Velkommen til Ugeskrift for investorer. Hold dig opdateret med nyheder og analyser, der gør en forskel.
Logo Følg os på Linkedin
Ugeskrift for investorer
Jeppe Christiansen Jeppe Christiansen
Adm. direktør, Maj Invest
17. januar 2026
Illustration af et træ
Jeppes perspektiv

Jeppes perspektiv

USA er igen og igen centrum for verdens investorinteresse. Trump er på ny gået i krig med direktøren for den amerikanske centralbank (Fed) Powell. Det amerikanske justitsministerium har lagt sag an mod Fed-chefen for at være ansvarlig for budgetoverskridelser ved renoveringen af den amerikanske centralbank.
 
Det ligner en Trump-special. Trump ønsker at styre den amerikanske rente. Man må håbe, at Fed kan stå distancen og fastholde, at pengepolitikken ikke er et anliggende for præsidenten.
 
Året 2026 kommer til at handle om amerikansk pengepolitik og renter, Højesterets syn på de nye amerikanske toldsatser, USAs engagement i oliemarkedet, herunder Venezuela og Iran, samt ikke mindst det midtvejsvalg, der kommer til november.
 
Derfor bliver 2026 et år, der kommer til at ligne 2025: USA og Trump bliver igen centrum for alle investoranalyser og overvejelser.
 
Konsekvenserne af denne politik er efterhånden helt tydelige:
  1. Kina arbejder intensivt på at gøre sin økonomi helt uafhængig af USA.
  2. EU arbejder på at styrke forsvaret og fastholde relationen til USA.
  3. Det globale syd får stigende betydning, fordi de har hovedparten af klodens ressourcer.
Investorerne stemmer med fødderne. De køber guld, sølv, mineraler og energi. Mange investorer gentænker deres investeringsstrategi. De 3 store investorspørgsmål er:
 
  1. Skal man investere mere i råvarer og metaller? 
  2. Skal man investere mere uden for USA?
  3. Og ikke mindst spørgsmålet: Hvor meget skal man placere i emerging markets, herunder Kina.
I Maj Invest ser vi investering i råvarer og emerging markets som dominerende trends de næste mange år. Og vi ser asiatisk teknologi og kinesiske aktier som et relevant investeringsområde.
 
Iran kan ryste oliemarkedet – Venezuela kan ikke

Iran kan ryste oliemarkedet – Venezuela kan ikke

Oliemarkedet reagerer ofte kraftigt på geopolitisk uro. Men ikke alle olieproducerende lande spiller samme rolle. Forskellen mellem Venezuela og Iran illustrerer det tydeligt.
 
Oliemarkedet sender et klart signal:
  • USA’s angreb på Venezuela har næsten ingen effekt på olieprisen.
  • Uro i Iran udløser markant stærkere prisreaktioner.
Dollar pr. tønde olie
Note: Daglige data i perioden 01.12.2025 til 13.01.2026. Data er opdateret 14.01.2026.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
Venezuela har på papiret verdens største oliereserver, men landet producerer langt mindre olie end tidligere. Kun en femtedel af Irans produktion.
 
Samtidig er der underinvesteret i landets gamle olieanlæg. Det vil derfor kræve store investeringer og tage lang tid at øge olieproduktionen i Venezuela.
 
Pct. af verdens daglige olieproduktion
Kilder: BP Statistical Review of World Energy, Macrobond og Maj Invest.
 
Iran er en helt anden historie. Landet producerede i 2024 omkring 5 mio. tønder olie om dagen. Det er lidt over 5 pct. af den globale olieproduktion. Omkring 2 mio. tønder eksporteres.
 
Iran ligger centralt i Mellemøstens olieknudepunkt. Hvis Iran rammes af konflikt, eller hvis olieinfrastrukturen i regionen påvirkes, kan det trække olieprisen markant op.
 
Pct. af Kinas olieimport
Kilder: Tanker Trackers og Foundation for Defense of Democracies.
 
Fælles for både Venezuela og Iran er, at hovedparten af deres olieeksport går til Kina. 30 pct. af Kinas olieimport kommer fra de to lande.
 
I en situation, hvor handelskonflikten med Kina igen kan blusse op, giver indflydelse på olieeksporten fra Venezuela og Iran USA et potentielt stærkt forhandlingskort over for Kina.
Opsving på vej i tysk industri

Opsving på vej i tysk industri

Efter flere år i modvind er der tegn på, at tysk industri kan være på vej ud af sit dødvande.
 
Antallet af nye bestillingsordrer hos tyske industrivirksomheder er steget fire måneder i træk, fra august til og med november.
  • Nye bestillingsordrer steg knap 10 pct. fra august til november.
  • Industriproduktionen steg ca. 5 pct. i samme periode.
Flere bestillinger er et vigtigt første skridt til igen at få gang i en presset tysk industri.
 
Tyskland skal dog stadig finde en måde at sænke energipriserne på, hvis industrien skal være konkurrencedygtig på lang sigt.
 
Nye bestillinger til tyske industrivirksomheder, indeks
Note: Indeks 100 = januar 2019. 3-måneders glidende gennemsnit.
Kilder: Statistisches Bundesamt og Macrobond.
 
Det er især det tyske hjemmemarked, der trækker op.
  • Bestillingsordrer fra hjemlandet steg 12 pct. fra august til november.
  • Det er det højeste niveau i over tre år.
  • Bestillingsordrer fra udlandet er steget ca. 5 pct. i samme periode.
Det stemmer overens med, at de store finanspolitiske investeringer, som kansler Merz fik gennemført i starten af sidste år, nu så småt slår igennem.
 
Nye bestillinger til tyske industrivirksomheder fra Tyskland, indeks
Note: Indeks 100 = januar 2019. 3-måneders glidende gennemsnit.
Kilder: Statistisches Bundesamt og Macrobond.
 
Aktiemarkedet tror på, at vi er forbi de værste tider for tysk industri.
 
I 2022, hvor tysk industri skulle omstille sig væk fra brug af russisk gas, faldt aktiekurserne i tyske industrivirksomheder med 40 pct.
  • I 2022 faldt tyske industriaktier ca. 40 pct.
  • I 2025 steg tyske industriaktier med 66 pct.
  • I de første to uger af 2026 er kurserne vokset med 8,1 pct.
Indekseret afkast
Note: Opdateret pr. 13.01.2026. Daglige data i perioden 03.01.2022 til 12.01.2026. Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner. Tyske industriaktier er repræsenteret ved DAXsupersector Industrials Index. Globale aktier er repræsenteret ved MSCI World Index.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
 
Er Mag-7 blevet til Mag-2?

Er Mag-7 blevet til Mag-2?

De syv største amerikanske tech-aktier, kendt som Mag-7, har længe bevæget sig i takt og givet høje afkast.
 
I 2025 er billedet mere nuanceret. Afkastene i Mag-7 varierer markant på tværs af aktierne.
  • Alphabet: 65 pct.
  • NVIDIA: 35 pct.
  • Tesla: 18 pct.
  • Microsoft: 15 pct.
  • Amazon: 12 pct.
  • Apple: 7 pct.
  • Meta: 7 pct.
  • Amerikanske aktier - S&P 500: 18 pct.
Total afkast i 2025, pct.
Note: Angiver procentvis totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i dollar. Mag-2 er et ligevægtet indeks bestående af Alphabet og NVIDIA, mens Mag-5 er et ligevægtet indeks bestående af Microsoft, Meta, Tesla, Amazon og Apple. Amerikanske aktier er repræsenteret ved S&P 500.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

NVIDIA er den klare vinder af AI-investeringerne. Særligt NVIDIAs mikrochips til datacentre driver den fænomenale omsætningsvækst.
 
Alphabet har samtidig vundet på stærke resultater inden for AI-implementering i søgning og it-tjenester til virksomheder.
 
Udviklingen udstiller forskellene mellem selskaberne og understreger, at man ikke skal skære alle selskaber over én kam.  
Endnu flere penge til forsvar

Endnu flere penge til forsvar

Geopolitiske spændinger præger igen finansmarkederne. Nye konflikter og en mere uforudsigelig amerikansk sikkerhedspolitik presser verdens forsvarssystemer.
  • Uro i Iran og Venezuela øger den globale usikkerhed.
  • Skærpet retorik om Grønland udfordrer NATO-samarbejdet.
  • Trump vil øge USA’s forsvarsbudget med 50 pct.
  • USA’s forsvarsudgifter kan nå ca. 1.500 mia. dollar i 2027.
  • Trumps forslag mangler stadig vedtagelse.
Finansmarkedet fortæller det tydeligt: Forsvarsaktier forbliver relevante. Alene i år er forsvarsaktier steget 18 pct. Siden Ruslands invasion af Ukraine har forsvarsaktier givet ca. 50 pct. i afkast om året. Det svarer til, hvad globale aktier har givet samlet set over samme periode.
 
Indekseret afkast
Note: Forsvarsaktier er en ligevægtet kurv bestående af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems, Leonardo, Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Selskaberne er udvalgt, fordi de er de største i hhv. Europa og USA målt på markedsværdi. Globale aktier er repræsenteret ved MSCI World Index. Data er ugentlige og dækker perioden 04.01.2022 til 09.01.2026. Data er opdateret pr. 14.01.2026 og angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
Investeringerne i forsvaret er strukturelle og vil fortsætte i de kommende år. Allerede de aftalte investeringsniveauer giver travlhed hos producenter af forsvarsudstyr.
 
Investeringerne kan blive endnu større. Mister NATO styrke, f.eks. som følge af udviklingen omkring Grønland, kan flere lande blive tvunget til at opbygge et selvstændigt militær. Det vil øge behovet for investeringer i materiel, teknologi og beredskab.
  • Oprustning er langsigtet og uafhængig af økonomiske udsving.
  • Nationale forsvarsbudgetter ventes at vokse markant.
  • Forsvarsaktier kan bidrage til at dæmpe nedture fra geopolitisk uro.
Forsvarsudgifter, pct. af BNP
Note: Data er for 2024.
Kilder: NATO og Macrobond.
 
I en mere splittet verden sender markedet et klart signal: Forsvar er et varigt investeringstema på finansmarkederne.
 
 
Produktiviteten løfter amerikansk vækst

Produktiviteten løfter amerikansk vækst

Medarbejdere i amerikanske virksomheder har øget deres produktion pr. arbejdstime mærkbart over de seneste år.
 
De seneste to år er den såkaldte produktivitet i USA vokset med 2,1 pct. årligt. Før coronapandemien var produktivitetsvæksten 1,1 pct. om året. ·     
  • Produktiviteten vokser hurtigere end før pandemien.
  • Høj produktivitet dæmper lønomkostninger og øger indtjeningen.
  • Høj produktivitetsvækst løfter det langsigtede vækstpotentiale.
Produktivitet er nøglen til højere vækst. Når produktiviteten stiger, kan økonomien vokse hurtigere uden højere lønomkostninger for virksomhederne.
 
Produktion pr. arbejdstime i USA, indeks
Note: Angiver produktivitet målt som produktion pr. arbejdstime for ikke-finansielle virksomheder i USA.
Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Macrobond og Maj Invest.
 
Udviklingen drives især af teknologiske fremskridt hos store amerikanske virksomheder.
 
Et tydeligt eksempel er Amazon. I 2015 håndterede en Amazon-medarbejder i gennemsnit ca. 175 pakker om året. I 2024 er tallet steget til knap 4.000 pakker pr. medarbejder.
 
Det er en produktivitetsvækst på 36 pct. p.a.
 
Forklaringen er:
  • Over 1 mio. robotter i drift hos Amazon.
  • 2015: 800 lageransatte pr. lageranlæg.
  • 2024: 700 lageransatte pr. lageranlæg.
Antal pakker håndteret pr. medarbejder hos Amazon
Kilder: Wall Street Journal og Maj Invest.
 
Aktiemarkedet belønner typisk virksomheder med høj produktivitetsvækst.
  • Siden 2015 har Amazonaktien givet ca. 29 pct. p.a.
  • Det amerikanske aktiemarked har givet ca. 14 pct. p.a. i samme periode.
Indekseret afkast
Note: Data er opdateret pr. 13.01.2026. Ugentlige data i perioden 02.01.2015 til 09.01.2026. Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. Amerikanske aktier er repræsenteret ved S&P 500.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
 
10 vigtige tal for langsigtede investorer

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 15.01.2025.
Kilde: Bloomberg.
 
Tak, fordi du læste med. Send gerne forslag og spørgsmål til os, hvis du har ideer eller feedback. Hvis du vil vide mere om investeringsstrategi, er du velkommen til at kontakte Maj Invest.
 
God dag og på gensyn i næste uge. 
Jeppe
 
 
 
 
 

Big Picture #17 - Positiv start på aktiemarkederne i 2026. Kampen om Fed. Venezuela, olie og Trump. Perspektiver på Grønland.

Big Picture er tilbage med første episode i 2026. Jeppe og Peter sætter fokus på de finansielle markeder, som er kommet stærkt fra start og viser positive tendenser.
  • Kampen om renten i USA er i gang. Hvad sker der i relationen mellem Trump og den amerikanske centralbank? Og hvordan udvikler konflikten mellem Trump og Powell sig?
  • Venezuela – peger retningen mod en ny verdensorden?
  • Grønland og Trump – hvad betyder det geopolitisk? Vi ser frem mod de kommende uger. Hvad skal man være særligt opmærksom på, og hvad forventer Jeppe, der vil ske?

Lyt til den seneste episode nu.

Har du spørgsmål eller input til podcasten? Skriv til podcast@majinvest.com



Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.