Det er et faktum, at man som investor skal inddrage geopolitiske overvejelser i sin strategi. Og det er ikke nemt. Ingen kan med nogen grad af sandsynlighed forudsige, hvad der sker. De nuværende geopolitiske kriser repræsenterer en ikke-kalkulerbar usikkerhed og en risiko for 0-1-udfald. Det seneste eksempel i rækken er diskussionen om Grønland og en tilhørende risiko for sammenholdet i NATO. Den akutte krise er afblæst – og tak for det. Tilbage står, at oprustning i Europa er en absolut nødvendighed. Og det skal gennemføres nu.

 

Som investor har man endnu en gang lært, at det betaler sig at bevare ro og overblik. Det er det vi i Maj Invest kalder Big Picture. Og det kan man kun, hvis man har sikret sig en portefølje af likvide investeringer. Det eneste, som reelt virker i disse tider, er nemlig triple-A-statsobligationer i solide valutaer, guld, sølv og forsvarsaktier. Men bemærk også, at valueaktier klarer sig bedre og bedre. Måske kan de globale valueaktier indhente de 25 pct. i afkast, som de har tabt i forhold til vækstaktier siden årtusindskiftet.

 

Vi får sandsynligvis to eller tre gode år for valueaktier. Og investorerne har i stigende grad fokus på det, som har virket i lange historiske perioder – og det har valueaktierne.

 

I denne uge har vi også valgt at analysere Japans rentemarked. Det ser i stigende grad risikabelt ud. Vi mener ikke, at obligationsmarkedet i Japan bryder sammen. Men den japanske statsgæld er alarmerende høj. Og hvis man gennemfører den finanspolitik, som der er lagt op til, vil det forstærke problemet. Japan bevæger sig finansielt på en knivsæg. Det netop udskrevne valg i Japan bliver spændende at følge.

 

Tilbage står, at vi i denne uge igen har konstateret, at de investeringsmæssige megatrends som guld, sølv og forsvarsaktier er kommet for at blive, at krypto og bitcoin ikke virker, ”når det blæser”, og at de globale markedskræfter til gengæld har en ufattelig styrke. Indtil videre kan de tilsyneladende holde præsidenten for verdens største økonomi nogenlunde på ret kurs.

I mange år har teknologi- og vækstaktier drevet aktiemarkedet. Afkastet har slået valueaktier, og forskellen er vokset år for år. Den seneste tid er billedet vendt på hovedet.

 

Valueaktier har de seneste fire måneder klaret sig bedre end vækstaktier. Om det er et egentligt vendepunkt, kan først konstateres senere – men bevægelsen er bemærkelsesværdig.

 

• Opsvinget hviler nu på et bredere fundament.
• Flere sektorer bidrager – ikke kun de store techaktier.
• Markedet er mindre sårbart og mere balanceret.

Efter mere end to årtier med ekstremt lave lange renter i Japan er udviklingen vendt. Japans renter er skudt opad og sender et klart signal fra obligationsmarkedet.

Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne faldt de lange japanske renter næsten uafbrudt, drevet af deflation, lav vækst og centralbanken Bank of Japans massive obligationsopkøb.

 

Siden er billedet vendt. Inflation har nu i flere år ligget over Bank of Japans målsætning på 2 pct., og centralbanken er begyndt at normalisere pengepolitikken ved bl.a. at hæve renten.

 

Renterne presses yderligere op af, at den nyudnævnte premierminister Takaichi lægger op til, at den japanske regering skal bruge endnu flere penge for at få gang i økonomien.

 

 

Markedet reagerer på et voksende politisk pres for øget offentligt forbrug og skattelettelser samt en manglende vilje til at adressere den strukturelt svage finanspolitik.

 

Fokus er samtidig rettet mod Japans massive statsgæld, der overstiger 200 pct. af BNP. Når renterne stiger, vokser de fremtidige renteudgifter markant.

 

Den akutte risiko dæmpes dog af, at over 90 pct, af de japanske statsobligationer ejes af japanske investorer, herunder japanske banker, pensionskasser og husholdninger.

 

Prisen på sølv er steget eksplosivt siden sidste sommer.

  

Sølvefterspørgslen oversteg udbuddet i 2021, og selv om efterspørgslen siden er faldet lidt tilbage, ligger den stadig noget over udbuddet.

 

Efterspørgslen er bredt funderet, men industrien er den klart største og mest stabile drivkraft. Sølv er unikt, idet forholdet mellem omkostning og ledeevne er helt unikt. Derfor er det svært at erstatte sølv med f.eks. kobber uden at gå på kompromis med kvalitet og effektivitet.

 

Det gælder bl.a. inden for solenergi. Selv hvis producenterne reducerer mængden af sølv pr. solpanel, vil den samlede efterspørgsel kunne stige i takt med udbygningen af grøn energi globalt.

 

Sølv leder elektricitet bedre end noget andet metal. Derfor er sølv svært at erstatte i praksis, især i højteknologiske produkter.

 

Når sølv samtidig kun udgør en beskeden del af de samlede produktionsomkostninger, er industrien villig til at betale stadig højere priser.

 

Den amerikanske centralbank, Fed, er under pres. Præsident Trump presser på for lavere renter, men inflationen er stadig væsentligt højere, end da Fed sænkede renterne i 1990’erne.

 

Fed kunne lempe pengepolitikken i 1990’erne, fordi inflationen var på vej ned. Det er ikke tilfældet i dag. Trods renteforhøjelser i 2022 og 2023 ligger inflationen stadig over målet på 2 pct.

 

Trump ønsker markant lavere renter, men Feds nuværende ledelse vil først se inflationen tættere på målet, før ønsket kan indfries.

 

De finansielle markeder sender et klart signal: Konflikten mellem Fed og Trump gør guld og sølv mere attraktive, fordi den svækker tilliden til USA’s finansielle lederskab.

 

Siden Trump kom til, er tilliden til USA svækket betydeligt. Det ses bl.a. ved en svagere dollar og enorme prisstigninger på guld og sølv.

 

Kampen om kunstig intelligens er ikke længere et rent amerikansk anliggende. Mens Silicon Valley diskuterer AI-bobler og værdiansættelser, rykker Kina målrettet frem. En ny børsnotering i Hongkong er blevet et symbol på, at kinesisk AI har taget næste skridt.

 

Zhipu – også kendt som Knowledge Atlas Technology – udvikler store sprogmodeller, der konkurrerer direkte med vestlige løsninger. Ifølge flere analytikere er kinesisk AI nu kun få måneder efter de amerikanske frontløbere.

 

Udviklingen minder om tidligere kinesiske overraskelser. I januar 2025 udløste ”DeepSeek-chokket” kraftige kursfald i globale AI-aktier, og NVIDIA alene tabte 17 pct. på én dag.

Men de kinesiske AI-tigre kæmper også med benspænd. Myndighedskontrol, lav betalingsvillighed og hård konkurrence gør det vanskeligt at skabe stabil indtjening på software alene.

 

Derfor prioriterer Kina i stigende grad hardware, menneskelignende robotter og avanceret produktion, hvor markedet belønner selskaberne højere, og staten ser teknologien som strategisk vigtig for øget selvforsyning.

 

Signalet er klart: USA fører fortsat på indtjening og økosystem, men Kina lukker hullet hurtigere end ventet. AI er således ikke længere kun et amerikansk tema – men et globalt magtspil.