Den amerikanske centralbank er på vej mod kaos. Men har det overhovedet betydning for os i Danmark?

Svaret er et rungende ja. Renteniveauet overalt i verden er direkte forbundet med den politik, som den amerikanske centralbank, Fed, fører. Hvis Fed ikke fungerer og styres af præsidentens forgodtbefindende, er hele verdens finansielle system på vej i den gale retning. Det er meget alvorligt. Vi risikerer massiv finansiel uro – og noget langt værre. Ikke om tre måneder, men på lidt længere sigt. Potentielt inden for ét til tre år.

I Maj Invest vurderer vi ikke, at det går så galt trods alt. Men det kan ikke betvivles, at risikoen for et finansielt kollaps er steget markant gennem de seneste otte måneder.

Det er ikke breaking news i Danmark. Det er faktisk svært at få nogen i tale om dette emne. Umiddelbart ligger det langt fra vores hverdag. Indtil videre har den amerikanske præsident truffet mange beslutninger, som først har skabt en masse støj – hvorefter alt igen er faldet til ro.

Det får investorerne til at sænke paraderne: Det går nok ikke så galt endda. Men tro mig: De seneste angreb på den amerikanske centralbank er meget alvorlige. Lige så alvorligt er det, når den amerikanske præsident tilsidesætter retsafgørelser og ser stort på internationale aftaler.

Summen af alle disse tiltag kan sammenfattes enkelt: høj risiko. For en kapitalforvalter som Maj Invest er der – med brug af 200 års historiske datapunkter – kun ét svar: Sørg for at holde en solid likviditet og sikre en global risikospredning i porteføljen.

Og måske er der én ting mere, man med 5.000 års historik in mente kan pege på: guld.

Guldinvesteringer er en af de ældste investeringsformer og opfattes derfor af mange som gammeldags. Guld giver hverken rente eller udbytte. Derfor har mange investorer holdt sig fra det – og det er en fair pointe. Men spørgsmålet er: Hvorfor stiger guldprisen, og hvad er det, markedet forsøger at fortælle os?

Guld har været efterspurgt overalt på jordkloden af lande, kulturer og civilisationer i 5.000 år. Det fylder i stigende grad i centralbankernes valutareserver som sikkerhed for pengesystemet. Og købekraften af et kilo guld er stort set den samme i dag som for 2.000 år siden.

Og den måske vigtigste mekanisme: Guldprisen kan ikke styres af politikere eller centralbankchefer. Den bestemmes fuldstændig af udbud og efterspørgsel. Netop derfor er guldprisen steget siden det amerikanske præsidentvalg i november.

Guldprisstigningen det seneste år fortæller os, at risikoen i den globale økonomi er stigende. Hvis den amerikanske regering fortsætter den nuværende politiske linje, er der potentiale for, at guldprisen kan stige yderligere frem mod næste præsidentvalg i USA om tre år og to måneder.

Vi ser guldinvesteringer som en strukturel trend. Derfor etablerer vi i Maj Invest snart en tema- UCITS ETF med guld, sølv og miner.

Trumps forsøg på at påvirke den amerikanske centralbank, Fed, fortsætter. I denne uge offentliggjorde præsidenten et opsigelsesbrev til Lisa Cook, medlem af Feds pengepolitiske komité (FOMC).

Uanset om der er hold i beskyldningerne, fremstår Trumps udmelding i tråd med andre politisk motiverede angreb på Fed. Cook er udpeget af præsident Biden, og hendes mandat udløber først i 2038.

Trump har gentagne gange ytret ønske om markante lempelser af den pengepolitiske kurs og har ofte kritiseret Fed-chef Jerome Powell for, at renten ikke er blevet sænket, siden Trump overtog præsidentembedet.

I sine udtalelser i år har Cook været på linje med Powell og talt for en forsigtig tilgang til rentesænkninger i lyset af usikkerheden fra de højere toldsatser.

 

 

Uanset om Trump får held med at fyre Cook, reagerer rentemarkedet som ved andre lejligheder, hvor han har truet Feds uafhængighed.

Rentespændet mellem 30-årige og 2-årige amerikanske statsobligationer er steget yderligere og ligger nu på det højeste niveau siden november 2021.

Stigningen i rentespændet skyldes investorernes forventning om, at den pengepolitiske rente vil blive sænket her og nu, hvis Trump får held med at indsætte loyale folk i Fed. Det øger dog samtidig forventningen om højere fremtidig inflation, hvilket i markedets optik vil betyde højere renter på lang sigt.

Hvis det lykkes Trump at fyre Lisa Cook, vil det reelt betyde, at den politiske chikane af Fed er nået til et punkt, hvor man ikke længere kan sige, at centralbanken er uafhængig.

Kunstig intelligens (AI) implementeres bredt på tværs af sektorer – fra programmering og analyse til kundeservice og HR. Både store virksomheder og startups investerer massivt i at effektivisere og automatisere arbejdsgange.

Af samme årsag er forventningerne enorme til selskaber, der udvikler AI-software eller den bagvedliggende hardware.

Det har givet anledning til spekulationer: Minder udviklingen om dotcom-boblen, hvor investorhype førte til massive værdifald?

At der er et reelt marked for AI, kan ikke diskuteres. Vi vurderer derfor, at store etablerede selskaber som NVIDIA har en bæredygtig forretning. Det afspejles også i de seneste regnskaber – NVIDIAs omsætning er mere end syvdoblet på blot fem år.

De fundamentale forhold i NVIDIA og andre store amerikanske techvirksomheder med AI-fokus er derfor anderledes end under dotcom-boblen. Grafen nedenfor viser, hvad investorer betaler for en krone af selskabets overskud – P/E-multiplen.

 

 

Og der kommer stadig innovationer til i imponerende hast. Senest har OpenAI gjort den såkaldte Agent Mode tilgængelig for betalende brugere. Det betyder, at ChatGPT ikke blot svarer på spørgsmål, men også selv udfører opgaver – som at finde information, lave præsentationer eller styre andre programmer. Det understreger, at teknologien rummer enormt potentiale og er på vej til at blive en praktisk hjælper i hverdagen.

AI er endnu kun i sin første fase af at påvirke verdenssamfundet. Finansmarkedet ved det, og derfor er forventningerne store – men efter vores vurdering ikke urealistiske og stadig langt fra dotcom-boblen.

Udviklingen i AI ligner ikke et pludseligt gennembrud, men snarere en gradvis indtrængning på tværs af sektorer. Erfaringen viser, at arbejdsmarkedet tilpasser sig: job forsvinder, men nye opstår, i takt med at teknologien vinder indpas. Derfor er svaret klart: Nej, AI er ikke en ny dotcom-boble.

 

Indien ventes med stor sandsynlighed at overhale Japan som verdens fjerdestørste økonomi i 2025, og allerede inden 2030 forventes landet at rykke forbi Tyskland som verdens tredjestørste økonomi.

Indiens økonomi er vokset med imponerende fart det seneste årti, godt hjulpet af demografiske gevinster og stigende digitalisering. Væksten drives især af eksporten af tjenesteydelser, som nu udgør over 4 pct. af den samlede globale tjenesteeksport.

 

 

Indien har en stor og voksende middelklasse, som efterspørger flere varer og ydelser og dermed løfter det indenlandske forbrug. Samtidig har landet en medianalder på blot 29 år, mens mange vestlige økonomier kæmper med aldrende befolkninger.

Samtidig er gældsniveauet i Indien væsentligt lavere end i de øvrige store økonomier: Japan, Kina, USA og euroområdet.

Kombinationen af høj vækst og lav gæld giver Indien et sjældent råderum til at stimulere økonomien gennem investeringer uden at svække investorernes tillid. En luksus, som de andre store økonomier ikke længere har.

Konsekvensen af Indiens opstigning markerer et geopolitisk skifte, som Vesten må forholde sig til. Det rejser et vigtigt spørgsmål for EU: Bør vi i højere grad rette blikket mod Indien som strategisk partner? Det vil i så fald udfordres af Indiens relation til Rusland – og ikke mindst den omfattende olieimport - der umiddelbart ikke er forenelig med den vestlige linje over for invasionen af Ukraine.

Verden står midt i et grønt gearskifte – men havvind spiller ikke hovedrollen. I stedet er det særligt sol, men også batterier og atomkraft, der tegner fremtiden. Kunstig intelligens øger efterspørgslen, men havvindseventyrene står svagere end nogensinde.

Sol er i dag billigere end havvind og kan skaleres langt hurtigere med de rette batterier. Den teknologiske udvikling og lavere priser gør sol og batterier til de foretrukne løsninger for nye energiprojekter. Markedet for havvind – hvor Ørsted opererer - er nu presset fra alle sider.

 

 

IEA anslår, at 90 pct. af al ny elektricitetskapacitet i 2025 vil komme fra vedvarende kilder, hvor solenergi er den helt store motor. Samtidig stiger efterspørgslen på batterier. Især AI og datacentre kræver stabil strøm døgnet rundt – og det gør lagringsteknologi strategisk vigtig.

Det voksende energibehov for AI ændrer også atomkraftens rolle. Verdens datacentre kan stå for 3 pct. af det globale elforbrug i 2030 – og stabile kilder som atomkraft bliver nødvendige.

Havvindudviklere er ramt af højere renter, inflationspres og politisk modvind. Flere projekter i USA og Storbritannien er allerede trukket tilbage eller forsinket. Samtidig falder omkostningerne på sol og batterier hurtigt. Meget tyder på, at sol, batterier og atomkraft bliver grundstenen i fremtidens strømforsyning.

Havvinds udfordringer rejser samtidig spørgsmålet, om stater overhovedet er de rette aktører til at vurdere, hvordan man mest effektivt sikrer fremtidens energiforsyning. Staters langsigtede ejerskab kan give stabilitet, men også binde kapital i teknologier, der ikke nødvendigvis sikrer den mest effektive grønne energiforsyning. Flere faktorer tyder på, at sol, batterier og atomkraft i højere grad skal drive udviklingen, mens havvind risikerer at spille en mere begrænset rolle i den globale energiforsyning.

 

Polen har de seneste år markeret sig som en af Europas mest kapable militærnationer. Regeringen har investeret massivt i modernisering, rekruttering og droneteknologi.

Tidligere i år oprettede Polen en dronestyrke under Forsvarsministeriet, hvilket markerer en strategisk satsning på droner som central del af hæren. I maj indgik landet en rammeaftale med WB Group om levering af op til 10.000 Warmate-kamikazedroner.

Ifølge den polske forsvarsminister gør det Polen til “Europas leder inden for strike-UAV”. I 2025 forventes landet at investere 55 mio. dollar i militære droner.

 

 

Foruden dronestyrkerne udbygges luftkapaciteterne med en modernisering af flyflåden væk fra sovjetiske modeller og over mod både F-16- og F-35-kampfly.
Polens oprustning er ikke gået ubemærket hen. USA’s forsvarsminister har fremhævet landet som et forbillede blandt allierede.

Mens flere vestlige medlemslande stadig kæmper for at leve op til alliancens gamle 2 pct.-målsætning, har Polen positioneret sig som frontløber med investeringer, der overgår selv USA’s andel af BNP. Landet fremstår dermed ikke blot som regionalt anker i Østeuropa, men også som en nøglespiller i NATO’s samlede afskrækkelsesstrategi. Det understreger, at oprustning kan gå hurtigt, når den politiske vilje er til stede.

 

 

 

 

 

I nyeste episode af Big Picture-podcast zoomer Jeppe og Peter ind på de store bevægelser, der præger finansmarkederne lige nu:

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com