forbrug og købe op mod 70 pct. af sin energi fra USA. Dertil kommer, at EU ikke har mandat til at pålægge private virksomheder at købe energi fra bestemte leverandører.

 

Af samme årsag har handelsaftalen heller ikke udløst nogen reaktion på markedet for naturgas.

 

Guldprisen har slået rekord efter rekord i 2025, og meget tyder på, at festen langt fra er forbi. For investorer og centralbanker er guld i stigende grad blevet en nødvendighed i en verden præget af geopolitisk uro, faldende tillid til amerikanske institutioner og risiko for højere inflation.

 

Stigningen i guldprisen er drevet af flere faktorer. For det første er dollaren under stigende pres. Alle tre store kreditvurderingsbureauer har nu nedgraderet USA’s kreditværdighed, og statsgælden ventes at overstige 140 pct. af BNP inden for ti år.

Samtidig ryster Trumps politiske linje tilliden til USA’s institutioner. Hans skattepakke, “One, Big, Beautiful Bill”, vil ifølge Tax Foundation øge gælden med over 3.000 mia. dollar frem mod 2034. Derudover bruges højere toldsatser som finansieringskilde – en strategi, der både dæmper væksten og øger frygten for inflation.

 

Netop risikoen for stagflation – kombinationen af lav vækst og høj inflation – øger investorernes appetit på guld. Historisk har guld klaret sig bedst i perioder, hvor inflationen overstiger 3 pct., og væksten er svag eller negativ.

 

Også blandt verdens centralbanker ses et skifte. Guld udgør nu 20 pct. af deres samlede reserver – op fra 10 pct. i 2018. Kina, Indien og Tyrkiet står bag størstedelen af opkøbene, drevet ikke kun af markedsforhold, men af ønsket om at mindske afhængigheden af dollaren.

 

De stigende priser betyder også, at guldminer og selskaber med eksponering mod ædelmetaller står over for højere indtjening. Ifølge Bloomberg er indtjeningen i de største globale guldmineselskaber steget med 21 pct. det seneste år, og sektoren er nu den bedst performende blandt råvarer.