Velkommen til Ugeskrift for investorer. Hold dig opdateret med nyheder og analyser, der gør en forskel.
Logo Følg os på Linkedin    Følg os på Facebook     Følg os på Instagram
Ugeskrift for investorer
Jeppe Christiansen Jeppe Christiansen
Adm. direktør, Maj Invest
11. december 2025
Illustration af et træ
Jeppes perspektiv

Jeppes perspektiv

Det er tydeligt, at både Trump og Putin forsøger at svække EU.
 
En god idé kunne derfor være at ignorere dem og fokusere på at styrke EU. Vi har alle muligheder foran os.
 
EU har et solidt betalingsbalanceoverskud, i 2024 knap 500 mia. euro. Den største del af kapitalen lander hos private investorer og pensionskasser, som investerer massivt i USA. Mit forslag er, at EU i stedet prioriterer, at kapitalen bliver i EU, og at der investeres massivt i forsvar, energi, teknologi. Alt det, vi ifølge Draghi-rapporten mangler at gøre.
 
Den europæiske centralbanks forhenværende chef, Mario Draghi, udgav i september 2024 en rapport med klare anbefalinger. En af dem er, at EU øger det årlige investeringsbeløb massivt. Der skal frem mod 2030, ifølge Draghi, investeres 800 mia. euro årligt.
 
EU vælter sig i opsparing og kapital. Vi bør derfor sætte investeringerne i USA kraftigt ned og investere massivt i EU. Start gerne nu. Vi har rigelig kapital. På præcis dette område har EU faktisk styrke.
 
EU har i øvrigt indefrosset russisk kapital for 210 mia. euro. Ukraine har brug for 140 mia. euro fra EU for at finansiere krigen mod Rusland. Det burde derfor være en ”no-brainer” straks at frigive disse midler og give dem til Ukraine. Rusland har på groveste vis angrebet Ukraine og ødelagt for langt mere end 140 mia. euro. EU tøver med denne beslutning, fordi USA er imod forslaget, men det burde ikke have nogen indflydelse.
 
EU har generelt brug for at tro på egne kræfter og sætte sig i respekt på de få områder, hvor EU har ressourcer. 
 
Vi kunne kigge til Finland, hvis vi mangler mod til vigtige beslutninger. Finland har opbygget en betydelig militær styrke og lader sig ikke kue af hverken Rusland eller USA.
 
I Finland kan vi hente inspiration. Vi burde vælge den finske præsident som ny EU-chef.
USA’s BNP-vækst er stabil

USA’s BNP-vækst er stabil

USA’s BNP-vækst er kommet stærkt tilbage efter et svagt første halvår, bl.a. drevet af toldforhøjelser. I tredje kvartal ser det ud til, at væksten ender på den gode side af 3 pct.
 
Privatforbruget bidrager fortsat klart mest til væksten. Datacenterinvesteringer og AI ligger som en mindre, men voksende blok, mens øvrige investeringer fylder langt mere.
 
Debatten om kunstig intelligens (AI) fylder mere end dens foreløbige realøkonomiske betydning. Man får indtrykket af, at det er datacentre og chips, der alene holder USA’s økonomi i gang.
 
Tallene viser et andet billede.
  • Datacenterinvesteringer øgede BNP-væksten med 0,5 procentpoint.
  • Det er højere end tidligere.
  • 90 pct. af BNP-væksten kom fra andre dele af økonomien.
Amerikansk BNP
Note: Angiver vækstbidrag i det pågældende kvartal. Søjlerne summerer til den kvartalsvise BNP-vækst målt i årsrater. Q/Q angiver vækst i forhold til seneste kvartal. Den sidste observation er en fremskrivning for 2025 Q3 på baggrund af Atlanta Feds GDPNow. For de observerede serier, 2023Q1 til og med 2025Q2, er tech-investeringer defineret som investeringer i udstyr til informationsbehandling, mens den sidste observation er baseret på hovedkomponenten ’investeringer i udstyr’, hvor udstyr til informationsbehandling er en betydelig underkomponent.
Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Federal Reserve Bank of Atlanta, Macrobond og Maj Invest. 
 
Det betyder dog ikke, at AI og datacentre ikke er vigtige for amerikansk økonomi.
  • AI har givet kursstigninger i Big Tech-aktier.
  • Det har løftet aktieformuerne hos amerikanske husholdninger.
  • Det holder hånden under økonomien, der er presset af toldkrig.
Bidrag til amerikansk BNP
Note: 2025Q3 er en fremskrivning fra modellen GDPNow udgivet af Atlanta Fed.
Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Federal Reserve Bank of Atlanta, Macrobond og Maj Invest.
 
AI’s indirekte effekt via finansmarkederne kan derfor være større end det, vi ser i BNP-tallene.
 
Amerikansk privatforbrug vokser konstant
Note: Indeks 100 = januar 2019.
Kilder: U.S. Bureau of Economic Analysis, Macrobond og Maj Invest.
 
USA er fortsat en klassisk forbrugsøkonomi, hvor væksten afhænger mere af job, løn og tillid end af én teknologi. AI kan på sigt blive en større vækstdriver, men lige nu er AI først og fremmest et ekstra lag på toppen – ikke fundamentet under amerikansk BNP.   
EU mangler de helt store banker

EU mangler de helt store banker

I den globale top-10 over børsnoterede banker dominerer USA og Kina, mens EU slet ikke er repræsenteret.
  • Top-10 globale banker har en værdi på 4.000 mia. dollar.
  • Amerikanske giganter står for over halvdelen af værdien.
  • Kina har fire banker i top-10.
Markedsværdi
Note: Data er opdateret 09.12.2025.
Kilde: companiesmarketcap.com.
 
At EU falder igennem, er bemærkelsesværdigt. Det indre marked skulle ellers gøre det nemmere at drive bank på tværs af lande og opbygge globale bankgiganter. Men det er ikke tilfældet.
 
Trods det har EU faktisk en værdifuld banksektor.
  • Børsnoterede banker i EU har en samlet værdi på omkring 1.800 mia. dollar.
  • Kun USA og Kina er større.
  • EU’s banksektor er på størrelse med Canadas, Japans og UK’s tilsammen.
Markedsværdi af banksektor
Note: Data er opdateret 09.12.2025.
Kilder: companiesmarketcap.com og Maj Invest.
 
Alligevel er ingen enkeltbank i EU stor nok til at blande sig i verdenseliten. Værdien er fordelt på mange mellemstore banker, som i ringe grad arbejder på tværs af lande.
 
Regulering og nationale hensyn trumfer idéen om et frit europæisk bankmarked.
 
Mest værdifulde europæiske banker
Note: Data er opdateret 09.12.2025.
Kilde: companiesmarketcap.com.
 
Europæisk finansiering af energi, forsvar og teknologi hviler i høj grad på mange mindre banker.
 
Det gør kreditgivningen mere splittet og dyrere end i USA.
 
Storbanken JP Morgan har etableret en 10 mia. dollar stor investeringsfond, der skal investere i kritiske sektorer med opstartsvirksomheder i USA. Europa savner lignende tiltag fra banksektoren.
 
 
Taiwans vækst overgår Kinas

Taiwans vækst overgår Kinas

Taiwan har i årets første tre kvartaler haft højere vækst end Kina.
  • Taiwans BNP steg 8,2 pct. i tredje kvartal.
  • Eksporten voksede 32 pct., drevet af AI og elektronik.
  • Vækstskønnet for 2025 er hævet til 7 pct.
Real BNP
Note: Vækst å/å betyder, at væksten er målt som BNP i indeværende kvartal i forhold til samme kvartal året før.
Kilder: Taiwan Directorate-General of Budget, Accounting & Statistics, China National Bureau of Statistics (NBS) og Macrobond.
  
Det er meget bemærkelsesværdigt, at Taiwan som en udviklet økonomi vokser hurtigere end vækstøkonomien Kina.
 
Den høje vækst skyldes ikke mindst Taiwans stærke producent af mikrochips, TSMC. De producerer over 90 pct. af verdens mest avancerede chips. Derudover findes en underskov af mindre virksomheder, der fungerer som leverandører til TSMC.
 
Sammen med andre teknologigiganter, herunder Foxconn, giver det Taiwans selskaber stærke markedspositioner inden for den elektronik, der ligger bag kunstig intelligens (AI).
 
Fremgangen afspejles også på aktiemarkedet. Det taiwanske TAIEX-indeks har givet afkast på knap 20 pct. år til dato.
 
Aktier
Note: Indeks 100 = 04.01.2025. Ugentlige data i perioden 04.01.2025 til og med 06.12.2025. Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
Alligevel er Hang Seng-indekset for kinesiske aktier løbet en anelse stærkere, når vi måler alt i samme valuta, så Taiwan ligger marginalt bag Kina på aktieafkast, selv om væksten er højere.
 
Den stærke vækst betyder, at Taiwan også haler ind på USA og særligt Europa, når det gælder velstand.
  • I 2024 lå landets BNP pr. indbygger på omkring 80 pct. af EU’s niveau.
  • I 2010 var det samme tal omkring 55 pct.
Vækst i BNP pr. indbygger
Note: Indeks 100 = 2010.
Kilder: Taiwan Directorate-General of Budget, Accounting & Statistics, China National Bureau of Statistics (NBS), U.S. Bureau of Economic Analysis, Penn World Tables, Eurostat, Macrobond og Maj Invest.
 
 
Store AI-børsnoteringer på vej

Store AI-børsnoteringer på vej

De to udviklere af modeller bag kunstig intelligens (AI) OpenAI og Anthropic er ikke på børsen. Men i kulissen forbereder begge selskaber sig på en af de største børsdueller i nyere tech-historie.
  • AI-rivalerne jagter begge børsnotering i 2026.
  • Værdiansættelserne ventes på hundredvis af milliarder dollar.
  • Selskaberne er fortsat langt fra overskud.
Værdiansættelsen af begge selskaber forventes at nå omkring fem gange den forventede omsætning i 2028.
 
Det er højt, men ikke uhørt, når store tech-selskaber børsnoteres.
 
Værdi ved børsnotering i forhold til omsætning tre år senere
Note: OpenAI og Anthropic er baseret på rapporterede private værdiansættelser og interne 2028-omsætningsprognoser, ikke faktiske børsnoteringer.
Kilder: Financial Times og selskabernes egne regnskaber.
 
Anthropic satser snævert på kerneproduktet, chatbotten Claude.
 
OpenAI går bredere til værks. Ud over selve modellerne investerer selskabet i datacentre, hardware, andre tech-selskaber og andre dele af AI-infrastruktur.
  • Anthropics omsætning når omkring 10 mia. dollar i 2025.
  • OpenAI’s omsætning bliver cirka 12,5 mia. dollar.
  • Det er omkring samme niveau som det 178 år gamle Carlsberg.
  • Det er imponerende for to så unge virksomheder.
Det gør potentialet stort, men kræver også enorme investeringer i infrastruktur og forskning.
 
Kapløbet mellem OpenAI og Anthropic er et billede på AI-historien som helhed: enorme vækstforventninger, men også meget høje omkostninger og usikre indtjeningsmodeller.
 
Hvis børsnoteringerne gennemføres på de nuværende værdiansættelser, vil de blive blandt de dyrest prissatte tech-aktier nogensinde målt på forventet omsætning tre år frem i tiden.
Indiens vækst truer ikke Kinas dominans

Indiens vækst truer ikke Kinas dominans

Indien ventes at blive verdens hurtigst voksende økonomi.
  • IMF venter indisk vækst på ca. 6-7 pct. årligt.
  • Kina ventes at lande omkring 4 pct. om året.
  • Indiens økonomi er stadig under en fjerdedel af Kinas.
Årlig BNP-vækst
Note: 2025 og 2026 er IMF's fremskrivning.
Kilder: IMF og Macrobond.
 
Alligevel er Indien stadig langt fra at kunne matche Kinas økonomiske tyngde.
  • Indien mangler 20 år for at indhente Kina på økonomiske nøgleområder.
  • Kina ligger foran på industri, naturressourcer og innovation.
  • Kinas BNP vil stadig være fire gange større end Indiens i 2030.
Antal år Indien er bagefter Kina
Kilder: China National Bureau of Statistics, RBI, MOSPI, World Bank WIPO og Bernstein Analysis.
 
Indien er en interessant langsigtet vækstcase, men ikke en reel konkurrent til Kina. Kina vil også i de næste mange år være en central drivkraft for global økonomi.
 
Nominelt BNP
Note: 2025-2030 er IMF’s fremskrivning.
Kilder: IMF og Macrobond.
 
På globalt plan taler tallene for, at væksten forbliver i Asien, men fordelt på to meget forskellige økonomier: Kina som den etablerede sværvægter og Indien som vækstkometen.
 
Porteføljer med bred eksponering mod begge økonomier er derfor bedre rustet til at høste gevinsterne – og håndtere risikoen – i den asiatiske væksthistorie.
 
 
10 vigtige tal for langsigtede investorer

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 10.12.2025.
Kilde: Bloomberg.
 
Tak, fordi du læste med. Send gerne forslag og spørgsmål til os, hvis du har ideer eller feedback. Hvis du vil vide mere om investeringsstrategi, er du velkommen til at kontakte Maj Invest.
 
God dag og på gensyn i næste uge. 
Jeppe
 
 
 
 
 

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.
 
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
 


Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.