Velkommen til Ugeskrift for investorer. Hold dig opdateret med nyheder og analyser, der gør en forskel.
Logo Følg os på Linkedin
Ugeskrift for investorer
Jeppe Christiansen Jeppe Christiansen
Adm. direktør, Maj Invest
27. februar 2026
Illustration af et træ
Jeppes perspektiv

Jeppes perspektiv

 
Valgkampen burde handle om, hvordan vi får vækst og indtægter i en verden, hvor Danmark skal sikre sig fortsat konkurrenceevne og indtægter i hård konkurrence med USA og Kina. Endda en verden, som domineres af AI-teknologi og ”globale powerhouses”, der får statslige tilskud og markant lavere skat allerede i dag.
 
Som sædvanligt handler valgkampen i stedet om, hvordan partierne kan bruge fællesskabets penge – som i sidste ende består af indbetalte skatter fra det private erhvervsliv. Nu vil Socialdemokratiet så også introducere en ny – meget kompleks – formueskat.
 
Skal man virkelig betale formueskat af en formue i et dansk selskab, der i forvejen betaler 22 pct. i selskabsskat, og hvor ejeren beskattes med yderligere 42 pct., når pengene tages ud?
 
Og vi ved jo, hvordan det administreres. Skattevæsenet tager aldrig fejl, og de fortolker altid reglerne på den måde, der giver flest skatteindtægter. Læg dig fladt ned og betal.
 
De seneste år har staten iværksat fire nye og superkomplekse skatter.
  • 2009: Ekstra 15,3 pct. skat på performancegevinster – i tillæg til de eksisterende 42 pct.
  • 2014-19: Lønsumskatten hæves fra 11,4 pct. til 15,3 pct. (skatten findes kun i Danmark).
  • 2020: Arne-skat på cirka 4 pct., der lægges oven i selskabsskatten på 22 pct.
  • 2020: Top-top-skat (Lars Løkkes idé) på 5 pct. for alle lønninger over 2,5 mio. kroner.
Og nu er meningen, at vi skal have endnu en superkompleks formueskat, som rammer alle de danske ejere, der hver dag kæmper med at opretholde danske virksomheder i en verden med massiv amerikansk og kinesisk konkurrence.
 
Det rammer igen finanssektoren. Vi er en vidensindustri, der sikrer risikovillig kapital til alle de nye vækstvirksomheder. Vi sikrer kapital til alle de nye grønne teknologiselskaber, alle de nye iværksættere og de nye defence-, drone- og AI-teknologiselskaber.
 
At lægge mere skat på formuer og derigennem skat på alle dem, som skaber nye virksomheder, er det dummeste, jeg har hørt i 25 år.
 
Vores amerikanske konkurrenter betaler ikke disse skatter.
 
BlackRock, Goldman Sachs og JPMorgan betaler meget lave skatter – og de betaler 0 pct. i Danmark. De konkurrerer massivt i Danmark med os andre. Det er ulige vilkår gange 10.
 
Nu vil venstrefløjen og Socialdemokratiet undergrave de danske seriøse investeringsvirksomheder og åbne Danmark på vid gab for de store amerikanske banker og techkoncerner.
 
Er der slet ingen voksne til stede i Socialdemokratiet?
 
Jeppe
Højesteret stopper told

Højesteret stopper told

USA’s højesteret har afvist argumentet for, at USA's præsident kan indføre landespecifikke toldsatser uden om Kongressen.
  • Seks dommere stemte imod tolden.
  • Tre dommere stemte for tolden.
Højesteret slog fast, at ensartede toldsatser kan indføres, men kun inden for klare rammer.
  • Ensartet told på 10-15 pct. er muligt.
  • 10 pct. er indført.
  • 15 pct. overvejes af præsidenten.
  • Effektiv told er nu ca. 12 pct.
  • Efter 150 dage skal tolden godkendes i Kongressen.
Effektive toldsatser fordelt på scenarier, pct.
Note: Figuren angiver den effektive gennemsnitlige amerikanske toldsats fordelt på lovgrundlag. “Før dom” inkluderer "Før Trump"-toldsatser, Section 232 og International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) før højesterets afgørelse. Section 122-scenarierne viser en midlertidig flad told på hhv. 10 pct. og 15 pct. i op til 150 dage, med undtagelser for bl.a. USMCA-varer, flyprodukter og udvalgte sektorer. Beregningerne bygger på handelstal fra 2024.
Kilder: US Census Bureau og Bloomberg Economics.
 
Kampen om tolden er flyttet fra domstolene til Kongressen. Selv om Trump og republikanerne har flertal, er det ikke sikkert, at toldsatserne kan gøres permanente.
  • Republikanernes flertal er snævert.
  • Flere republikanere har stemt imod told mod f.eks. Canada.
USA-Iran-konflikt løfter olieprisen

USA-Iran-konflikt løfter olieprisen

Konflikten mellem USA og Iran ulmer på ny.
 
Årsagen er igen USA’s frygt for, at Iran er i gang med at udvikle atomvåben.
 
Det har løftet olieprisen.
  • Olieprisen er steget gradvist siden nytår.
  • En tønde olie er 17 pct. dyrere end ved årets start.
  • Prisen er igen over 70 dollar pr. tønde.
Oliepris, dollar pr. tønde
Note: Daglige data i perioden 01.01.2025 til 23.02.2026. Olie er Brent Crude Oil.
Kilde: Bloomberg og Maj Invest.
 
Konflikten løfter olieprisen, fordi Iran er et knudepunkt i oliemarkedet.
  • Iran står for ca. 5 pct. af den globale olieproduktion.
  • Iran eksporterer mere end halvdelen af sin olie.
Omkring 20 pct. af verdens olie fragtes gennem Hormuzstrædet, som Iran kan blokere. Et amerikansk angreb kan udløse iranske gengældelsesangreb mod olieproduktion hos USA’s allierede i Mellemøsten, herunder Saudi-Arabien.
 
Sker det, kan olieprisen stige til over 100 dollar. Det vil ramme global økonomi hårdt.
 
Olie betyder stadig meget for global økonomi. Når olieprisen stiger, øges produktionsomkostningerne hos mange virksomheder. Det kan dæmpe global vækst og løfte inflationen.
 
Olieprisen skal dog et godt stykke højere op, før den sætter varige spor i global økonomi.
 
Situationen minder om situationen i sommer, hvor USA endte med at angribe iranske atomfaciliteter.
 
Inden angrebet steg olieprisen til knap 80 dollar pr. tønde. Efter angrebet faldt olieprisen igen, fordi Iran ikke svarede igen med væsentlige angreb mod USA’s allierede.
 
 
Emerging markets har tre af verdens techgiganter

Emerging markets har tre af verdens techgiganter

Mange investorers syn på emerging markets bør opdateres.
 
Emerging markets-aktier dækker bl.a. over aktier i højvækstlande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien.
 
I dag rummer emerging markets mange veldrevne virksomheder med kvalitet og konkurrenceevne på niveau med – eller over – amerikanske og europæiske virksomheder.
 
Tre af verdens vigtigste techselskaber ligger i Taiwan og Sydkorea.
 
Verdens ti største selskaber uden for USA
Kilde: Bloomberg.
 
TSMC, Samsung og SK Hynix forventes at levere enorme pengestrømme de kommende år. De er blandt de selskaber, der står til at vinde mest på AI-teknologien.
 
Frie pengestrømme (free cash flow) er de penge, der er tilbage, når regningerne er betalt, og der er investeret i fabrikker og udstyr.
 
Det er de penge, der kan sendes tilbage til investorerne som udbytte, bruges til aktietilbagekøb eller bruges til at styrke selskabet ved at nedbringe gælden.
 
P/E-ratio (venstre). Driftsoverskud hos TSMC, Samsung og SK Hynix, mia. dollar (højre)
Note: Venstre - P/E er 12-måneders forward, der angiver prisen pr. forventet indtjening over de kommende 12 måneder. Globale aktier er repræsenteret ved MSCI World, mens emerging markets-aktier er repræsenteret ved MSCI Emerging Markets. Senest opdateret 24.02.2026. 
Højre - Angiver summen af de tre virksomheders frie pengestrømme (frie cash-flows) pr. år. 2026 og 2027 er CSLA fremskrivninger.
Kilder: Bloomberg og CLSA. 
 
Samtidig er prisen lavere. Emerging markets-aktier handles i dag med en rabat på ca. 35 pct. målt på P/E i forhold til globale aktier. Det betyder, at man betaler mindre for den samme indtjening.
 
Når nogle af verdens vigtigste computerchipselskaber ligger i emerging markets, bliver “emerging” et misvisende ord. Det handler i stigende grad om kvalitet, cash flow og global dominans – bare til en lavere pris.
 
Indien investerer massivt i AI

Indien investerer massivt i AI

AI-teknologi er blevet en global vækstmotor. Investeringerne vokser, men Europa halter efter.
 
USA og Kina dominerer, men Indien rykker nu frem i kapløbet.
  • Indiske Adani Group investerer 100 mia. dollar i AI-datacentre i Indien.
  • USA’s forventede datacenterinvesteringer er fem gange højere end Europas.
Forventede udgifter til datacenterinvesteringer, mia. euro
Note: Angiver nødvendige udgifter til datacenterinvesteringer for at følge væksten frem mod 2030. Bygninger er tal fra en analyse af ING med nødvendige datacenterinvesteringer (ekskl. hardware). Bygninger antages i figuren at udgøre 40 pct. af de samlede investeringer og hardware 60 pct. Hardwareinvesteringer er et Maj Invest-skøn på baggrund af denne antagelse.
Kilder: IEA, IDC, ING og Maj Invest.
 
EU’s kerneproblem er klart: Der mangler risikovillig kapital.
 
Europa har talenterne. Nogle af verdens dygtigste AI-udviklere sidder i London og Frankrig.
 
Men kapitalen ender andre steder.
 
Venture capital-investeringer i 2023, mia. dollar
Kilder: Pitchbook, Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne (september 2024) og Maj Invest.
 
Europæiske opstartsvirksomheder sælges tidligt eller finansieres af udenlandske investorer.
  • AI løfter produktiviteten.
  • Investeringer afgør, hvem der ejer værdien.
  • EU risikerer at tabe teknologisk og økonomisk terræn.
AI-kapløbet handler ikke kun om teknologi, men om fremtidens økonomiske magt.
 
 
Tyskland har industribasen og opruster teknologisk

Tyskland har industribasen og opruster teknologisk

Oprustning handler ikke kun om flere våben. Det handler om en kombination af:
  • en stærk industriel base
  • en teknologisk udviklingsmotor
Det er den kurs, Tyskland har lagt sig fast på.
 
Tyskland har en række etablerede våbenproducenter, herunder Rheinmetall.
 
Ukrainekrigen har vist, at de største teknologiske fremskridt i disse år sker inden for drone- og satellitteknologi.
 
På dronesiden har Tyskland to nyere selskaber, Stark og Helsing, med stort potentiale.
  • Helsing: Aftale med det tyske forsvar på 1,5 mia. euro.
  • Stark: Aftale med det tyske forsvar på op til 2,9 mia. euro.
Omsætning (venstre) og industriordrer (højre) hos tyske våbenproducenter fra Tyskland
Note: Venstre – mio. euro. Højre – indeks (indeks 100 = gennemsnit af 2021).
Kilder: Statistisches Bundesamt, Macrobond og Maj Invest.
 
Rheinmetall og satellitproducenten OHB bygger et satellitnetværk, der skal holde forsvarets internet oppe i en krise.
 
Det viser, at Tysklands oprustning både er industriel og teknologisk.
 
Det ses også i tallene: Omsætningen fra hjemmemarkedet hos tyske våbenproducenter er steget fra ca. 125 mio. euro til knap 185 mio. euro siden 2022.
 
Tysk oprustning handler derfor ikke kun om budgetter, men om at udbygge den industrielle og teknologiske platform, der skal sikre et forspring det næste årti.
 
 
10 vigtige tal for langsigtede investorer

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 26.02.2026.
Kilde: Bloomberg.
 
Tak, fordi du læste med. 
 
God dag og på gensyn i næste uge. 
Jeppe
 
 
 
 
 

#20 – Markederne nu. Retten stopper Trumps tariffer, hvad nu? AI og Silicon Valley – hvad er det næste skridt? Ny tænketank, CERI, Novo nu

Jeppe og Peter navigerer gennem de aktuelle strømninger i økonomi, energi og geopolitik:
  • Markederne nu – hvor peger pilen hen? Kan markedskræfterne være stærkere end den geopolitiske uro? Og hvad driver optimismen?
  • Teknologi, AI og Silicon Valley. Jeppe deler indsigter og perspektiver fra sin rejse til Silicon Valley
  • Højesteretten stopper Trumps tariffer. Hvad er Trumps næste træk? Kan han komme uden om beslutningen?
  • Ny tænketank, CERI. Peter står i spidsen for den nye klimatænketank, CERI. Opgaven er at styrke beslutningsgrundlaget for den grønne omstilling gennem uafhængige analyser af Danmarks klima-, energi- og miljøpolitik. Læs mere på CERI.dk
  • Opdatering på Novo Nordisk. Hvordan går det med Novo efter mavepusteren? Hvad skal man være opmærksom på?
Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.

Lyt til den seneste episode nu.

Har du spørgsmål eller input til podcasten? Skriv til podcast@majinvest.com



Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.