Det amerikanske aktiemarked sætter retningen for alle aktier i verden. I går opjusterede den amerikanske IT-koncern Oracle sin vækst for de næste fem år. Det førte til en kursstigning på 35 pct. Oracle har nu en markedsværdi tæt på 1.000 mia. dollar, og stigningen i går var ligeså stor som værdien af hele Novo Nordisk. Oracle har et overskud, der er mindre end det, Novo Nordisk kan levere, men værdien af Oracle er trods dette fire gange højere. Verdens investorer tror åbenbart, at IT-giganterne kommer til at dominere fire gange mere, end de gør i dag. En del investorer ser dette som noget positivt for aktiemarkedet. Jeg ser det som et klart faresignal. Historisk har aktiemarkedet altid været særligt risikabelt i de situationer, hvor optimisterne får magten og dominerer. Men selv om markedet er dyrt, kan det jo godt fortsætte et stykke tid endnu.

De fleste aktiemarkeder verden over er tæt på de højeste kursniveauer nogensinde. Det samme gælder private equity-priser, boligpriser og obligationskurser. Verdens finansmarkeder fortæller os med andre ord, at det går rigtig godt.

Hvis man anlægger en mere jordnær synsvinkel, er det svært at se det samme optimistiske verdensbillede. Der er politisk støj og seriøse konflikter i store dele af verden, der er massiv gældsætning i store dele af verden, og der er bestemt ikke noget, som tyder på, at dette går væk foreløbigt. Spørgsmålet er derfor, om finansmarkederne for en gangs skyld tager fejl, som vi har set det i forbindelse med finanskrisen og dotcomkrisen.

Det er umuligt at vide, men mest sandsynligt er det, at de mange kriser gradvist leder os frem mod en ny balance i verden. Men risikoen for uforudsete hændelser og policy-fejl undervejs er større end normalt. Derfor er det efter min opfattelse blevet tid til, at man som investor skal gardere sig mod risikoen for et egentligt markedscrash. Man kan nemlig ikke udelukke, at vi får massive kursudsving på mere end de 10-20 pct., der er det normale, og som var det, vi så i foråret, da Trump indførte nye toldsatser.

For at modvirke sig mod helt store finansielle udsving, er der kun meget få muligheder. En af dem er guldinvesteringer. Det er ikke nogen tilfældighed, at guldprisen stiger – og man kan ikke udelukke, at dette kun er begyndelsen på et egentligt ”guld-rally”, hvor prisen på guld fortsætter op i længere tid. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at mange af verdens centralbanker er begyndt at købe guld. Centralbanker er normalt konservative og forsigtige. Nu køber de guld?

Og en af verdens mest succesfulde investorer, Ray Dalio, anbefaler nu guldinvesteringer. Han mener, at guldinvesteringer bør fylde op imod 10-15 pct. af en værdipapirportefølje.

Ingen kan forudsige, hvordan dette udvikler sig. Risikospredning er normalt den bedste måde at gardere sig på. En global portefølje med aktier, obligationer og ejendomme er næppe tilstrækkelig. For en langsigtet investor er det værd at overveje guldinvesteringer og likvider i porteføljen. Det er formentlig et godt træk i det stormvejr, vi kan møde i de kommende år.

Det amerikanske arbejdsmarked er i opbremsning. 

 

Samtidig blev den samlede beskæftigelse nedjusteret med 911.000 fra april 2024 til marts 2025, svarende til 76.000 færre job pr. måned.

Den seneste udvikling er et markant brud med de foregående års billede af et stærkt amerikansk arbejdsmarked. Handelskonflikten svækker fundamentet for fortsat høj vækst i amerikansk økonomi.

 

Man bør være opmærksom på:

Trumps handelskrig gør det ikke lettere at holde hånden under økonomien. Fed gør klar til at lempe pengepolitikken, men de medfølgende risici er store.

På kort sigt kan lavere renter løfte aktier, men på længere sigt kan højere inflation og politisk ustabilitet svække aktieafkast.

Prisen på guld er steget 44 pct. år til dato. Aktier i guldmineselskaber er også steget, men i mindre omfang end selve guldprisen.

 

 

Aktier i guldmineselskaber er interessante af flere årsager:

 

Mineselskabernes indtjening afhænger i høj grad af guldprisen. Udsigterne til geopolitiske spændinger, højere inflation og stigende global statsgæld peger alle mod højere guldpriser. Samtidig opkøber centralbanker store mængder guld, hvilket er med til at understøtte prisen.

Vær opmærksom på:

Europæiske startups inden for forsvarsindustrien har oplevet et markant løft i investorinteressen. Siden 2022 er den risikovillige venturekapital (VC) eksploderet – et klart tegn på, at sektoren er kommet på VC-fondenes radar.

Men målt mod de enorme kapitalbehov til opbygningen af en selvstændig europæisk forsvarsindustri er det stadig småpenge.

 

 

Den stigende strøm af risikovillig kapital signalerer, at sektoren er på vej fra niche til vækstområde.

 

Bag de samlede tal gemmer der sig store forskelle i, hvilke områder der tiltrækker kapitalen. Robotter og droner står for langt størstedelen, mens produktion og AI også er på vej frem. Til gengæld halter cybersikkerhed og big data efter.

Kapitalen er begyndt at rulle, men endnu kun som småmønt i forhold til det, der skal til for at løfte Europas forsvarsindustri.

Kina og Rusland har indgået en aftale om at etablere gasrørledningen Siberia 2 fra Rusland til det nordlige Kina.

 

Kina udnytter sin økonomiske og teknologiske styrkeposition. Samtidig er Rusland i konflikt med USA og Europa, hvilket svækker landets forhandlingskraft. Det giver Kina mulighed for at sikre sig særligt favorable aftaler.

Selv rivalen Indien har søgt mod Beijing, hvor premierminister Modi har besøgt Xi Jinping i kølvandet på Trumps sanktioner.

Siden Trumps første valgperiode har Kina arbejdet målrettet på at gøre sig uafhængig af USA. Landet kommer tættere på for hver dag, og rørledningen er blot ét eksempel. Kina investerer massivt i energi af enhver art. Også vedvarende energi.

Kinas fremskridt er bemærkelsesværdige. Tidligere var Kina et industriland, hvor USA og Europa fik produceret deres varer billigt, mens ideer og innovation opstod i hjemlandet. Men Kina er ved at tippe balancen. Stadig flere teknologiske fremskridt bliver nu udtænkt i Kina.

 

Finansmarkederne bliver stadig mere bekymrede for den økonomiske situation i Frankrig. Det ses, når man sammenligner renten på franske og italienske statsobligationer.

 

 

Siden finanskrisen har der været et betydeligt rentespænd mellem franske og italienske statsobligationer. Nu er spændet faldet til det laveste niveau siden 2003.

Risikoprofilen på den franske statsgæld vurderes nu at være på linje med den italienske.

Det skyldes:

De franske årlige budgetunderskud er uholdbare. Siden 2017 er ØMU-gælden steget fra 100 pct. til 113 pct.

 

 

Premierminister François Bayrou blev væltet af parlamentet efter et forsøg på at få vedtaget en strammere finanslov, der skulle bringe budgetunderskuddet under 3 pct.

Frankrig står endnu ikke i en statsgældskrise. Men markedet signalerer, at uden en langsigtet løsning på budgetunderskuddene er det den vej, landet bevæger sig.

Væsentlig viden: