Ugeskrift for investorer: Trumps industripolitik virker ikke og ny offensiv finanspolitik i Japan


	Del Ugeskrift for investorer


		Jeppe Christiansen Adm. direktør, Maj Invest 28. november 2025

Jeppes perspektiv

Der er grund til optimisme. Kriser skaber nødvendige forandringer. Dansk økonomi har det godt. Beskæftigelsen stiger, og vi har som land en økonomisk position, resten af verden ville give deres højre arm for. Vi har grund til at være stolte af vores land. Vi har et velfungerende samfund, et solidt demokrati, en stor grad af tillid og sikkerhed og ikke mindst en nærhed til magteliten, som ikke findes andre steder på jordkloden. Vi har netop haft valg til kommunalbestyrelser og set et eksemplarisk politisk samarbejde i hele landet på tværs af alle partier.

Den største risiko, vi har, er, at det går for godt, og at vi mister vores kampgejst, vilje og arbejdsomhed. Vi får nemlig brug for den.

Der er store globale udfordringer undervejs. Mange tror, at velfærd er en rettighed, som er medfødt. En række politikere på venstrefløjen har endda omskrevet skabelseshistorien i retning af: Først kom den offentlige sektor og velfærdssamfundet, og det skabte en stærk økonomi og et erhvervsliv. Nej, det er præcis omvendt. Den offentlige sektor og hele velfærdsindustrien har vi fået råd til at opbygge baseret på en stærk privat sektor, en bred folkelig opsparing, de ihærdige iværksættere og de mange virksomheder med tusindvis af dygtige medarbejdere, som hver dag knokler. Det burde skrives med store bogstaver hvert år i finansloven.

Hvis vi kigger på tidens globale strømninger, kan vi lære rigtig meget. Lad os tage Japan som eksempel på, hvad fremgang og succes kan skabe af problemer. Japan har spildt 35 år, fordi man ikke tog det alvorligt dengang (1989), hvor væksten, fremgangen og velstanden næsten kom af sig selv.

Japanerne evnede ikke at tilpasse deres samfundsmodel til den udvikling, som ramte dem. Og resten af verden overhalede Japan. Resultatet blev lav vækst uden indkomstfremgang, stagnation og frustration. Japan er i dag, 35 år senere, vågnet op. Det går igen fremad, og faktisk bør vi interessere os for det, som sker. Det seneste politiske skifte i Japan markerer et vendepunkt.

Det skal vi undgå i Danmark. Vi skal nytænke. De sociale medier har ændret den politiske dagsorden radikalt. Sikkerhed står øverst på dagsordenen. Kinas vækst og fremgang har ændret den økonomiske dagsorden, og teknologien (AI) vil ændre spillereglerne i det globale samfund.

Vi har brug for flere iværksættere, større risikovillighed, åbenhed over for ny teknologi, at vi omfavner AI-teknologien, får færre regler og mindre kontrol, mere frihed til skolerne, lærerne og alle de kræfter, der findes der. Frihed til nytænkning i det offentlige, hvor der er masser af skjult talent. Kort sagt meget bedre plads til den individuelle kreativitet. Den, som skabte hele vores velfærdssamfund. Vi har, beruset af succes, glemt selve årsagen til vores fremgang.

Vi har bestemt ikke brug for, at typer som Elon Musk og Donald Trump tager magten fra demokratiet. Men vi har brug for et ægte opgør med bureaukrati, kontrol, regler og central styring. Finanssektoren er et godt eksempel på, at kontrol og regler har taget overhånd. Vi har så mange regler, at vi snart skal have et sæt regler for, hvordan man efterlever reglerne bedst muligt. USA er bestemt ikke noget forbillede, men det er EU altså heller ikke.

Trumps industripolitik virker ikke

Trods Trumps løfte om at bringe produktion tilbage til USA peger tallene i den modsatte retning. Den amerikanske industribeskæftigelse fortsætter sit fald, selv efter de forhøjede toldsatser er indført.

Industrien har mistet ca. 50.000 job siden Trumps indsættelse.
Industribeskæftigelsen er nu på det laveste niveau i tre år.

Antal beskæftigede i amerikansk fremstillingsindustri

Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics og Macrobond.

Udviklingen understreger, at told ikke isoleret set baner vejen for større produktion i USA. Hvis amerikanske fabrikker effektivt kunne producere de varer, Trump har pålagt told, ville der være fremgang.

Men amerikanske industrivirksomheder kan ikke bare kopiere effektiviteten fra produktion i eksempelvis Asien.

Forsyningskæderne er komplekse og afhænger af globale netværk af underleverandører, komponenter og omkostningsstrukturer. Det tager tid, ofte flere år, at ændre.

Udviklingen falder sammen med, at amerikansk industri har været i recession siden slutningen af 2022.

Aktivitet i amerikansk fremstillingsindustri

Note: Aktiviteten måles ved ISM’s PMI-indeks, der baserer sig på virksomhedernes egne tilbagemeldinger om den aktuelle forretningsaktivitet.

Kilder: Institute for Supply Management (ISM) og Macrobond.

Efter to års jobtab er optimismen på vej frem. Forventningerne til beskæftigelsen de kommende seks måneder peger nu på svag fremgang frem for tilbagegang.

Udviklingen afhænger af inflationen og Feds rentebeslutninger.
Lavere renter kan give industrien bedre finansieringsmuligheder.

Forventninger til beskæftigelsen i USA's fremstillingsindustri, kommende 6 måneder

Note: Forventningerne til beskæftigelsen er baseret på et gennemsnit af rapporteringen for de fem største regionale afdelinger af Federal Reserve i USA. 0 indikerer, at forventningerne til beskæftigelsen er på det gennemsnitlige niveau i perioden 2010 til i dag.

Kilder: Federal Reserve Bank of Philadelphia, Federal Reserve Bank of New York, Federal Reserve Bank of Richmond, Federal Reserve Bank of Kansas City, Federal Reserve Bank of Dallas, Macrobond og Maj Invest.

Ny offensiv finanspolitik i Japan

Japan har skiftet kurs. Den nye premierminister, Sanae Takaichi, genopliver ”Abenomics”-tankegangen om massive finanspolitiske stimuli.

Det indebærer:

finansiel støtte til forbrugerne.
langsigtet vækst gennem investeringer i bl.a. AI.
forsvarsudgifter svarende til 2 pct. af BNP.

Japans styringsrente og statsobligationsrenter

Kilder: Bank of Japan og Macrobond.

Investorerne er i dag langt mere nervøse for høj gæld og store underskud, end de var for ti år siden. Det er derfor et dristigt eksperiment, som følges tæt på finansmarkederne.

Den japanske regering vurderer, at pakken kan løfte BNP-væksten med 1,4 procentpoint over tre år. Men pakken er en markant afvigelse fra de senere års fokus på finanspolitisk disciplin.

De 30-årige renter steg til det højeste niveau i 25 år.
Yennen er faldet 6 pct. over for dollaren.
Det er det svageste niveau siden 1990.
Markant finanspolitik, som svarer til 3,5 pct. af BNP.
11.700 mia. yen afsættes til at afhjælpe højere leveomkostninger.

Flere investorer har udnyttet de lave japanske renter til at finansiere investeringer i udlandet. Det bliver sværere at gøre, når renteniveauet i Japan nærmer sig det amerikanske.

Japanerne er blandt de største ejere af globale obligationer. Hvis de trækker kapital hjem, kan det presse de globale renter yderligere op.

Den japanske valuta svækkes

Note: Vist på omvendt skala.

Kilde: Macrobond.

USA trækker fra i venturekapital

USA cementerer sin position som verdens ubestridte centrum for venturekapital (VC). Forskellen til andre store økonomier vokser, og AI-boomet har udløst en ny kapitalbølge, der igen understreger, hvor risikovillig og innovationsdreven amerikansk økonomi er.

USA dominerer VC-investeringerne med 213 mia. dollar.
Kina ligger nummer to i verden med 24 mia. dollar.
USA’s VC-investeringer er ti gange større end EU’s.

VC-investeringer, 2025

Kilde: Dealroom.co.

Den amerikanske dominans er ikke ny, men den er tiltagende. Ifølge GlobalData er de amerikanske VC-investeringer nu på det højeste niveau siden 2021, hvilket bekræfter USA’s position som verdens centrum for innovation og teknologi.

Det er ikke kun investeringsniveauet, der er bemærkelsesværdigt. Det er lige så vigtigt at se på, hvordan kapitalen bevæger sig. Her bliver forskellene endnu tydeligere: USA accelererer, mens centrale asiatiske og europæiske markeder går tilbage.

USA, UK og Frankrig øger VC-investeringerne.
Kina, Indien og Tyskland taber fart.
Den øgede koncentration gør verden mere afhængig af amerikansk teknologi.

Vækst i VC-investeringer, Q3 2024 til Q3 2025

Kilde: Dealroom.co.

Udviklingen viser, at USA fortsat sætter tempoet for globale vækstmarkeder. Men kapitalen rækker længere i Kina og Indien, hvor lavere omkostninger muliggør store teknologiske gennembrud med mindre kapital.

Innovationskraften kan derfor blive mere geografisk spredt, hvilket understreger vigtigheden af at balancere mellem USA's dominans og Asiens voksende potentiale.

Guld giver stabilitet i urolige tider

Guld skiller sig ud fra andre investeringer. Guldprisen følger nemlig i høj grad sin egen kurs og svinger ikke i takt med andre investeringer som f.eks. aktier og obligationer.

Guld kan beskytte porteføljen mod udsving.
Guld har historisk givet et højt afkast.
Guld svinger meget i pris.

Siden 2011 har sammenhængen mellem guldprisen og afkastet på andre investeringer været lav og ofte tæt på nul. Det understreges af grafen, der viser, hvordan andre investeringer udvikler sig, når guldprisen stiger.

Som investor er det relevant at have investeringer, som mindsker den samlede risiko i porteføljen. Det gør guld.

Guld er upåvirket af aktiemarkederne og stiger, når dollaren falder

Note: Guldprisens korrelation med afkast på andre aktiver siden 2011. Baseret på data indtil 19. september 2025.

Kilde: Deutsche Bank Research.

Grafen viser, at guldprisen og dollarkursen til en vis grad hænger sammen. Når dollaren svækkes, stiger guldprisen typisk - både fordi guld handles i dollar, og fordi investorer søger alternativer, når tilliden til amerikansk økonomi svækkes.

I den nuværende situation med usikkerhed om USA’s økonomi, høj statsgæld og politisk pres på centralbanken er det netop denne mekanisme, der igen har gjort guld attraktivt.

Svækkelsen af dollaren siden årsskiftet har givet guldprisen et yderligere løft og peger på, at guld fortsat kan spille en central rolle i investorernes porteføljer.

Danmark i snæver klub af overskudsøkonomier

Danmark befinder sig i en eksklusiv klub af blot fem lande i verden, der både har overskud på betalingsbalancen og på de offentlige budgetter.

Det er et særsyn i en tid, hvor de fleste lande kæmper med enten svag konkurrenceevne, store underskud eller begge dele.

Danmark har et betalingsbalanceoverskud på 12 pct. af BNP.
Budgetoverskuddet er på 2 pct. af BNP.
Norge og Schweiz er de eneste andre europæiske lande på listen.
Taiwan og Singapore har ekstremt høje betalingsbalanceoverskud.

De eneste lande med styr på statslige finanser og betalingsbalancer

Kilder: The Economist og Haver Analytics.

At Danmark indgår i denne lille elite af økonomier, skyldes flere faktorer: en stærk eksportsektor - særligt inden for medicinalindustri og søfart, kombineret med en finanspolitisk disciplin.

Det giver en robusthed, der står i skarp kontrast til mange europæiske lande, hvor budgetunderskud og høj statsgæld er blevet normalen.

I flere af de lande, Danmark kan sammenlignes med, er overskuddet drevet af særlige forhold.

Norge har olieindtægter.
Singapore og Taiwan er dybt teknologisk specialiserede.
Schweiz hviler på en stærk valutaposition.

Danmark adskiller sig ved at levere store overskud uden at være afhængig af råvarer eller én enkelt sektor.

Samtidig giver positionen enorm tillid på de internationale finansmarkeder. I tilfælde af global finansiel uro vil danske statsobligationer formentlig være i høj kurs.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 27.11.2025.
Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. Send gerne forslag og spørgsmål til os, hvis du har ideer eller feedback. Hvis du vil vide mere om investeringsstrategi, er du velkommen til at kontakte Maj Invest.

God dag og på gensyn i næste uge.

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S
Gammeltorv 18, 1457 København K
info@majinvest.com

Afmeld ugeskrift

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.